Er dette svamp?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Marya — 31. oktober 2006, 09:29

Min ene dværgsugemalle har været isoleret i nogle dage, fordi den opførte sig meget slapt og apatisk, ligegyldigt. Den spiser ikke. Da jeg fangede den op i et net blev den hvirvel om på ryggen og så blev den bare liggende sådan..:-/ Den trækker vejret; det er ligesom dét den gør! Jeg har overvejet om jeg skulle slå den ihjel siden den var så mærkelig og jeg ikke kunne se hvad den fejlede.

Nu synes jeg imidlertid der er kommet nogle pletter på den, som ligner svamp (som jeg aldrig ellers har set i virkeligheden). Jeg har ikke Dessamor liggende, men hvis det ER svamp vil jeg gerne behandle den!

Så:
- Er der nogen der kan sige mig om det er svamp udfra billederne?
- Er der nogen i Århus-området som ved hvor der forhandles Dessamor eller som jeg evt. kan købe lidt af medicinen af?


Venligst
Maria Sørensen



Marya — 31. oktober 2006, 09:30

Lige et billede mere, selv om de vist er nogenlunde ens...

Venligst
Maria Sørensen



Opfer — 31. oktober 2006, 09:32

Hm det ku godt ligne svamp. Men du kunne jo godt starte med en salt kur og se om det ikke hjælper? Ingen grund til at bruge unødig medicin hvis salt kan gøre det.....

De bedste hilsner
Opfer

kim m — 31. oktober 2006, 10:07

Det ligner svamp, ja.

Pas på med dosseringer. Otocinclus er ret sarte. Hvis du begynder på medicinering så prøv at undgå medicin som indeholder kobberforbindelser.

Mvh.
Kim Mathiasen

Marya — 31. oktober 2006, 10:20

Jeg har allerede forsøgt med en forsigtig spiseskefuld groft middelhavssalt oprørt i vandet...:-/ Måske skal jeg komme mere i? (nu har jeg jo også skiftet lidt af vandet)

#4 har du et forslag til et medicinmærke? Jeg er ret meget på bar bund...:-/

Venligst
Maria Sørensen

Opfer — 31. oktober 2006, 10:32

hvor stort er akvariet den er i?

De bedste hilsner
Opfer

Marya — 31. oktober 2006, 16:15

#6 øhhh.... jeg forstår ikke lige hvad du sigter til og hvorfor, men kan sige at den nu går i et 12L som karantæne alene for sig selv og normalt bor den i mit 128L planteakvarium sammen med 7 andre otoer og 5 dværgkuglefisk samt et antal RCS.

Jeg tror jeg kan låne mig frem til medicin mod svamp af mærket Sera. Er det ok? Kim m, ved du om det indeholder kobber?

Venligst
Maria Sørensen

jonasl — 31. oktober 2006, 18:44

Nu kommer jeg i tvivl, kalder man sit akvarium for et planteakvarium selvom der går en del fisk i :-) ?

Mvh.
jonasl

Marya — 31. oktober 2006, 19:24

#8 Jeg kender ikke "den officielle definition" hvis sådan en findes:-) Men jeg ser sådan på det, at i mit akvarium er planterne det primære; med tiden skal akvariet "gro til" i planter, det er planterne jeg bruger allermest tid og energi på at få til at trives - fiskemængden er også så lille i forhold til den plantemængde jeg ønsker mig, at fiskene ikke producerer nok makrogødning til planterne (tror og håber jeg da:-)) Fiskene går jeg op i, jo, men de er "kun" prikken over i'et. Planterne er det der optager mig og det man straks bemærker i akvariet, fordi de fylder. Så alt i alt er det i hvert fald derfor jeg kalder mit et planteakvarium.

Venligst
Maria Sørensen

Opfer — 31. oktober 2006, 19:28

#7 Det var for at du spurgte om du kunne komme mere salt i karet. Kommer jo an på størrelsen. Og ved at det kun er et 12L vil jeg ikke komme mere salt i.

De bedste hilsner
Opfer

Marya — 31. oktober 2006, 19:31

#10 Okay, nu forstår jeg.

Håber den lille fyr overlever til på fredag når jeg kommer hjem og kan give den medicin. Og så håber jeg den også overlever medicinen:-/

Venligst
Maria Sørensen

Opfer — 31. oktober 2006, 19:34

🙂 Jepp, vi krydser fingre for ham. Hvordan synes du salten virker nu? Normalt virker den nogenlunde hurtigt. Forsøg evt at skifte 50% vand og tilsæt en teske salt og så se om det hjælper lidt på det, eller i det mindste indtil på fredag.
Held og lykke med det!

De bedste hilsner
Opfer

Marya — 31. oktober 2006, 20:09

#12 Tak:-) Jeg synes ikke salten har haft nogen effekt:-/ Måske blev den dog en kende friskere i det? Men måske kom jeg ikke nok salt i? For rask er den i hvert fald ikke. Jeg vil gøre som du siger nu. Så ser vi...:-)

Venligst
Maria Sørensen

wizard1976 — 1. november 2006, 08:12

"svamp" starter det som små hvide prikker ( lige som der er blevet strøet salt på fisken )???

mvh. chr.

Opfer — 1. november 2006, 10:28

#14 Nej svamp ligner lidt vat. Se billederne!
Det du beskriver lyder som hvide pletter og er noget der skal behandles med medicin meget hurtigt

De bedste hilsner
Opfer

Mr.Frog — 1. november 2006, 20:50

Vandskift, vandskift og vandskift. når der er bøvl med fiskene uanset om det er hvide prikker, hævede øjne, hvide øjne eller svamp så forsøg allerførst med vandskift 3 gange om ugen, det plejer at at hjælpe bedre end medicin og salt behandlinger.

mhv Mr.Frog

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.