Hvornår skal de op af havebassinet

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

T-espersen.dk — 3. september 2006, 19:54

her en gang midt på sommeren kom der ved et uheld nogen guppyer ud i vores koi-dam, vi regnede med at de ville blie spist, men de overlevede og der går nu 30-40 guppyer derude, de vokser meget hurtigere end indefor, og farverne ,, de er bare flotte.
Men men , nu til spørgsmålet, hvornår skal vi tage dem ind. jeg regner med at de ihvertfald skal gå derude i hele septemper, men gvad med oktober, og hvor når kan vi sætte dem ud til foråret, jeg ved er er flere andre der har guppyer i dammen.!!!
Mvh.
T-espersen.dk

thues — 3. september 2006, 20:02

Jeg plejer at fange mine ind i begyndelsen af september (og sætter mine havedamsfisk inklusive guppyerne ud omkring 1. juni), men det skyldes også, at det passer i rytmen. De kan sandsynligvis godt klare den lidt længere, men der kan være stor forskel fra stamme til stamme på, hvad de kan klare - de lever også under meget forskellige forhold i naturen.

I Tyskland er der mindst en guppy-stamme (udsatte selvfølgelig), som faktisk har etableret sig i naturen (tæt på et varmeværk, der udleder opvarmet kølevand, så der er mere ennd frostfrit vinteren igennem). Det viser bare noget om hvor tilpasningsdygtig, arten kan være !


De bedste hilsner
Thue

T-espersen.dk — 3. september 2006, 20:27

Ok , jeg tror jeg prøver måneden ud, tager et tjek på temp når tiden kommer og så bliver de sat i garagen uden extra varme, så skulle de jo kunne komme ud igen når temperaturen når op på samme temp som da de kom ind.
Tak for svaret.


Mvh.
T-espersen.dk

thues — 3. september 2006, 20:36

Jo, jo - nu kender jeg jo ikke temperaturen i din garage. Men det kan med garanti også blive for koldt. Desuden kan der være forskel på, hvad de kan klare i en kortere - og hvad de kan i en længere periode (altså den mere vedvarende temperatur). I øvrigt er ideen ikke tosset - og det er fint at eksperimentere :-)

Se evt. her:
http://www.akvariesiden.dk/akvariet/vis_artikel_ny.php?id=57



De bedste hilsner
Thue

helene — 3. september 2006, 20:55

jeg har taget mine vildguppyer ind fra havedammen, men det skyldes også at jeg ikke har så meget tid lige i de næste uger. Jeg var ret imponeret over at jeg faktisk har kunnet fiske rigtig rigtig mange flere op end der kom ud der først i juni måned, og hannerne er rigtig flotte. Jeg tror de har haft en god sommer. Min plan er at finde nogle gode individer og så holde dem seperat og sætte dem ud igen til næste år. Så vil man vel efterhånden måske få en lidt mere hårdfør stamme, som trives udenfor. Nu er det lidt svært at tælle guppyer i den størrelsesorden, men jeg tror der er over 200, og jeg satte omkring 30 ud. Der er selvfølgelig i alle størrelser. I øvrigt var det ikke svært at fange dem, jeg har vænnet dem lidt til at der blev fodret et bestemt sted her på det sidste, så det var bare at sætte en spand ned under, så var de første 50 med i spanden :-) Resten var med net.
Mine characodon lateralis får lov at blive noget tid endnu. Og de bliver ikke nemme at fange :-/

Mvh.
helene

thues — 3. september 2006, 21:01

#5 > Køb en springvandspumpe med gitter på (så der ikke kommer yngel med), sæt en slange på på "udstødningen", og lad pumpen tømme bassinet (næsten). Så er det bare at skovle fiskene op - og du vil sikkert finde et par guppyer mere ud over Characodon`erne :-)
Pumpen kan fås for 3-400 kroner - og du sparer en masse arbejde !

Jeg har i øvrigt også haft masser af opdræt ude i år - også både vildguppyer of C. lateralis, men også en hel del andet - ret spændende sommer på mange måder...

