Har ved den lokale forhandler købt 4 stk. Poecilia sphenops jeg var ellers på udkik efter sort molly men fik at vide at Poecilia sphenops var mindre følsomme over for sygdomme som svamp. Nu har jeg, syntes jeg selv, udført et større detektiv arbejde men ligemeget hvad og hvor jeg søger kommer jeg frem til at det er en og samme art. Er det mig der ikke magter at søge de rigtige steder eller tager min forhandler fejl?
Med venlig hilsen Michael Hansen
Kareelia — 13. august 2006, 15:47
Det er een og samme fisk. 🙂 Jeg har haft dem i nogle måneder og de har allerede ynglet. Det er fredelige fisk som "leger" hele dagen i alle akvariets niveauer..
Med venlig hilsen Karina
Zipzap112 — 13. august 2006, 16:38
Der står i mit store fiskeleksikon at "Sort Molly" er en krydsning mellem en sort form af P. latipinna og P. sphenops, så at sige at det er det samme, er jeg ikke helt sikker på. Kilde: Aschehougs Store Akvarieleksikon
De bedste hilsner Ask
thues — 13. august 2006, 17:48
Det er ikke nødvendigvis det samme. Poecilia sphenops er én af cirka 40 molly-arter - og da flere af dem er krydset undervejs, er det ofte lidt svært at sige, hvad en sort molly egentlig er (bortset fra en hybrid - altså en blanding af to eller flere arter). En ægte "sort sphenops" er selvfølgelig en sort udgave af arten Poecilia sphenops - og sådan nogle er det også lykkedes at fremavle (der findes variationer i naturen, der er meget, meget tæt på). Det hele kompliceres selvfølgelig af, at der er flere arter, som ligner hinanden meget - for eksempel Poecilia sphenops og Poecilia mexicana - og den sidste er med garanti ofte i fanngeskab blevet antaget for en P. sphenops. Derved kan der jo så også være avlet nye hybrider uden, at det egentlig var meningen.
De bedste hilsner Thue
mhnh — 13. august 2006, 20:50
#4 Så er mit næste spørgsmål om jeg kan se forskel? og om der er steder hvor jeg kan læse mere om det gerne links. jeg syntes ikke jeg har kunnet finde noget.
Med venlig hilsen Michael Hansen
thues — 13. august 2006, 21:15
Rygfinnnen mellemrummet mellem afslutning og ryg danner ligesom et V hos P. sphenops. Og så er rygfinnen mindre end hvis der er sejlfinnemollyer blandet ind (P. latipenna, P. velifera og P. kykesis) (P= Poecilia). Problemet er, at det kendetegn kan variationer af P. mexicana også have :-(
De bedste hilsner Thue
Kareelia — 14. august 2006, 10:17
OK. 😀 Så blev jeg så meget klogere!
Med venlig hilsen Karina
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Vi bruger cookies til det, der er nødvendigt for at sitet virker.
Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik (Google
Analytics) og annoncer (Google AdSense), som er med til at
finansiere driften. Du kan altid ændre dit valg via
"Cookieindstillinger" nederst på siden.
Cookieindstillinger
Kræves for at sitet grundlæggende kan fungere (session, sikkerhed, husker dit cookievalg). Kan ikke fravælges.
Google Analytics — anonymiseret trafikstatistik, så vi kan se hvad der bruges (og ikke bruges) på sitet.
Google AdSense — viser annoncer på sitet, som er med til at finansiere driften.