Sommeren 2006 udenfor

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

thues — 22. april 2006, 16:04

Som bekendt holder jeg - og efterhånden en del andre akvariefisk ude i haven i sommermånederne.

I fjor havde vi en rigtig god tråd, hvor vi løbende informerede hinanden om, hvordan det gik.

Så fik jeg langt om længe gjort noget ved haven i år:

Tre nye bassiner med omkring (godt og vel) 500 liter vand i hver. Så nu har jeg 10 murerbaljer, en gl. balje med 6-700 liter og de tre nye bassiner. To af de tre bassiner er gravet ud i haven, det sidste er lavet hegn beregnet til højbed og står på jorden - alle tre med basinfolie.


Nogle af dem er allerede "podet" med dafnier - resten bliver det løbende. Omkring slutningen af maj kommer der fisk ud. Det glæder jeg mig til.

Hvis man er interesseret, læs følgende:
http://akvariesiden.dk/akvariet/vis_artikel_ny.php?id=100
http://akvariesiden.dk/akvariet/vis_artikel_ny.php?id=304
http://akvariesiden.dk/akvariet/vis_artikel_ny.php?id=195

De bedste hilsner
Thue

Lihn — 22. april 2006, 16:07

Det er da et spændende projekt du har og har haft gang i :-)

Jeg har også en havedam og jeg glæder mig som et lille barn til at starte med at fodre. 🙂

Har ikke prøvet og have akvarie fisk i haven, måske jeg skulle prøve i sommer med lidt guppyèr? :-)

Go' weekend!

Mvh.
Jacob Lihn

Maczimuz — 22. april 2006, 16:12

har over vejet at lave et bassin til mine Poecilia sphenops
men hvordan undgår man at fugle bader i vandet?
og kan man bare smide fiskene i akvariet når de ikke skal være ude mere?

Med venlig hilsen
Rasmus

ChiefBille — 22. april 2006, 16:37

#3 Du smider bare en fuldvoksen Channa micropeltes i vandet. Så bader fuglene ikke længere. =)

Vh.
LasseB

Maczimuz — 22. april 2006, 16:40

de overlever hvert fald ikke så længe.....hihihih

Med venlig hilsen
Rasmus

helene — 22. april 2006, 19:41

Ja, efter en dags tid i kolonihaven synes jeg også det må det rigtige tidspunkt at få startet nogle havedams-tråde, - det er jo nu det sker. Jeg var godt nok lidt ked af at jeg har måtte fiske alle frøerne fra sidste sommer op af havedammen, de var bare døde allesammen, - det må jo have været kulden, - dammen er heller ikke større end at den sikkert har været helt bundfrossen, - men trist var det nu ... :-(
Til gengæld mødte jeg to nye mulige beboere i drivhuset (frøer) håber de finder vej ..
Der var heller ikke skyggen af en dafnie i dammen, :-( ... troede ellers der måtte være nogen fra sidste år som nu var igang med at indtage dammen, - måske kommer det ?? ellers må jeg ud og have fat i flere, der skal bare gang i dafnie produktionen iår, håber jeg lærer det bedre end sidste år, - det blev ligesom ikke til ret mange dafnier trods ihærdige forsøg. Men der så ud til at være lidt gang i planterne nede på bunden af dammen, - krebsekloen er helt sikkert på vej, og jeg tror der var skud på en af mini-åkanderne .. så jeg venter spændt, synes nok måske ikke min økonomi er til de helt store vandplante-indkøb igen i år, så det vil være dejligt hvis de fleste har overlevet.
Herfra skal characodon lateralis'serne ud på deres første sommerophold, - glæder mig til at se hvordan det går, - og måske en lille flok vildguppyer igen i år....

Mvh.
helene

Bo Christensen — 22. april 2006, 20:46

Ja det er meget tæt på, at der skal gang i baljerne.
Der har jo været et fantastisk solskinsvejr i dag, som jeg valgte at nyde stillesiddende. Så må baljerne vente lidt 🙂.
Der er stadig et par levende Cherry rejer tilbage i den overvintrede balje. Men jeg er ikke sikker på, at de klarer den. Jeg fandt en håndfuld, som var døde her i starten af april. De tager ikke rigtig føde til sig, når det er så koldt, så jeg tror en dansk vinter er lidt for lang, og at de er døde af sult.

