Opskrift på CO2 "foder" til Nutrafin CO2-Anlæg

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Anti-Pjerrot — 29. december 2005, 14:44

Jeg har lige købt et CO2 Anlæg fra Nutrafin

http://www.akvarieudstyr.dk/database/vis_produkter.asp?ProduktID=5196

Er der nogen der ved hvad der er i poserne: Basis-reagenz (Sukker?) Aktivator (Tørgær?) Stabilisator (???)

Vil gerne lave noget godt selv 🙂

Mvh.
Anti-Pjerrot

Anti-Pjerrot — 29. december 2005, 14:47

doh - hvad med at jeg søgte på siden... hhehe

Mvh.
Anti-Pjerrot

michy — 29. december 2005, 16:09

Masser af opskrifter her : http://www.akvariesiden.dk/akvariet/vis_artikel_ny.php?id=73

Med venlig hilsen
Michael Larsen

johs — 29. december 2005, 19:12

Nutrafin skulle efter hvad jeg har hørt indholde følgende:
Til 0,6 liter indhold:
100 gram sukker:
0.5 ml Vingær til portvin (Heriff)
0.5 ml natron
400 ml vand
250 ml luftrum

Skulle virke ligeså godt men blot meget billigere.
Jeg har dog ikke slev prøvet det endnu, men er ved at sulle i gang med det.
De bedste hilsner
Johannes

Ravnox — 29. december 2005, 20:15

Hej Kristoffer, jeg bruger med held denne opskrift som jeg har hugget her på siden, jeg tror det oprindeligt var Eva Sengelöse's.

Opskrift på Co2 blandinger til Nutrafinanlæg

5 dl vand
2½ dl sukker
4 blade husblas
Gær

Vand og sukker varmes op så sukkeret bliver opløst. Husblasen lægges i blød (som der står på pakken) og røres derefter i sukkervandet. Hældes i nutrafinbeholderen til den øverste markering. Sættes i køleskabet natten over.
Beholderen tages ud af køleskabet til den får stuetemperatur. En lille klump bagegær (på størrelse med en hasselnød) opløses i lidt vand med lidt sukker (bare en halv tsk, det sætter gang i reaktionen). Dette hældes nu i beholderen og den kobles på slangen. Der vil ret hurtigt blive dannet CO2 og reaktionen kan holdes kørende i omkring 4 uger.

Jeg har dog skåret det ned til 3 blade husblas, da jeg ikke rigtig kunne få fut nok iboblerne, men det er på eget ansvar.

--- Niels

johs — 29. december 2005, 20:21

Fordelen med portvinsgær og næringssalt er at det giver en mere jævn Co2 produktion, og den holder længere. Jeg glemst at skrive næringssalt i min opskrift, samt andre tastefejl. Så her kommer den igen:

Til 0,6 liter indhold:
100 gram sukker:
0.5 ml Vingær til portvin (Heriff) Kan købes hos matas
0.5 ml Gærnæringssalt (Heigar a/s) Kan købes hos matas
4 ml natron
400 ml vand
250 ml luftrum


De bedste hilsner
Johannes

Ravnox — 29. december 2005, 20:42

Hej Johannes, jeg har selv brygget en del vin gennem tiderne (bøvs-hik), men jeg husker at de forskellelige ingredienser ikke var billige. Jeg har ikke regnet på det, men de 38.- http://www.akvarieforretningen.dk//product.asp?product=350&sub=0&page=1 tager for et sæt er ikke voldsomt. Måske kunne man presse prisen lidt hvis man tog 10 sæt eller flere. Det forekommer mig osse at portvinsgæren ikke kunne holde ret længe efter den var åbnet, men hæng mig ikke op på det.

--- Niels

Miwes — 29. december 2005, 21:00

Jeg har et anlæg magen til og bruger følgende blanding...

