Erfaringer med Kinesisk Ildbugssalamander?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Janne — 16. november 2005, 19:21

Jeg overvejer kraftigt at købe mig 3 styk Kinesisk Ildbugssalamander, Cynops orientalis. Er der nogen herinde, der har/har haft sådan nogle, og kan fortælle mig lidt om, hvor spændende de er i længden? Dvs hvor aktive er de egentlig? Ligger de bare og dovner den, eller svømmer de meget rundt?

De skal gå sammen med lidt Guppyer (levende foder, hvis salamandrene er hurtige nok) i et 63 l akvarie med lidt sænket vandstand. Vil foreløbig bruge et stykke korkbark som "flyde-ø" til dem, så de lige kan komme på land, hvis de føler trang til det.... Akvariet bliver tæt beplantet, og uden varme, da de ikke kan lide for høje temperaturer.

Er der nogen, der har haft held med at opdrætte dem? Havde de gået ved lavere temperaturer først? Overvejer at "salamandersikre" min 65 l murerbalje, som fungerer som mini-havedam på altanen, og sætte dem derud sommer og ud på efteråret. I første omgang skal de dog være indendørs.

Mvh.
Janne

mikinga — 16. november 2005, 19:32

prøv at kigge denne side http://bjoern.cjb.cc/pas__cynops.htm

De bedste hilsner
mikinga

Janne — 16. november 2005, 19:40

Med fare for at være en lyseslukker, så synes jeg ikke der er så meget at hente på den side, desværre... Jeg har læst en del engelske/amerikanske sider om den, og der står bl a, at temperaturen helst ikke skal komme meget over 20 grader, mens den side, du linker til, anbefaler 22-26 grader til voksne, og 26-28 grader til ungerne! Iflg flere af de andre sider, jeg har læst, er dette alt for varmt... Ligeledes anbefaler min terrariebog (som på andre områder virker meget fornuftig, så jeg vælger at tro på den) ret lave temperaturer.

Det jeg efterlyser er mere personlige erfaringer med den - hvor spændende en adfærd synes folk, den har?

Mvh.
Janne

Janne — 16. november 2005, 19:50

Jeg bor i lejlighed, ja - uden nordvendte vinduer :-(. Måske kunne de stå i soveværelset, eller komme ud i mine forældres frostfrie drivhus vinteren over. Eller køkkenvinduet; der er ret køligt, da det ikke kan lukkes ordentligt.

Hvor stort et akvarie vil du anbefale til 3 styk?

Mvh.
Janne

Janne — 16. november 2005, 20:57

Naturligt dagslys og nul varme - det lyder dejligt strømbesparende.
Tror jeg sætter et 54 l op i vinduet til dem, og så nøjes med et enkelt par. Det er det køligste sted i huset, men der er ikke plads til meget mere, hvis jeg også skal kunne lave mad ;-).

Mvh.
Janne

saolosi — 16. november 2005, 21:03

hvordan ser de der bæster ud?

Hilsen
navnet er johan, johan schultz

Janne — 16. november 2005, 21:33

Sådan her: http://www.caudata.org/cc/species/Cynops/C_orientalis.shtml
I mine øjne er de (med fare for at blive stemplet som dybt useriøs) SÅ nuttede! Bare se på deres små ansigter....

Mvh.
Janne

Janne — 16. november 2005, 21:42

Her er et herligt billede af en unge: http://www.livingunderworld.org/gallery/photos/caudata/salamandridae/cynops/orientalis/cynops_orientalis_miller_12.jpg
Ungerne lever på land de første måneder af deres liv.

Mvh.
Janne

den røde eskimo — 16. november 2005, 23:33

jeg har haft nogle stykker af disse salamander og har haft masser af glæde af dem jeg kan kun sige til dig bare kom igang du bliver glad for dem
et godt råd er at være opmærksom på at de er nogle små udbryder gang på gang møder man en salamander der lige skal se resten af stuen og det holder de ikke altid lige til
jeg har haft nogle til at gå i et 250l selskabsakvarie men det fungere ikke optimalt hvis du vil havde mest mulig glæde af dine salamander skal der ikke være for høj vandstand i og de skal havde mulighed for at kunne komme op på land en trærod eller sten et eller andet man kunne lave et fedt lille akvaterrarie med salamander og husk de er lidt giftige så vask finger efter man har rørt ved dem

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.