Planen i år er 3 stk. 65 liters baljer med en rejeart i hver balje.
Når sommeren er kommet i gang, var det min plan at forsøge med nogle Nymphea, Aponogeton og Barclay i baljerne, for at se om jeg kunne lokke dem til at blomstre.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Annie — 22. april 2006, 23:28

Jeg er helt nybegynder udi havebaljerne, men jeg har foreløbig hjembragt en 90 liters murerbalje, som har stået med lidt vand i i en 3 ugers tid nu.
Jeg venter stadig på dafnie-liv i den skovsø jeg regelmæssigt kigger i, når de dukker op, tager jeg nogen stykker med hjem til mit "vand i haven".
I weekenden regner jeg med at fylde en rest akvariegrus i bunden og så skal jeg på udkig efter en (mini) åkande-agtig plante.
Derudover vil jeg gerne se hvad planter fra min skovsø kan udvikle sig til i en havebalje, og så har jeg jo den her vandhyacint, men den kommer nok i en lille spand for sig selv...
Jeg vil gerne have fisk eller rejer i osse, men jeg ved endnu ikke hvad det skal være.

Venligst
Annie

kim m — 23. april 2006, 06:10

Har planer om at forsøge mig med Corydoras undulatus... evt. også nogen guppy-ting.

Mvh.
Kim Mathiasen

thues — 23. april 2006, 09:50

#3
Til Rasmus:

Er det rigtige sphenops, du har. Jeg ville personligt være forsigtig med at putte kulturformerne udendørs (også fordi de ofte er krydset med mindre temperaturstærke arter), da de er opdrættet i varmt vand og ved jævne, høje temperaturer. I naturen har P. sphenops et stort udbredelsesområde, og naturformer kan oftest sagtens gå ude om sommeren (Liberty Molly) - og i øvrigt også køligt om vinteren. Den er i øvrigt så nært beslægtet med Poecilia mexicana, at selv eksperter har svært ved at se forskel (og begge arter varierer så voldsomt, at du kan to meget forskellige fisk, der er samme art - og to næsten ens fisk, der er to forskellige arter) - men den er også o.k. i haven om sommeren.

Fugle der bader. Det har jeg aldrig oplevet i murerbaljerne - nok fordi vandet er for dybt. Hvis du har lavet en bassin med en lav bred, vil fuglene selvfølgelig benytte muligheden (medmindre du har så store rovfisk, at det nok skal holde dem væk..*S*). Igen kommer det også an på størrelsen af bassinet - i et bare lidt større bassin vil det ikke være nogen økologisk katastrofe.

Øhh...og ja - fundamentalt fanger man fiskene ind og smider dem i akvariet, når sommeren er forbi..:-)


De bedste hilsner
Thue

Lihn — 23. april 2006, 09:51

#6 Dine frøer døde enten af den grund som du siger med de var frosset ihjel eller jeg tror at de døde af gasser. Du havde da ingen pumpe eller anden ting til at holde et "hul" fri for is.?

Mvh.
Jacob Lihn

helene — 23. april 2006, 10:49

nej, det havde jeg ikke, - kunne jeg simpelt hen ikke have kørende hele vinteren ude i kolonihaven, og jeg tror også at det ville være frosset til alligevel, - den er jo ikke mere end 50 dyb på det dybeste, -
Ville man kunne holde et hul fri i så lille en dam ??
Hvis det var af gasser, hvordan er vandet så nu, tror du ?? Nogen problemer ??

Mvh.
helene

thues — 23. april 2006, 10:55

Hovedproblemet er vel, at vandet ikke bliver iltet, når der ikke er hul i isen - og så fungerer nogle andre kemiske processer. Nu bliver vandet så igen iltet fra overfladen - bare en lille krusning kan jo ses.

