Temperatur målt i 24 timer.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

stmucha — 6. oktober 2007, 21:18

Jeg har i forbindelse med mit arbejde villet afprøve noget fysik/kemi datalogger udstyr, og så fandt jeg på i første omgang at måle temperaturen i mit 720 liters Malawi i et døgn.

Her er resultatet af målingen:



Personligt troede jeg ikke at lysstofrørene ved hjælp af deres lys afgav så meget energi til akvariet at temperaturen varierer en hel grad.

Jeg finder nok på at prøve noget andet måleudstyr af, blandt andet har jeg tænkt mig at måle opløst Oxygen ,pH og Nitrat.

Kunne der være andet som kunne være interessant at måle?

HIlsen Thomas

stmucha — 6. oktober 2007, 21:20

hmm - hvis man højreklikker på billedet og vælger "åben link på en ny fane" eller lignende kan man rent faktisk se hvad der står på grafen.

morsboel — 6. oktober 2007, 23:07

Hehe sej måling! Var varmelægemet slået til over det pågældende døgn, og hvad med diverse pumper?

hvordan vil du måle nitrat-koncentrationen kontinuerligt? Med en ionselektiv elektrode? Har du mulighed for at måle CO2-koncentration på samme vis? Jeg kunne forstille mig at CO2-ændingen vil være med modsat fortegn af oxygenændringen pga. algernes (jeg gætter på at du ikke har så mange reelle planter) respirations-/fotosyntesecyklus, men det kunne være spændende at få det be- eller afkræftet 🙂

skod — 6. oktober 2007, 23:17

Og en nitrat / nitrit måling med foder tider!! Keep up the good work. Forøvrigt har jeg oplevet at et powerhead i en 530 balje giver en grad når det er slukket. Kunne være spændende at se watt sammenhæng kontra liter på forskellige powerheads.
Mvh Gert

morsboel — 6. oktober 2007, 23:25

#4 Men hensyn til indvendige pumper kan man regne med at hele effekten (watt-tallet) i sidste ende går til opvarmning af vandet.
Det vil nok være vanskeligt at finde en generel sammenhæng mellem effekten fra div. pumper, temperaturen og akvarievolumen da fordampning fra akvariet spiller en afgørende rolle for temperaturudviklingen, og sansyndeligvis er meget individuel fra akvarie til akvarie

skod — 6. oktober 2007, 23:36

#5 Det har du ret i Morsboel. men man burde nu kunne lave en rimmelig sikker tabel med og uden dækglas/amatur. vandflade areal betyder jo også noget, så der er mange variabler.
Mvh Gert

stmucha — 6. oktober 2007, 23:42

[citat]Hehe sej måling! Var varmelægemet slået til over det pågældende døgn, og hvad med diverse pumper?

hvordan vil du måle nitrat-koncentrationen kontinuerligt? Med en ionselektiv elektrode? Har du mulighed for at måle CO2-koncentration på samme vis? Jeg kunne forstille mig at CO2-ændingen vil være med modsat fortegn af oxygenændringen pga. algernes (jeg gætter på at du ikke har så mange reelle planter) respirations-/fotosyntesecyklus, men det kunne være spændende at få det be- eller afkræftet 🙂[/citat]

Varmelegemet var der strøm på men termostaten skal først kicke ind ved 24 grader C. Mht. pumper kører der 1x eheim2250, 1x tunzr 6045 nanostream og 1x aquaclear 70. Desuden har jeg koblet et vecton 25W UV filter til som kører på samme tænd/sluk ur som de 2 rør såm tænder først og slukker sidst.

Og ja: MHT nitrat (og oxygen) er det en ionselektiv elektrode. CO2 måling: Tjaoe måske men nok ikke. Jeg tror ikke den går desværre, hvis jeg læser manualen rigtigt vil elektroden venligst bede om en pH på mellem 4,8 og 5,2 - og det kan jeg ikke rigtigt tilbyde den. 😉 http://store.pasco.com/pascostore/showdetl.cfm?&DID=9&Product_ID=54420&Detail=1
Hvis jeg tager fejl hører jeg det gerne.
[citat]Og en nitrat / nitrit måling med foder tider!!
Mvh Gert[/citat]

Jeg kan klare en nitrat måling med fodertider - jeg er endnu ikke stødt på en ionselektiv elektrode som måler nitrit (inden for overskuelige økonomiske rammer) Men det vil vel også sige noget om hvor hurtigt nitriten bliver omsat hvis vi kan måle nitraten, eller???

