85l blev til 128l

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Katrine N — 30. september 2005, 01:40

Her gik jeg og troede at jeg skulle starte et 85l akvarium op... Men så begyndte min kæreste at blande sig, og proklamerede, at mit gamle ridsede akvarium ihvertfald ikke skal stå i vores hjem. Tilgengæld vil det kære væsen forære mig et 128l, og det siger man jo ikke nej tak til:o) Men ingen foræring uden krav..
Kravet er en kampfisk og muligvis en Kuhli ål.. og så er mit spørgsmål selvfølgelig.. Kan man det??
Altså have:
1 Kuhli ål
1 Kampfisk
2 sommerfugle cichlider
2 Sugemaller
10 rød neon
10 kileplet rasbora i et og samme 128l akvarium?

Janne — 30. september 2005, 01:54

Kuhliål er om ikke stimefisk, så flokfisk, der gerne vil være en 5-10 stykker sammen. Kampfisken derimod er fint tilfreds, bare han har mad nok - en doven fætter :-)
Der er en glimrende tommelfinger-regel, der siger at en cm fisk skal have 1 liter vand, dvs en Rød Neon på 5 cm kræver 5 liter vand. Altså kommer regnestykket til at se således ud:
5 Kuhliål á 10 cm (men de er tynde, så vi siger) = 25 l
1 Kampfisk á ca 5 cm = 5 l
2 Sommerfugleciklider á 5 cm = 10 l
2 Sugemaller (Ancistrus?) á 13 cm = 26 l
10 Rød Neon á 5 cm = 50 l
10 Kileplet á 5 cm = 50 l
Ialt 166 l, dvs at det er lige i overkanten.... Måske ville det være bedst at nøjes med én slags stimefisk? Det kommer også nemt til at se lidt "rodet" ud med flere slags stimefisk. Så bliver der plads til det hele, så de kan vokse og trives i længden.

Mvh.
Janne

shotzilla — 30. september 2005, 01:54

umiddelbart vil jeg være i tvivl om sommerfuglecichliderne vil kunne trives der, men de andre kan jeg som sådan ikke se noget problem i at de ikke skulle kunne holdes sammen da de fleste (så vidt jeg ved) er asiatiske fisk

dvs at hvis du ermodstander af kampfisk og kuhliål, så kan de selvfølgelig ik gå sammen på så lidt plads, de ville uden tvivl flå hinanden i stykker... hehe
det skulle efter min mening kunne lade sig gøre med undtagelse af cichliderne...


Med venlig hilsen
shotzilla

shotzilla — 30. september 2005, 01:56

tsk janne..... altid en tak hurtigere.... vi natteravne må holde sammen!!! er meget skuffet! hehe

Med venlig hilsen
shotzilla

Katrine N — 30. september 2005, 02:11

Okay.. Men det vil så sige, at det er enten cicliderne eller kuhliål og kampfisk.. eller misforstår jeg helt?

fo_dk — 30. september 2005, 07:56

Nej ...jeg er enig med #2. Væk med den ene stime og hold på de andre.

Kærlig hilsen
fo_dk

Katrine N — 30. september 2005, 08:26

Okay, done deal!
Vi er blevet enige om at følge eksperternes anvisninger, og er kommet frem til, at vi sløjfer kileplet rasbora og beholder de andre. Jeg sætter akvariet op idag. Hvor længe vil i mene at jeg skal vente før jeg sætter fisk i? Er tre uger ok?

Hilsen Katrine

fo_dk — 30. september 2005, 09:13

Kan du starte op med gammelt (modnet) vand far et andet sted??

Evt. med noget gammelt bundlag osse!!!

Kærlig hilsen
fo_dk

Katrine N — 30. september 2005, 09:28

Nej, jeg starter helt fra ny.

fo_dk — 30. september 2005, 14:35

Så er 3 uger nok passende.....men du skal komme planterne hurtigt i...fodre lidt ...og eter 14 dage komme nogen hårdføre fisk derned: eks. sugemallerne (ancistrus)

Kærlig hilsen
fo_dk

Katrine N — 30. september 2005, 18:12

OKay. Tusind tak for hjælpen:o)
Nu er første etape overstået. Har fyldt det, plantet det til og sat pumpe, varme og lys til. Så nu er det bare at vente og se hvad der sker. Skal nok poste nogle billeder når fiskene er i.

Venlig hilsen
Katrine.

Katrine N — 30. september 2005, 22:13

... fik lyst til at poste inden fiskene kom i alligevel! Det ser jo lidt spartansk ud, men planterne skal nok vokse til, men tror nu nok jeg køber en lille smule flere planter.

Det værste "skidt" har lagt sig efterhånden, men der er stadig masser af bitte små bobler overalt *S*



Janne — 30. september 2005, 22:17

Det skal nok blive rigtig godt, når planterne vokser lidt til. Prøv at skille planterne, især Vallisnerierne i bagerste højre hjørne, lidt mere ad (bare en cm eller to mellem dem). De vokser bedre, når de ikke skygger for hinanden og har rødderne helt tæt op ad hinanden.

Mvh.
Janne

MOK — 30. september 2005, 22:19

Det ser rigtig lovende ud - boblerne forsvinder hurtigt.
Planterne skal nok vokse til - det vil blive rigtig flot, når dine valisneria breder sig langs hele baggrunden.

Synes du mangler en baggrund - eller er det blitzen, der snyder ?

Mvh.
Morten

Katrine N — 30. september 2005, 22:22

Nøøøøh, den er god nok. Af én eller anden mærkværdig "nybegynder" grund, syntes jeg at baggrundsbilleder er en anelse "tacky" - så har PT bare en ensfarvet brunlig baggrund.

Nybegyndere ... tsk tsk! De ved heller ikke hvad der er godt *grin*

MOK — 30. september 2005, 22:30

Ikke noget tsk tsk *lol* - jeg har det på samme måde med baggrundsbilleder - er helt klart også til ensfarvede og en brunlig en af slagsen *s* er slet ikke værst - jeg kunne bare ikke se den på billedet ;o)

Mvh.
Morten

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.