Det vil dog ikke være en ringe ide at skifte noget af vandet ud - et stort vandskifte før "sæsonen" vil på mange måder være en god ting - også for at sikre, at der ikke bliver for store forskelle i forhold til akvarievandet med hennsyn til surhed og hårdhed. Og hvis der så bruges det samme ledningsvand som til akvarierne, løser det delvist dét problem også.


De bedste hilsner
Thue

Lihn — 23. april 2006, 12:58

Som Thues siger du kan godt skifte lidt vand nu, også husk og få slam og alt det møg op som ligger på bunden. Altså en forårs rengøring. Hvis du køber dig en luft pumpe til udendørs brug tror jeg godt den vil kunne holde det fri, havde selv en i min dam (se evt. profil mht. fisk) den er godt nok 1 m. på det dybeste men, er næsten sikker på du også vil have fornøjelse af en luftpumpe, den er også god om sommeren. Jeg tror vandet er godt nok, men som jeg skriver så skift alligevel en smule. Gassen kommer fra plante rester og slam fra bunden, og når isen er på kan det ikke komme op, derfor "gasser" den det hele under isen. Hvis du havde fisk i ville de også være døde.

Håber du kan bruger det. :-)

Fortsat go` weekend!

Mvh.
Jacob Lihn

thues — 23. april 2006, 13:13

Jamen, der er da folk, som holder små ferskvandsfisk under isen også om vinteren, og hvor de overlever. Det går ikke med mere "traditionelle" havedamsfisk, ved jeg godt. Det har også noget at gøre med, hvor meget fiskene "forurener" (og vandmængde selvfølgelig). Jeg ved, at Martin Tversted i vinters (som jo har været en streng vinter) blandt andet har holdt visse vinterhårdføre killi-arter på den måde uden problemer for fiskene - men det kræver selvsagt, at det ikker bundfryser og helst en dybde på minimum en meter. Altså både en relativ stor overflade og en stor dybde.

Generelt er pumper ikke nødvendige for at holde akvariefisk ude om sommeren. Det kan gøres helt uden teknik. Men selvfølgelig skal mængden af fisk ikke være for stor. Derimod stiller fisk som guldfisk, koi-karper med flere helt andre krav til filtrering med mere.

De bedste hilsner
Thue

Lihn — 23. april 2006, 13:30

Jep, det har du ret i. Det med luftpumoen er bare fordi jeg selv er meget glad for min og vil også bruge den til sommer, til mine koièr og guldfisk.
Der er mange som har en havedam hvor også guldfiskene kan overvintre uden nogen form for "luft-hul". Jeg ved ikke helt hvad årsagen er, men du har da også ret i det kommer an på hvor meget fiskene sviner.

Mvh.
Jacob Lihn

helene — 23. april 2006, 22:54

jeg har allerede været igang med at skifte en del af vandet,- eller indtil videre har jeg blot efterfyldt den helt op til randen, - og påtænker at tage lidt af og fylde endnu på igen, - ... og har også renset lidt op i den, men der var nu ikke meget slam - bortset fra de stakkels frøer :-(
Det varer jo alligevel temlig længe inden jeg kan sætte fiskene i, så jeg tænker at det når nok at komme i en god balance igen, netop når der kommer vind og sol til, og gang i planterne, og forhåbentlig også lidt insekt liv ...

Mvh.
helene

thues — 24. april 2006, 09:59

Jo, jo - det skal der nok komme balance i.

Vandskiftet tjener også til at sikre, at vandet ikke bliver alt for blødt og surt sammenlignet med ledningsvandet (som fiskene vel også er vant til), og som dine Characodon lateralis også trives bedst i. Du kan evt. også skifte lidt vand lige før fiskene kommer i - hvis det er i en tør periode, er en efterfyldning/opfyldning med vand fint nok...ingen grund til at gøre arbejdet større, end nødvendigt er (kun sportsfolk og idioter springer over, hvor gærdet er højest).

En kalksten eller to kan også hjælpe til at holde hårdheden oppe - og mange af de fisk, der er egnede til at gå ude (der er undtagelser), vil gerne have ret hårdt vand, hvor regnvandet er ret blødt og surt - det kan give problemer. Men altså ikke værre, end at de kan løses relativt nemt...;-)

De bedste hilsner
Thue

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.