Hjælp til biotop.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

fafler — 21. november 2006, 19:57

Jeg har læst http://akvariesiden.dk/akvariet/vis_artikel_ny.php?id=181, men synes stadig jeg mangler lidt inspiration til mit ene akvarie, der skal gøres til gurami akvarie.

Det er på 80 liter og indeholder på nuværende tidspunkt et perlegurami par og et guldgurami par og jeg vil supplere med et dværggurami par og/eller et honninggurami par. Og så bor der en ancritrus og nogle kuhliål jeg nok aldrig får op.

Har i forslag til dekorationer, planter og evt. billeder?

Mens jeg husker det, så et helt urelateret sidespørgsmål. De kuhliål de sælger må da være opdrættet... helt æligt 15 kr? Literaturen siger bare de ikke yngler i fangeskab.

Mvh.
fafler

jonasl — 21. november 2006, 20:02

Har hørt at Hygrophila arterne skulle være gode til asiatiske biotoper, men er ikke specielt inde i det med biotoper 🙂

Mvh.
jonasl

TO — 21. november 2006, 21:08

Artiklen du nævner synes jeg nu giver en masse gode ideer. Men til labyrintfisk ville jeg primært satse på tæt beplantning og gerne i form af flydeplanter. Bundlaget kunne være spagnum eller sand dækket med nedfaldne blade. Ingen eller moderat strøm. Hygrophila arterne ville være naturlige valg, evt. sammen med Cryptocoryner, hvilket giver en god kombination af langsomt og hurtigvoksende planter.

Thomas

TO — 21. november 2006, 21:09

Jeg ville i øvrigt nok holde mig til to typer af guramier.

Thomas

gorm — 21. november 2006, 21:37

jeg synes helt sikkert at du skal vælge honning guramierne de er bare så fine.. hvis du altså skal have flere. det var bare lige det jeg havde at sige

Vh.
Gorm

fafler — 21. november 2006, 22:08

Thomas: Ja, men nogle billeder er altid gode til inspiration. Jeg vil prøve om jeg kan finde en stor forgrenet rod jeg kan sætte i det ene hjørne. Og så har jeg en masse Pistia, som vidst slet ikke hører til i den ende af verden, men guramierne kan godt lide dem.

Mht. arter, så er det sgu altid mit største problem at jeg ikke kan finde ud af at begrænse mig ;-)

Mvh.
fafler

KasperK/Lolland — 22. november 2006, 15:27

>#1
Kuhliålene kan sagtens være importerede, tænk blot på Rød neon! Den er vildtfanget, og har ikke været over en 10'er stk i umindelige år. men jeg har da i øvrigt hørt ( læst ) om en, der havde købt 10 ål og proppet dem i et akvarie med spagnumbund og hele molevitten. Et års tid senere fanger han 12 op?

De bedste hilsner
Kasper/Lolland

jonasl — 22. november 2006, 16:01

^^ tror du ikke bare han har talt forkert.. Jeg købte feks. 10 neon men jeg kom hjem med 18?

Mvh.
jonasl

jonasl — 22. november 2006, 16:02

Så kan man jo sagtens sige.. mhmm de ynglede lige i posen på vej hjem 😀

Mvh.
jonasl

KasperK/Lolland — 22. november 2006, 16:59

Muligvis, men så vidt jeg erindrer, var de 2 i "overskud" væsentlig mindre end de andre. Jeg har også købt så små rød neon, at jeg fik 5 ekstra med, bare for en sikkerheds skyld.

De bedste hilsner
Kasper/Lolland

fafler — 22. november 2006, 17:14

Jeg har oplevet det modsatte. Købte ti neonfisk, satte dem ned til mine scalarer og et par dage efter var der kun fem.

Mvh.
fafler

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.