1. Fylder sukker op til mærket
2. Tvekulsurt Natron (købes i brugsen i en grøn pose) 5 x lille ske
3. Tørgær (købes ligeledes i brugsen, ligger i køleboksen med mælk) 1 x lille ske

Nu er det så bare lige at definerer størrelsen på "lille ske" har fundet mig en lille metal ske som har størrelsen der svarer til en lillefingernegl og i den har jeg hældt de poser pulver der følger med sættet op i skeen, for at få en fornemmelse af hvor meget jeg skulle bruge. (ved godt at det er lidt knudret formuleret, men håber du får meningen)

Jeg kan med denne blanding opnå stort set ligeså lang tid som de poser der følger med sættet og det koster jo næsten intet i forhold til de refill man køber.

/Miwes

Miwes — 29. december 2005, 21:01

ps. rettelse i punkt 3....der skulle stå ½ x lille ske

Miwes — 29. december 2005, 21:10

lige et godt råd når man bruger dette system....sæt en tilbageløbs-ventil på slangen, så du ikke kommer ud for at vandet løber fra akvariet ned i beholderen (hvis denne står lavere) og blander sig med sagerne for så måske at sendes tilbage med døde fisk til følge. En sådan ventil kan købes for næsten ingen penge og består ofte af en lille kugle der spære for tilbageløb eller det kan også være en lille gummi-læbe der beskytter mod tilbageløb.

johs — 29. december 2005, 22:05

#7 De beregning jeg har hørt, skulle give en blanding til få kroner. Men som sagt har jeg ingen erfaring. Måske Miwes løsning er lige så god.

#Miwes Kan du evt. måle hvor mange gram din lille ske giver, eller måske ml v.h.a. en engangssprøjte.

De bedste hilsner
Johannes

Ravnox — 30. december 2005, 00:17

Ja lyder fornuftigt Miwes. En lille sprøjte så en angivelse af ml ville være fedt. Jeg prøvede selv fornylig at skære lidt for meget på husblassen og det gik ikke godt, gæringen var for voldsom og skummede over. Jeg vil skyde på ca en dl. endte i baljen (250L) med hvidt vand til følge. Der var dog ingen fisk der døde men, på trods af vandskift 100L dagligt over 4 dage hjalp intet vandet blev ved med at være hvidt. Det var først da jeg begyndte at filtrere over akivt kul at vandet blev normalt igen. Nu bruger jeg for en sikkerheds skyld colabuffer-tricket. http://akvariesiden.dk/akvariet/vis_artikel_ny.php?id=73

--- Niels

Miwes — 30. december 2005, 13:08

Det bliver lidt svært at bruge en sprøjte og jeg har forsøgt at veje den tørgær jeg bruger og det var ikke muligt at veje så lidt med den vægt jeg brugte.

Tørgæren er i små kugler og der er ikke andre muligheder end den beskrevne med den "lille ske" det virker og er man lidt nervøs for at bruge for meget, så er det jo bare at starte i den forsigtige ende og så øge stille og roligt.

for at give en fornemmelse af størrelsen af doseringen, kan i bruge en alm. t.ske og dele den op i tre dele, forstået på den måde at i laver en oval deling og 1/3 bliver en lille klat i midten og det er et godt udgangs punkt.

jeg kan ikke komme det nærmere og de tre ingredienser jeg nævner er magen til det der bruges i de refill's så det er altså sukker, natron, og tørgær.....ganske alm. tørgær og ikke noget med en eller anden speciel vingær, så det er ret simpelt at blande og det virker som sagt.

/Miwes

johs — 30. december 2005, 23:07

Blot lige for at forklare hvad jeg mente med at bruge en sprøjte. Det er ikke tanken at man skal suge pulveret op i den. Men: Fjern stemplet (eller hvad det nu hedder, det som sidder inden i en sprøjte). Bloker hullet der hvor kanylen skal sidde. Nu kan man ved at hælde pulveret ned i sprøjten nemt aflæse ml på skalaen. Det er selvfølgelig en fordel hvis man har en sprøjte der indholde få ml, da det er små mængder vi skal aflæse.

De bedste hilsner
Johannes

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.