Alt for tynd kampfisk

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Katrine N — 24. oktober 2006, 10:32

Jeg er den lykkelige ejer af en blå kampfisk- han ved navn Splender.
Splender fik, af sin frue, bidt finnerne i stykker for godt et halvt år siden. Efter denne grimme traumatiske oplevelse, blev min kæreste og jeg enige om, at det var på tide at Splender fik del i det søde liv. Derfor indrettede vi et rigtig kampfiske paradis i et 30 l akvarie. Der går han og hygger sig og har selskab af en enkelt ancistrus.
Problemet er, at jeg synes han er meget meget tynd. Jeg fodrer ham to gange dagligt. Han får: forskellige slags flagefoder, mallepiller, røde myggelarver og daphnier. Han virker frisk og rask og finnerne er vokset lidt ud, men han vil ikke tage på. Er der nogen der har en ide til hvordan jeg får fedet ham op, så han kan blive stor og smuk igen?

Mvh.
Katrine N

jan.århus — 24. oktober 2006, 10:53

hej..er det levende foder han får?? myggelarverne eller dapnierne? ellers kan det anbefales.
Du ved ikke hvor gammel han er..måske er det "alderdom".
Ellers held og lykke med Splender......
vh jan

Katrine N — 24. oktober 2006, 11:08

Han er lidt over et år gammel (vi har et meget nært forhold, for han var vores aller første fisk og har overlevet mangt og meget fra et par nybegyndere;o).
Det er frosne myggelarver og daphnier "på dåse".. Sådan noget gelé noget. Han spiser det glad og gerne. Han får levende myggelarver når fiskepusheren har dem. Jeg tænker på, og jeg måske skulle give ham noget kosttilskud og i så fald hvad det skal være for noget?

Mvh.
Katrine N

jan.århus — 24. oktober 2006, 17:03

hej...Igen..synes nu det lyder som om kosten er Ok..Der må være noget andet der gør at han er så tynd..snyltere..eller anden sygdom.
vh jan

nikitani — 24. oktober 2006, 18:04

Du kan købe protein fodder i forretningerne. Jeg vil tro at hvis du kun giver det som et lille tilskud er det nok ok, det er normalt kun til unger der skal fedes op. Så husk lige at forhør dig om produktet inden at du starter.
Håber at han bliver smuk igen for det er de jo 🙂

De bedste hilsner
Linda

nikitani — 24. oktober 2006, 18:07

OBS. husk altid at tø frost fodder op inden det kommer i det kan godt give indsunkne maver.
Der er mange der har held med at komme det i frossent..... men bare for en sikkerheds skyld. så er du da sikker på at det ikke kan være det der er problemet.

De bedste hilsner
Linda

Katrine N — 24. oktober 2006, 19:29

#4 Okay. Hvordan finder man ud af om der er tale om en snylter og hvad gør man ved det hvis det er sådan noget?

#5 Tak for tippet omkring kosttilskud:o) Jeg er altid meget omhyggelig med at tø frostfoder op, så det er helt sikkert ikke det der er problemet.

Mvh.
Katrine N

Bo Christensen — 25. oktober 2006, 11:27

Hvis du har mulighed for det, så prøv at give ham levende røde eller hvide myggelarver, tubifex eller voksne artemia.
Er han rigtig tynd, er det desværre ikke sikkert, han kommer sig igen. De gange jeg har købt en flok nye kampfisk, har der næsten altid været en enkelt fisk eller to i flokken, som bare bliver tyndere og tyndere og sygner hen, selvom de andre kampfisk i akvariet er sunde og raske.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Katrine N — 25. oktober 2006, 11:43

Okay. Jeg prøver med levende foder og håber at han klarer skærene. Tak for hjælpen:o)

Mvh.
Katrine N

Katrine N — 25. oktober 2006, 11:45

Er der forresten nogen der ved, hvor jeg kan få fat i levende foder i nærheden af Slagelse? Jeg har kun set hvide myggelarver hos en enkelt forhandler.

Mvh.
Katrine N

KasperK/Lolland — 25. oktober 2006, 14:23

Du kan selvfølgelig prøve om du selv kan ketche noget op i de lokale vandhuller. Er det ikke rigtig nogen tillokkende løsning, er der kun at undersøge, om der blandt de lokale dyrehandlere, er nogle levendefoderforhandlere.

Mht din kamphan, kan det være alderdom. kampfisk er ikke blandt de fisk der lever længst i akvariet. Hvilken temperatur går den ved? 25-27 grader skulle være optimalt.

De bedste hilsner
Kasper/Lolland

Katrine N — 25. oktober 2006, 15:29

Den går ved 26 grader, og ganske svag cirkulation.

Mvh.
Katrine N

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.