Hvid skybjerg - udendørs

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

PELMADS — 2. maj 2006, 23:41

Hej
Har tænkt mg at prøve Hvid Skybjerg udendørs i 90l murerbalje. Halvskygge. Godt beplantet. Er der nogle der har erfaringer hermed. Jeg havde unger af Grønne Sværddrager ude i baljen sidste år. De blev større og kraftigere end deres søskende der blev holdt indendørs i akvarier. mvh peter

thues — 3. maj 2006, 07:32

Det kan du sagtens - de er meget tolerante. Det eneste du skal passe på er faktisk, at det ikke bliver for varmt - skyggen er vigtig. Hvid skybjerg er ikke så meget for høje temperaturer.

Sværddragerne derimod ville ikke have så meget mod varmen - der skal man til gengæld passe lidt på med, at de kan finde på at springe. Sværddragerne springer i naturen efter flyvende insekter tæt på vandoverfladen, og det nummer kan de også finde på i en murerbalje - og det kan i værste fald medføre de havner udenfor bajlen - ellers er det i øvrigt et flot syn se dem gøre det.

De bedste hilsner
Thue

PELMADS — 3. maj 2006, 09:16

Tak for info. Mvh Peter

CatfishDK — 3. maj 2006, 11:09

Hvad med iltning af vandet? For som jeg forstår det så er der ikke koblet noget teknik på.

Mvh.
Liz Hansen

thues — 3. maj 2006, 11:27

Det er heller ikke nødvendigt. Dels har man planter i vandet, dels blæser det somme tider i lille Danmark - og selv ved en lille-bitte vind bevæger vandoverfladen sig. Det er jo netop det, der IKKE sker indendørs (og hvor vi derfor får det til at ske kunstigt). Men selvfølgelig skal man ikke overfylde med fisk.

I øvrigt kan man også ofte lave teknik-løse akvarier indendøre. Det er et spørgsmål om mængde af fisk, planter, akvarie-størrelse og meget andet - men det kan sagtens lade sig gøre. Nogle fisk er mere egnede end andre - Hvis Skybjerg hører til de meget egnede (og det gør sværddrager også, men de kræver så større akvarier bl.a. på grund af adfærd).


De bedste hilsner
Thue

thues — 3. maj 2006, 11:29

Det skal tilføjes, at en række af de mere traditionelle havedamsfisk såsom koi-karper, guldfisk etc. sviner voldsomt i forhold til vores fisk - og derfor stiller helt andre krav, som i hvert tildels kan løses med teknik.

De bedste hilsner
Thue

CatfishDK — 3. maj 2006, 11:37

Tak thues. Det er også Hvid Skybjerg jeg havde tænkt på at sætte ud på terassen, efter at jeg læste din artikel herinde.

Mvh.
Liz Hansen

thues — 3. maj 2006, 17:36

Så lidt - og held og lykke. Det er altid spændende at arbejde med at bygge en lille udendørs biotop op..plantevalg, dafnier og smådyr og selvfølgelig ikke mindst fisk...:-)


De bedste hilsner
Thue

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.