Besætning til 200 l med sydamerikanske dværgcichlider

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Leif — 8. januar 2006, 20:51

Nyt projekt: Mit 200 l (100x45x45 cm) skal indrettes med planter, rødder og andet godt, så det kan huse lidt sydamerikansk. Er varm på Microgeophagus altispinosa eller M. ramirezi og/eller en Apistogramma.
To spørgsmål melder sig: Er akvariet stort nok til at man kan/bør have to arter i det?
Hvilke (stimefisk) kunne man befolke de øverste 2/3 af vandet med?
Havde tænkt på to arter tetra, men de er måske lige vakse nok som ægrøvere?
Kunne Nannostomus være en idé? Eller hva'?
Hører gerne om jeres erfaringer.
Mvh Leif

XXXX — 8. januar 2006, 20:54

Personligt ville jeg holde det utroligt enkelt med
1.2 apistogramma
en stime tetra på 30stk (kun en art, det gør det mindre rodet)
Nogle ancistrus sugemaller

Med venlig hilsen
Thomas

helene — 8. januar 2006, 21:10

nannostomus marginatus passer utrolig godt til et sydamerikansk apistogramma akvarie synes jeg. Jeg har nogle i et 100 liters, sammen med en del apistogramma borelli ungfisk og pansermaller. Marginatusserne er rolige og charmerende små fisk, som holder sig i de øvre lag, ... og altså de er så kære, de små marginatusser ... desværre lidt for hurtige til at jeg har kunnet tage et ordentligt billede af dem ..
Uanset hvilken apistogramma, ville jeg egentlig anbefale samme slags, men afhængig af hvilken synes jeg nu godt du kan have mere end 1.2 i et 200 liters. Borelli'er kan man have en del af, synes charmen bliver større af at man kan se naturlig yngle/parrings / rituel adfærd når man f.eks. har et par hanner, hvilket man sagtens kan i et 200 liters.
Jeg har pt. 2.2 apistogramma sp. vielfleck i et 86 liters, med mange skjulesteder og planter osv. - og jeg holder selvfølgelig øje med problemer, og det er da også tydeligt hvem som bestemmer, men der er ingen alvorlige problemer..

Mvh.
helene

l-mallen — 8. januar 2006, 21:15

Jeg har også 1 par Apistogramma macmasteri og et par Apistogramma hongsloi i et 128 L. Ud over det har jeg et par scalare, en sugemalle, 11 corydoras robinae, en thomasi og 20 neonfisk.
Og det går helt fint.

Hilsen
Apistogramma

lab — 8. januar 2006, 22:15

Blyantsfisk er et klart bedre valg end tetraer. Tetraer vil nok ikke klare at røve æggene, men ungerne skal de nok få gjort kål på. Blyantsfisk er ikke så slemme, hvad det angår.
Hvis du skulle have en Apistogramma-art sammen med sommerfuglene kunne du vælge en art som A. borellii eller A. trifasciata. Begge disse er som regel ret fredelige over for andre arter, og du kan oven i købet være heldig at de får unger uden at vandet er specielt blødt :-) (Der er mange andre muligheder, men disse to arter ses jævnligt i forretningerne. Trifasciata-hunner kan dog være lidt svære at finde)
#4: Det er fint det går godt med din sammensætning, men der ikke plads til at alle dine cichlider yngler. Jeg ved godt at det er let at blive fristet, når man er ude at kigge fisk ;-)
Jeg troede kun du havde 1,1 vielflecker Helene, men du har suppleret op?

Mvh.
Lars Brøndum

helene — 8. januar 2006, 22:22

lab, jeg har faktisk i virkeligheden 3.2 .... men den går ikke i samme akvarie, så den 'gamle' han er stadig ensom.
Jo, jeg fik vist de sidste fra west for et par måneder siden, - havde først købt et par sidste år, hvoraf hannen døde, og hunnen viste sig at være en han :-( ... så jeg måtte jo have nogle hunner, og for en sikkerhedsskyld bestilte jeg to par ... når det nu alligevel skulle være :-)
Den her gang er det helt sikkert at der er to hunner, - og de hygger sig faktisk ser det ud til, - dog ingen unger endnu, men der er et næsten klart par, - de holder ihvertfald sammen, og holder hinanden ud uden alt for meget brok, mens de øvrige to bliver hundset lidt med. Igår havde den ene hun meget travlt med noget under en rod, og selv mallen fik et hug, - men idag svømmer hun rundt uden for sammen med de andre ... såå ...

Mvh.
helene

Leif — 9. januar 2006, 08:59

Tak for jeres input! Nu er akvariet indrettet og fyldt op med noget vand, der er lidt mere egnet, end vores frederiksbergske 30 hårdhedsgrader! Ligger på 12 Gh og pH 6,6. Nu mangler jeg bare fiskene (karantæne-baljen står klar!). Havde selv spekuleret på en Nannostomus-art, evt. sammen med en lille flok øksefisk (den stribede) som supplement. Skal ud at kigge på fisk i dag.
Mvh Leif

Leif — 9. januar 2006, 11:23

Helene, de der borelli ungfisk, er det nogen, du kunne tænke dig at sælge nogen af?
Mvh Leif

helene — 9. januar 2006, 17:18

lj, ok ja, - kig på dem hvis du kommer på lørdag, og se om du synes du vil have en lille flok, - det er som sagt egen avl, og jeg har ventet i månedsvis på at de skulle vokse op og blive store og flotte, men om det nu er fordi det er borellier (meget lille dværgcichlide) eller fordi dværgcichlider tager lang tid om at blive store, eller de bare ikke er vokset godt nok hos mig, - jeg syns de er små ... men kig på dem, - jeg vil blive glad hvis de kan få et godt hjem :-),
iøvrigt er det en borelli opal, som jeg synes er rigtig flot når hannen har fået fuld farve.
ps. - nannostomus marginatus, har de i planteimporten i følge deres salgsliste, men det har du sikkert opdaget ...

Mvh.
helene

Leif — 10. januar 2006, 09:43

Var hos Flyvefisken i går, de havde de mest vidunderlige danskopdrættede ramirezi'er. Købte to par, som nu går og "hygger" sig i mit karantæneakvarie. Der er rigtig gang i dem med farver, spil for galleriet etc. Der gik ikke fem minutter, før de var i gang med at flirte. Nu glæder jeg mig til min 200 l er klar til at modtage indbyggerne.
Vil se på Nannostomus'erne i Planteimporten - tak for tippet.
Mvh Leif

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.