Panik - nitrit og pletter på under et døgn!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

MetteB-F — 13. oktober 2006, 18:08

I går da jeg ellers skulle til at forberede en præsentation til skolen i morges (var lige kommet hjem og havde nået at få noget mad), så jeg, at begge pumper (bruger 2 indv i et 250 liters) var helt tilstoppede (de var ok da jeg kiggede til dem tidligere) og vandet var grumset - så var jeg ellers i gang med at gøre klar til vandskift på 0 tid! Lektier? - glem dem!

Jeg målte lige nitritten for en sikkerheds skyld - 0,8 argh! Nå, men ingen døde fisk - det er altid positivt. Vandskitet blev klaret og en time senere var nitritten 0,3 - ikke god nok, men dog bedre. Jeg gjorde så klar til endnu et vandskift til i dag (har kun baljer til at skifte 50 af de knap 200 liter der er i akvariet... Vandet er der klor i, så det skal lige stå lidt inden jeg kan hælde det i. Alle 3 filtersvampe blev også skyllet igennem.

Nå, men i dag så jeg lige at en platy havde fået en hvid plet, så efter 2. vandskift kom der lige noget medicin i også - så nu er vandet GRØNT!

Jeg håber bare jeg fik nået det i tide - gider ikke massiv fiskedød!

Alt dette pga. nogle kartoffelrester, som jeg ikke havde fået fjernet - fiskene plejer ellers sagtens at kunne spise dem op så det kun er skallen, der ligger tilbage, men der var stadig lidt "kød" i - helt klistret og slimet... *suk* det er dage som disse, der gør det surt at have akvarie!
Jeg skfter ellers 50 liter vand om ugen!

I det midstehar kæresten hjulpet med at slæbe vandet denne gang :-) Nu skifter jeg så 50 liter vand her i ferien, og så medicinerer jeg de næste par dage, og så håber jeg på at alle klarer sig...

æv æv æv æv

Mette

jery — 13. oktober 2006, 18:35

Er det bare, fordi jeg er gammel akvarist, eller er det også rigtigt i vore dage? Gerne svar fra en af "kloge-Ågerne" med forstand på de sager:
hvis man hælder for meget koldt vand (i forhold til vandvolumen) i hovedet på fiskene, kan de blive "forkølede", altså kvittere med hvide pletter, som egentlig ikke er et dræber-angreb?
Jeg har troet på det i nogle-og-fyrre år (det stod nemlig i de dengang tilgængelige bøger) og altid handlet derefter - hvis det nye vand er alt for koldt i forhold til akvarievandet, koger jeg lige noget af det, og i øvrigt hælder jeg det langsomt i og i overfladen.

MetteB-F — 13. oktober 2006, 18:43

#2 Har jeg aldrig hørt om - men normalt lader jeg vandet stå i 1 døgns tid - men gjorde det så ikke i går - for det skulle bare gå hurtigt! Dog hælder jeg altid vandet i ca. 7 liter ad gangen og kun i den ene side - men de fleste fisk kommer hen og svømmer rundt i vandstrålen (tosser)

Mette
- som trods alt kun har haft akvarie i 1½ år (havde dog som barn - både på værelset og i stuen, men der så jeg jo kun på det)

kronhjorten — 13. oktober 2006, 18:49

Hej Jeg har oplevet efter jeg skiftede en del vand at mine neonfisk fik forkølelsesprikker(mange små hvide prikker), men jeg kunne ikke mærke noget på deres adfærd...

Med venlig hilsen
kronhjorten

MetteB-F — 13. oktober 2006, 18:55

Min platy med pletter har kun en plet - på siden ca 1/4 af kroppens længde fra munden. Men har behandlet mod hvide pletter for en sikkerheds skyld, så det ikke spreder sig.... Der er ingen adfærdsændringer ud over at alle fisk blev mere aktive igen efter vandskiftet i går.

Mette

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.