To sommerfugle-par = fiasko

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Green_Cat — 30. marts 2006, 14:52

Så fik vi endelig vores andet somerfuglecichlide par i lørdags... men har nu allerede sendt to fisk videre til svigerforældrene. Det var lidt en skuffelse, da jeg gerne ville have haft to par af disse vidunderlige små cichlider, men fiskene skal jo have det godt.

For det første havde vores "gamle" han (fik det første par ugen før det næste) totalt ejerfornemmelse over HELE akvariet og der blev aldrig oprettet to territorier. Dette resulterede i at den "nye" han blev jaget dagen lang, hvilket ikke kun stressede ham meget, men også mange andre fisk i akvariet.

For det andet valgte vores gamle han, som ellers havde dannet fint par med den hun vi købte ham med, efter nogle dage at danne par med den nye hun, hvilket selvfølgelig forvirrede den gamle hun meget. De resulterede i at hun de sidste dage også fik mange "tæsk" af både den gamle han og nye hun :-S Hannen havde åbenbart ikke hørt det med at sommerfugle er monogame? :-0

Anyway, vi har nu valgt at give den gamle hun og den nye han et godt hjem et andet sted, og så kan vi jo håbe at de måske kommer til at kunne lide hinanden ;-)

Mvh.
Green_Cat

Bo Christensen — 30. marts 2006, 15:23

Din nye han har skulle tage en del af et eksisterende territorie.
Det ville muligvis have gået anderledes, hvis du havde sat begge par i på samme tid.
Så ville de 2 hanner skulle dele akvariet mellem sig, hvilket ikke burde være umuligt i et 350 liters.
Men det er rent gætteri.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

jon — 30. marts 2006, 15:26

endnu en historie om den iltre sommerfuglehan! Er det jeres 350L. I har haft dem I? Jeg ville have tippet at det sagtens kunne gå i et så stort akvarie, men ikke en gang det kan åbenbart tilfredsstille den lille ego-centriker. Det er altså ikke kun på ansigtet, at den ligner Clement Kjærsgaard (plat, jeg ved det, undskyld)

Mvh Jon

Sunshine — 31. marts 2006, 11:10

Hvis man kommer i en situation, hvor to hanner kæmper om territorier i et stort akvarie, kan man prøve, samtidig med at man sætter den nye han ned, at lave om i akvariet. Hvis man rykker ryndt på nogle planter, rødder, sten og lignende vil de begge føle at de er "et nyt sted" og skal derfor kæmpe om pladsen. Den nye han vil dermed ofte kunne få tilkæmpet sig noget plads, og der bliver så plads til to par! I din situation burde to par sommerfuglecichlider også kunne gå i et 350 liters!

De bedste hilsner
Sunshine

Green_Cat — 31. marts 2006, 11:57

#2 Det tror jeg også det ville have gjort, men det tænkte vi ikke lige over i situationen desværre :-(
#3 Ja, det er i vores 350 ltr vi har haft dem, så nu har den dominerende han pladsen helt for sig selv, så burde han da være tilfreds! ;-)
#4 Det havde måske hjulpet, men må indrømme at jeg havde været ked af at rykke rundt på det hele, da akvariet er ret nyopstartet. Og desuden er den store rod købt til at stå hvor den står, så den er lidt svært at flytte (hjørneakvarie)

Nu må vi så håbe at han lever lykkeligt til sine dages ende med sin nye dame ;-D

Mvh.
Green_Cat

Zorglub — 31. marts 2006, 12:27

Jeg har prøvet at smide 4 i en 500L tank hvor det heller ikke gik med 2 par, og her var alle 4 nye, så det kan altså sagtens gå galt. Men altså der er da ikke noget galt i at prøve ... de er jo sikkert forskellige som folk er.

Green_Cat — 31. marts 2006, 14:58

#6 tror i hvert fald at de har meget forskellige temperamenter. Lige fra meget agressiv og dominerende til decideret tøsedreng ;-)

Mvh.
Green_Cat

lab — 2. april 2006, 20:04

Man kan ikke købe 4 sommerfuglecichlider og regne med at få 2 par ud af det. Selvfølgelig er der plads til 2 par sommerfuglecichlider i både 350 eller 500 l.

Mvh.
Lars Brøndum

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.