Yoyo-smerling - lækkersøvnig..
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Henrikd — 1. januar 2006, 16:03
Jeg undrede mig over hvor mine ellers altid aktive yoyo-smerlinger (Botia almorhae / tidl. Botia Lohachata) var blevet af. Til min store forskrækkelse lå de bag en af rødderne og tumlede rundt som var de lige kommet ud af det flyvende tæppe i en ordentlig brandert. Ikke nok med det så var de næsten helt spøgelsesagtigt hvide, deres gæller var synlige røde og øjnene lignede at de sad på stilke. Jeg var overbevist om at nu var det slut med dem og ville egentlig helst aflive dem med det samme. Uanset hvad det var skulle ingen fisk lide på den måde og heller ikke smitte de andre fisk.
Men jeg satte mig dog lige først ind til Pc'en og søgte på diverse Botia sider og pludselig finder jeg ud af at det istedet for sygdom kan være en parringsdans eller disideret lagengymnastik. Jeg skyndte mig tilbage til baljen og så så med lidt andre øjne på dramaet der udspillede sig, og kunne nu godt se at det måske var mere hygge end sygdom selvom fiskene stadig så forfærdelige ud. Nu her ca 45 minutter efter er missionen fuldført. De ligger igen på hver deres normale territorie og har helt normale farver og adfærd.
Puha for søren da, tænk hvis jeg havde slået dem ihjæl... Det havde nu været en trist start på 2006 ;-)
Håber at min lille historie kan være med til at andre "spøgelses-yoyo'er" måske får lov til overleve en eventuel parring inden de bliver aflivet af "dumme" akvarister som jeg.
Rigtig godt nytår !
mvh
Henrikd
Lars B. Larsen — 1. januar 2006, 16:47
Håber at der kommer noget ud af fiskenes nytårseskapader ;-)
helene — 1. januar 2006, 17:11
Mvh.
helene
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.