Men jeg smidder målingerne når de er lavet.

skod — 6. oktober 2007, 23:52

netop. Så er det nok også nødvendigt at vide antal af fisk, fodermængde osv. Men stadig spændende.
Mvh Gert

stmucha — 6. oktober 2007, 23:56

Er Oxidation/Reduktionspotentiale interessant at måle i ferskvand?

skod — 7. oktober 2007, 00:02

#9 Ikke for at være fræk, men kan du forklare det på dansk så en pedel også fatter hvad du mener?
Mvh Gert

stmucha — 7. oktober 2007, 00:06

Hehe - det kan jeg ikke så godt fordi jeg ikke ved om det er interessant for ferskvand, men se denne her artikkel om emnet når det gælder saltvand.

http://cichlids.akvariefisk.dk/article/show/?ID=Redoxpotentialet:_Hvad_-_hvordan_–_hvorfor

Måske Esben kan forklare det?? Eller en saltvandshaj?

stmucha — 7. oktober 2007, 00:07

Hov - linket virker ikke. Den er at finde på forsiden under artikler.

skod — 7. oktober 2007, 00:46

http://saltvandssiden.akvariefisk.dk/article/show/?ID=Redoxpotentialet:_Hvad_-_hvordan_–_hvorfor

Tak for hjælpen stmucha! Spændende læsning. Men det lyder meget omstændeligt. Men mon ikke det er lidt relevandt for beplantede akvarier?
Mvh Gert

morsboel — 7. oktober 2007, 00:47

Redoxpotentialet kan lidt poppet forstås som et udtryk for hvor iltet et vandigt miljø er. Lidt mere præcist fortæller redoxpotentialet hvor vidt det vandige miljø er oxiderende eller reducerende. Et iltet aerobt miljø vil være overvejende oxiderende mens et anarobt miljø vil være overvejende reducerende.
Redoxpotentialet kan fx. være interessant i filtersystemer hvor der ønskes en nitratnedbrydning. Nitrat dannes i et aerobt miljø (højt redoxpotentiale) ved at oxidere ammoniak til nitrit og derefter oxidere nitrit til nitrat. Ønskes nitraten nedbrudt kan det ske i et anarobt miljø (lavt redoxpotentiale) hvor nitraten reduceres hele vejen tilbage til frit kvælstof. Så vidt jeg ved går tilbagevejen bl.a. via nitrit.
Det lave redoxpotentiale opnås typisk ved at sænke flowet. Omvendt må flowet heller ikke blive for lavt, da tilførsl af nærigsstoffer til filteret er nødvendig for at bakterierne kan leve der. For at finde den rette balance kan redoxpotentiometeret anvendes.

http://en.wikipedia.org/wiki/Reduction_potential

skod — 7. oktober 2007, 00:47

Det link vil bare ikke virke:(

stmucha — 8. oktober 2007, 23:30

Så har jeg lige lavet en knap 2 timers måling her efter lyset blev slukket. Lyset slukkedes ved ca. 800 sek på grafen. Som en glad lille dreng klapper jeg i mine små fede hænder (hver sin glæde ikke???) fordi jeg tror jeg kan måle at planterne i akvariet nu bruger af oxygenen og dermed respirerer, ligesom teorien foreskriver det. pH falder nemlig så jeg tror at planterne udskilder kulsyre hvorfor pH også burde falde.

Eller er der andre som har bud på hvorfor pH falder når lyset slukkes??

HIlsen Thomas

BioAqua — 9. oktober 2007, 05:05

#16

- Det er korrekt. Du har fuldstændig ret... Samme regel gælder iøvrigt også for alger!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.