Orm i akvariet, hjælp!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

salmon — 10. september 2006, 23:02

Der er nogle små, hvidligt gennemsigtige ormeting i min mors akvarie, de er cirka to-tre mm i strakt tilstand og kravler rundt på glasset. De er meget tynde, næsten ikke til at få øje på. Jeg har forsøgt at se, om de sidder fast på fiskene eller kommer ud af måsen på dem, men det ser ikke umiddelbart sådan ud.

Der er ikke tilført nye planter eller fodret med levende foder - det eneste der har været, er en agurk der lå lidt for længe (fordi jeg havde glemt at fortælle, at den ikke skulle ligge der til den var spist..)

Den ene molly hænger med halen, i bogstaveligste forstand, når hun står stille synker halepartiet ned, som om hun ikke kan holde det - ellers virker hun frisk.

Der er også nogle små hvidlige prikker af haletudseform, der bevæger sig rundt (msåek ormeunger?) - de er på størrelse med spidsen af en knappenål - altså vanvittigt små, næsten usynlige, men de er der.

Aner ikke, om der er sammenhæng mellem de tre observationer, men hvad kan det være?? Og hvad skal vi foretage os?


Med venlig hilsen
Sine Vestrup

Line — 10. september 2006, 23:13

Det er planarier - temmelig uskyldige. Småkravl.
Förste indikation på lidt for ivrig fodring.



Hilsen
Line Sörensen

salmon — 10. september 2006, 23:18

Overfodring lyder som noget temmeligt sandsynligt, idet både min mor og min søster synes de to mollyer ser meget sultne ud hele tiden (jeg HAR forklaret, at de æder til de revner og at de ikke skal ha' så meget mad - men det er svært at holde øje med når jeg ikke ser akvariet dagligt).

NU har hun da et incitament til at holde igen med godbidderne.

Tak for svar 🙂

Med venlig hilsen
Sine Vestrup

brib — 11. september 2006, 09:38

Kribensis og sort neon spiser med glæde planarier, jeg ved dog ikke om der er flere fiskearter der har dem på spisekortet.

Mvh. Stig / Lolland

bettasplendens — 11. september 2006, 09:57

Kampfisk spiser dem også meget gerne.

Med venlig hilsen
bettasplendens

maciej — 11. september 2006, 12:57

nannacara anomala gør også

Mvh.
tandkarpefreak´en

Lars Steen — 11. september 2006, 15:40

Alle Gurami elsker dem.

Mvh.
Lars Steen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.