Apistogramma trifasciata æder æg

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

TO — 25. januar 2006, 09:17

Jeg har en trio Apistogramma trifasciata i et 128 liter Sydamerika biotop. Vandet er 2/3 regnvand (5 dh, 6.5-7 ph), 25 grader varmt, Eheim 2224 udvendig. Der er masser af planter og rødder og kun en flok Nannostomus Beckfordii udover apistoerne.

Jeg har haft fiskene i over et halvt år og de har jævnligt lagt æg i de sidste fire måneder. Problemet er blot, at hunnen hver gang æder æggene efter ca. et døgns tid. Min tanke er, at æggene skimler, men i så fald, hvad kan man gøre for at forhindre det? En anden teori kunne være, at de ikke bliver befrugtede, men det er vel svært at vide?

Er der nogle, der har været ude for noget lignende?

Thomas

kim m — 25. januar 2006, 09:26

Jeg havde et Mikrogeophagus ramirezi-par som også gjorde det. Jeg forærede dem senere væk, så jeg ved ikke om de er kommet over det.

Hvis det er et svampe-problem, skulle du måske prøve med 100% regnvand. Det hjælper i hvert fald i mine Corydoras akvarier hvis der er problemer med skimmel.

Ellers er der jo kun tilbage at tage æggene op i en beholder og behandle med methylenblåt eller euflavin.

Mvh.
Kim Mathiasen

kompas — 25. januar 2006, 10:01

Hvis begge hunner æder æggene hælder jeg mest til at det er æggene der ikke er befrugtede - altså din han er ikke frugtbar....Dine vandværdier er fine for trifasciata omend en grad eller to mere i temp. nok ikke ville gøre noget - tror dog næppe det er en forklaring på problemet.....Jeg ville prøve en ny han ! Går selvfølgelig ud fra at du har styr på nitrit/nitrat - de fleste apistos æg og yngel udvikler sig ikke ordentligt hvis vandet er belastet !

kompas

kompas — 25. januar 2006, 10:04

#3. Det jeg mente var at der ikke skal meget nitrit/nitrat til før chancen for reproduktion nedsættes væsentligt - de er ret så følsomme............

kompas

lab — 25. januar 2006, 11:35

Hvis de forsvinder allerede efter et døgn, ville jeg heller ikke tro at de er befrugtet. Prøv med en ny han!
Jeg ville ikke sætte temperaturen op, for så risikerer du at alle ungerne bliver hanner. Desuden lever dine fisk længere.
Apistogramma trifasciata forekommer ret langt sydpå i Sydamerika, hvor temperaturerne ikke er så høje...

Mvh.
Lars Brøndum

kompas — 25. januar 2006, 12:23

#5 hm...nu er Rio Paraguay hvor Trifasciata bla lever jo meget lang....I den øvre del som er i Brasilien er vandtemperaturer på 26-27 grader ret normalt i hvert fald ud fra det jeg har læst. Ligeledes er Trifasciata mest udbredt i den øverste halvdel af Rio Paraguay systemet så vidt jeg husker.... I Den nedre del har du sikkert ret mht lidt lavere temperature......korriger mig endelig hvis jeg tager fejl :-)

kompas

lab — 25. januar 2006, 14:15

Du har ret i at udbredelsesområdet er stort, men generelt sydligt er det da, uden at vi behøver at diskutere breddegraderne i detaljer :-).
Det er jo en af de diskussioner, hvor der må konkrete erfaringer til at afgøre den. Jeg har ikke personlig erfaring med trifasciata, men de sidste sendinger af tjekkisk opdræt jeg har set med den, har der været en stor overvægt af hanner. Den allersidste var der kun hanner. Det antyder overfor mig at denne art ikke skal opdrættes ved for høj temperatur. Det er jo surt at have fodret et kuld unger op igennem flere måneder, for derefter at opdage man kun har hanner :-(
Generelt holder jeg mine Apistogrammaer ved 25-26 grader, hvilket generelt passer godt til de fleste arter. De lever altså også længere jo lavere temperaturen er (alt andet lige)...

Mvh.
Lars Brøndum

kompas — 25. januar 2006, 14:24

#7 Ja en grad eller to skal da heller ikke skille os ad ;-)
Det kunne være spændende og vide noget om de forhold Tjekkerne laver dem under...Om det er temperaturens skyld der er overvægt af hanner ? Spiller ph værdierne ikke også ind på kønsfordelingen ?

kompas

lab — 27. januar 2006, 11:24

Det skulle være til at styre kønsfordelingen med temperaturen alene. En anden ting er at nogle arter kræver relativ lav pH for at æggene overhovedet kan udvikle sig. - Men du har ret: pH spiller også en rolle. Det er bare lettere at styre temperaturen :-)
Inspireret af debatten har jeg købt mig et par trifasciataer i Neonfisken (der var en del hunner). Så med lidt held kan jeg bidrage med personlige erfaringer til denne diskussion om 4-5 måneder.

Mvh.
Lars Brøndum

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.