Hvid sky dør stille og roligt...

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

mirland — 15. november 2006, 18:59

Hej !

Jeg har indtil for nyligt haft en stime hvid skybjerg på 15 stk i min 85L "næsten" sydøstasiat biotop - eneste andre fisk er to SAE og 3-4 rejer. Men indenfor den sidste måned er 8 døde og de sidste ser ikke rigtig friske ud. De har ingen udslæt, mærker, underlige vækster eller noget som helst synligt. Men de dør bare lige så stille. Nogle forsvinder bare "puf" og bliver sikkert ædt af rejerne men dem jeg når at se inden de dør, bliver meget dårlige svømmere og hænger nede ved bunden. Det er det eneste jeg kan registrere. Jeg har ikke ændret i akvariet længe, men har svært ved at få min varmer til at lade være med at varme op til 28 grader. Jeg mener det bør være 25-26 grader, men varmeren futter bare afsted.

Alle forslag og kommentarer er velkomne. Jeg er ikke i panik over at miste fisk, men vil gerne vide om der er noget galt før jeg propper nye i tanker 🙂

På forhånd tak

/Mirland

elisabethen — 15. november 2006, 19:09

Det er helt sikkert varmen. Skybjergfisk er koldsvandsfisk, og trives bedst ved 20-22 grader... De skal slet ikke have noget varmelegeme i akvariet.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

TO — 15. november 2006, 19:52

Så skulle du nok investere i et nyt varmelegeme, de bør kunne indstilles helt præcist til en bestem temperatur.

Thomas

mirland — 15. november 2006, 19:59

Jeg er også mere og mere overbevist om at varmelegemet er f..... Det har aldrig stået højere end 24 grader, jeg skruede det ned til 23 forleden og temperaturen i tanken er stadig 28/29grader. Det er da træls. Men så må jeg hellere få købt et nyt. Er der noget bestemt man bør købe i den retning?

/Mirland

Janne — 15. november 2006, 20:16

Hvis du vil holde Skybjergfisk i akvariet, så lad være med at købe et nyt varmelegeme. (Medmindre akvariet står ekstremt koldt, selvfølgelig).

Mvh.
Janne

Morten Lyngsaa — 15. november 2006, 21:27

Skybjerg kan faktisk overvintre udendørs, hvis det ikke bliver en streng vinter!
Mvh.
Morten Lyngsaa

mirland — 15. november 2006, 22:16

OK. Det var så ikke hvad jeg fik at vide da jeg købte det første hold og heller ikke det andet 🙁 Det er en skæg lille fisk ellers. Men hvad skal jeg så vælge af fisk til min asiater ? Jeg vil meget gerne have noget der stimer og er underholdende men skal kunne lade mine SAE være. Dem er jeg ret glad for. Jeg gider ikke gurami. Alle jeg har haft er døde alt for hurtigt af et eller andet indvoldshalløj 🙁

/Mirland

Janne — 15. november 2006, 22:26

Prøv med Kileplet Rasbora, den er fredelig, pæn og rimelig let at holde.

Mvh.
Janne

mirland — 15. november 2006, 22:29

Skægt! Jeg var ved at spørge på lige netop kileplet rasbora 🙂 Hvad med de andre Rasbora arter som f.eks dværgrasbora ?

/MIrland

Janne — 15. november 2006, 22:57

Dværg rasbora er en rigtig fin lille fisk. De kan dog måske blive til dyrt foder for dine SAE, afhængigt af hvor store SAE'erne er. Der er flere Rasborra her: http://akvariesiden.dk/fisk/index_ny.php?kategori=33. Nogle barber og/eller Danio kunne også være fine: http://akvariesiden.dk/fisk/index_ny.php?kategori=31 og http://akvariesiden.dk/fisk/index_ny.php?kategori=32.

Mvh.
Janne

mirland — 16. november 2006, 07:27

Varmelegemet er slukket nu og jeg tror ikke jeg vil køre med ét igen.

Jeg vil prøve at se om jeg kan finde nogle kileplet rasbora. Hvis ikke så en flok danio og måske nogle odessa barber. Det lader ikke til at jeg får held med at finde dværg rasbora her i nærheden (Østjylland).

Tak for hjælpen til jer alle 🙂

/Mirland

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.