Opdræt af amano-rejer

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Catfish — 16. februar 2006, 00:27

Er der nogen der ved, hvor længe der normaltvis går, fra en Amano-hun anlægger rogn, til hun smider nauplier?

Min nyindkøbte amano-reje hun har anlagt rogn for et par dage siden, da jeg så det var det næsten sorte, men æggene er allerede en smule lysere (mørkebrune).
Lader "desværre" til at det er den rigtige amanoreje (Caridina japonica?) som kræver saltvand til nauplierne, så jeg må jo være vågen når hun smider yngelen.
Andre opdrætserfaringer til arten modtages naturligvis også gerne.
Mvh Allan

Bo Christensen — 16. februar 2006, 01:01

Der går 4-5 uger, før hun slipper larverne fri.

Der er info om opdræt her:
http://mikes-machine.mine.nu/breeding_yamato.htm
http://www.petshrimp.com/discussions/viewtopic.php?t=1011
http://www.petshrimp.com/discussions/viewtopic.php?t=1264
http://shrimpnow.com/forums/showthread.php?t=875&page=2&pp=10

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Catfish — 16. februar 2006, 15:55

Takker for links'ene og svaret.
Jeg havde faktisk læst den første fine artikel du linker - der står sandelig også svaret på de 5 uger. Det afsnit havde jeg dog åbenbart sprunget over i første omgang, så tak.
Jeg kan se på din hjemmeside at du har flere billeder af hunner med æg - har du opdrættet arten succesfuldt?
- Jeg kan se af dine links, at der muligvis er flere varianter til arten, der stiller forskellige krav under opdræt - fra brakvand til saltvand. Andre steder er der nogen der påstås at deres Amano-rejer kan opdrættes helt og aldeles i ferskvand, hvilket jo nok er en fejlindentifikation.
- Jeg bliver vist nødt til at lave to setup med to saliniterer, måske hhv. 1,5 og 3,5 w/w% saltindhold og så dele ungerne, og se hvad der fungerer bedst med mine?
Mvh Allan

Bo Christensen — 16. februar 2006, 16:13

Jeg har forsøgt at fodre larverne op et par gange uden held. Det længste jeg har holdt liv i dem er 19 dage.
Jeg tror ikke saltholdigheden er helt så vigtig, som det er at finde det rigtige foder til ungerne - og det har jeg ikke fundet endnu. Jeg har brugt Liquifry de gange, jeg har forsøgt.
Og så er det af en eller anden grund også vigtigt at lyset er tændt 24 timer i døgnet, så længe larverne er fritsvømmende.
På et af linksene nævnes det, at de i naturen søger mod overfladen, når månen "skinner". Og det er måske ikke helt ved siden af. Sidste gang jeg forsøgte med opfodring, gik alle larverne til, da jeg en nat slukkede lyset over akvariet.

De steder hvor det nævnes at de er opdrættet i rent ferskvand, tror jeg det drejer sig om arter, der ligner Amano rejen.

Held og lykke med forsøget, og lad os endelig vide, hvordan det udvikler sig.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.