De bedste hilsner
Thue

T-espersen.dk — 3. september 2006, 21:20

Ja det med at tøme dammen kommer nu ikke på tale, dertil er dammen alt for stor, men kunne godt være at jeg som helene skriver skullle begynde at fodre dem et bestemt sted, så at de er nemmere at fange.
Temperaturen i min garage er relativ høj, da jeg har opstillet 12 200 liters akv i den ene ende, dog med en væg ud til resten af rummet, men ca 10-15 grader kan jeg sagtens holde, eller er det jo bare at sætte et varmelegeme på 15 grader for at minske de værste temp udsving.
Ja de fisk som jeg fanger i havedammen bliver helt sikkert holdt for sig selv så jeg har en god stærk stamme til næste år.
Måske jeg tager en enkelt hun eller 2 og sætter over til mine "inde" guppyer, så der kan komme nogen gode sunde og stærke gener ind i den flok også.

Mvh.
T-espersen.dk

thues — 3. september 2006, 21:46

Det med at tømme dammen, var nu mest et råd til Helene - hvis dam jeg kender :-)

M.h.t. guppyerne kan man jo også vælge at sige, at det er bare er ærgerligt, at der er et par stykker, som ikke bliver fanget :-) Det kan såmænd endda ske, selv om dammen tømmes. Jeg så i dag et par Xiphophorus variatus (Punto Palomas, Mexico) ude i en balje, der først er tømt, fisk fanget - hvorpå der atter er fyldt lidt vand på..nogle er altså undsluppet på trod af alle odds ;-)

# 7> Den garage lyder meget velegnet til mange Goodeide-arter og en hel del andre ungefødende (og andre ikke mindst subtropiske fisk for den sags skyld), der meget gerne vil have en køligere hvileperiode, hvor fiskenes stofskifte går ned i tempo, de ikke yngler og så videre - en periode de fleste fisk har i naturen (om ikke udløst af temperaturer, så af andre faktorer). Den er næsten til at blive lidt misundelig over :-)

De bedste hilsner
Thue

T-espersen.dk — 3. september 2006, 22:28

Ja den med at tømme dammen , kunne jeg godt se bagefter at den ikke var til mig.
Ja jeg er også glad for mit lille fiskehus. emn mere plads kunne man jo altid bruge.
# 8 Jeg søger iøvrigt nogen flotte blå platyer som jeg så herinde engang hos en som vidstnok boede i udlandet, og en stærk stabil flok blackmollyer med den gule/gylden tråd på rygfinnen af hannerne. Jeg kan slet ikke finde nogen i butikkerne som er værd at købe.

Mvh.
T-espersen.dk

helene — 3. september 2006, 23:09

Det var sådan ca. sådan jeg gjorde sidste år, så det var planen også i år, - dog skal jeg have fat i en ny pumpe, måske en springvandspumpe er en god ide. Men jeg regner med at de graver sig ned i mudderet også, og det er sådan lidt svært at tømme en ujævn dambund for slam og mudder, - men den tid det problem .. (og lateralisserne, de lar sig ikke lokke af lidt mad, så den går ikke med dem)
Jeg havde nogen gående i en tres liters balje, som jeg tømte forleden også, og det var noget med et netfuld mudder og så se om der var noget som sprællede :-) ...
Der var nu ikke kommet noget yngel i den balje.

Mvh.
helene

thues — 4. september 2006, 12:34

Jeg fik nu lige så mange store op igen af C. lateralis, som jeg satte ud - plus en masse halvstore unger.

Min flok var ellers stoppet med at yngle, som Characodon kan have en tendens, når en flok har etableret sig for godt, og hirarkieet er for fastlagt. Jeg delte dem i to flokke - en til inde og en til ude, og så kom der gang i dem begge steder.

Et godt råd, jeg fik - og det virker tilsyneladende :-)

De bedste hilsner
Thue

helene — 4. september 2006, 17:07

:-) så du står ik lige og mangler lateralisser, kan jeg gætte mig til :-)
Nu var det kun dem i den lille balje, som ikke var blevet til flere, - ved endnu ikke med dem i den større dam...

Mvh.
helene

thues — 4. september 2006, 17:32

Da jeg delte flokken var der 12 - nu er der nok cirka 30, hvoraf omkring to-tredjedele altså er halvstore unger :-)
En af de gamle er dog gået til uden, at det jo ændrer så meget...

Så nej - jeg kan ikke påstå, der er mangel på dem nu...


De bedste hilsner
Thue

thues — 4. september 2006, 17:34

Det er en af de gamle, der gik indenfor, som gik til...og det var indenfor, der var færrest unger - tre for at være eksakt. Resten kom ude i en 90 liters murerbalje (hvor der kun gik C. lateralis)....dem har jeg så ikke talt præcist..;-)


De bedste hilsner
Thue

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.