Corydoras sterbai, er den måske lidt sjælden i handlen

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

jonas — 3. november 2006, 18:12

Jeg overvejer Corydoras sterbai til mit kommende 180 ltr. akvarie med en flok på 5-6 stykker, da jeg bare skal have nogle pansermaller i akvariet, da jeg næsten lige har fundet ud af at pansermaller er noget så hyggelige og sjove i akvariet. Der sker bare noget hele tiden, når du sådan suser rundt på bunden og trærod osv.

Når jeg vælger Corydoras sterbai, er det fordi den i artbeskrivelsen er den som klarer de højeste temperaturer. Jeg har nemlig erfaring fra i sommers om at mit nuværende 54 ltr. kommer op på ca. 28-29 i en lille periode i den varmeste sommertid.

Men er Corydoras sterbai lidt sjælden i handlen?

Jeg har ikke set dem så tit, men dog så jeg nogle i dag da jeg var i Herning og var inde og kigge i en forretning. Dog kostede de den nette sum af 80 kr. pr. stk. eller 3 stk. for 200 kr. og det syntes jeg godt nok er mange penge, og det har jeg ikke ligefrem lyst til at give, hvis det er normalt de er så dyre.

Jeg så også nogle andre de havde som hed Corydoras agassizi og de kostede 40 kr. stykket og de var faktisk også ret så flotte. Der er dog ingen artsbeskrivelse af disse her på akvariesiden.

Har I erfaringer med om Corydoras sterbai er vanvittig dyre og måske ikke ses så ofte i handelen ?


Mvh.
Jonas

Janne — 3. november 2006, 18:15

Jeg synes, de plejer at være i handlen rimeligt hyppigt, men de er rigtigt nok lidt dyre i det, nok fordi den er så populær som den er.

Mvh.
Janne

bimmer — 3. november 2006, 18:18

inden ret længe vælter det ind med sterbai og andre populærer coryer fra øst-lande så er de så billige at det er løgn,jeg har aldrig set Sterbai i handelen men de kommer,det er der mange af importørerne der siger.

mvh SvendErik

Marya — 3. november 2006, 18:19

Jeg ser den tit:-) De steder jeg kommer plejer Corydoras aen..? (kobberpansermallen) at være den mest almindelige; derefter kommer Sterbai...hvis de overhovedet har to arter pansermaller plejer Sterbai at være den ene med andre ord. De har dem rigtig ofte i Petworld og i den nye Aros dyrecenter her i Århus.

Venligst
Maria Sørensen

AndreasDK — 3. november 2006, 19:40

Det skal lige siges at der ikke findes noget der hedder corydoras agassizi - der findes derimod noget der hedder Apistogramme agassizi. Så bliver det også en del nemmere at fine litteratur om dem.

#3
Hvor har du hørt det fra?
Jeg ved faktisk ikke om det er ved at være fangstsæsson for panserbasser, men mon ikke kim m er mand for at svare på det spørgsmål?

Venligst
Andreas Skjæmt Andersen

AndreasDK — 3. november 2006, 19:40

Apistogramma skulle der stå.

Venligst
Andreas Skjæmt Andersen

torben_l — 3. november 2006, 20:00

jeg har da corydoras agassizii

vh torben l

AndreasDK — 3. november 2006, 20:03

#7

Beklager.
Den har jeg godt nok aldrig hørt om.

Min fejl :-)

Venligst
Andreas Skjæmt Andersen

jonas — 3. november 2006, 20:03

#5

Så hedder den måske Corydoras agassizii altså med et ekstra i. :-)
eller Corydoras agazzizi?

Jeg skrev det navn ned som butikken i Herning havde sat på deres akvarie og de tog 40 kr. for den.

Men hvis ikke der er noget der hedder det, så ved jeg ikke lige hvad det kan være for en fætter.

De havde i alt 3 forskellige Corydoras i herning, da de også havde kobber pansermaller, og så Sterbai som kostede en formue af 80 kr. pr. stk.

Mvh.
Jonas

torben_l — 3. november 2006, 20:07

Andreas, så får du lige et link :

http://www.scotcat.com/callichthyidae/c_agassizii3.htm

vh
tl

gsxr — 3. november 2006, 20:25

Der findes flere dyr der hedder agassizii til "efternavn".
I mit leksikon - ja, sådan et man har på hylden, meget brugt før i tiden, findes der en professor der hedder Agassiz. Måske de forskellige dyr er opkaldt efter ham?
Kun et gæt...

Mvh
Mette - der har en stor svaghed for bøger:)

elisabethen — 3. november 2006, 20:45

Jep.. Der er både en apistogramma og en corydoras opfaldt efter Dr. Agassiz... Og sikkert også flere. Ligesom der også er både fisk og andre dyr, der hedder axelrodi til efterhånden...

Jeg synes heller ikke at C. sterbai er specielt sjælden, men den er pebret overalt hvor de har den, synes jeg.. Det billigste jeg har set, har vist været 40 kr stykket.. ofte 60-70 kr.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Thomas C — 4. november 2006, 00:33

Hejsa.
C.sterbai er ikke sjælden. Tror muligvis Kim m har nogle du kan få smidt i nakken. Den regnes blandt nogle for corydoras svaret på guppy, hvad ynglevillighed angår. Har selv haft to flokke ( kim har nu den ene ), og den første jeg havde lagde flere ( og oftere ) æg end mine kobber maller. Det er blot et spørgsmål om de skal have en vis alder og kvalitets foder så kører det. Er 80,- mange penge en fisk hvis man virkelig gerne vil have den ??...i så fald må du hellere vente på der kommer noget mere ussel østeuropa opdræt til landet....med mindre kim m altså har nogle til en billig rigsdaler bath.
Regards
Thomas.

Bjarne — 4. november 2006, 01:30

Hej
Ja # 13, jeg har lige set de første Østen-opdrættede Sterbai samt andre, øhhh de ligner faktisk noget katten har slæbt hjem, bestemt ikke noget jeg vil sætte i mine akvarier, hvis både kvalitet og størrelse ikke forbedres særdeles meget.
Jonas, - Kan Kim M. ikke skaffe dig nogen Sterbai, så send mig lige en mail, så kan jeg skaffe dem til dig.

De bedste hilsner
Bjarne

hamsjel — 4. november 2006, 09:00

Hvor i Herning så du dem? Var det bonnie eller den i søndergade?

Med venlig hilsen
hamsjel

jonas — 5. november 2006, 08:23

#15

Det var hos Bonnie der overfor Herning Centret.

Mvh.
Jonas

fnal — 5. november 2006, 12:53

Jeg har tit set dem i eks. zoo city, i slagelse endda i odense i Pet go.... ca. 5 stk for 200,- hvilket er ok synes jeg.

Vi har desværre ikke alle sammen lige store midler, så jeg kan godt forstå at der er nogen der synes denne hobby er lidt dyr af og til...det må man respektere....

mvh Nanna

Lnumber — 6. november 2006, 17:04

Hej!
Ja de er lidt dyre, men de er jo også flotte. Jeg har lige været ude i min lokale i rødovre centrum. De har C. sterbai.
De er så vist jeg husker også pænt store dem de har...

Mvh Lnumber

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.