Spiser Platy alger?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bare mig — 11. september 2005, 16:07

Hej

Grunden til at jeg spørg, er fordi jeg har lige været ude og købe 5 platy'er og de nipper hele tiden i mine planter. Special der hvor der er mange alger.. Håber I kan give mig et svar.

Med venlig hilsen
Karina

Janne — 11. september 2005, 16:32

Ja, det gør de. Mange fisk i den familie de tilhører (Ungefødende Tandkarper) spiser en god del alger. Så det er helt normalt, og ikke noget at bekymre sig om. Hvis de er så "grønt-sultne" at de nipper hul i planternes blade, så giv dem lidt ekstra grønt, f eks ærter, lidt agurk mm.

Mvh.
Janne

Bare mig — 11. september 2005, 16:38

Hej Janne
Tak for svaret. Jeg giver grønt 3 til 4 gange om ugen (til mine maller).

Med venlig hilsen
Karina

thues — 11. september 2005, 17:57

Desuden finder de alt muligt småt mikroskopisk halløjsa (spiseligt) ved og mellem algerne. Og det er et ganske gratis kosttilskud.

En del fisk i begge de to store familier af ungefødende tandkarper (Poecilidae - som platyer tilhører - og Goodeidae) spiser alger - og/eller diverse smådyr, der færdes mellem algerne. En del af Goodeiderne er meget store algespisere - og i den anden familie er specielt Mollyerne store algeædere. Platyer tager også lidt, men er også - og mere - på jagt efter de før omtalte spiselige mikroskopiske ting og sager (meget små dyr, der ind i mellem er lige på grænsen til at være dyr). Under alle omstændigheder er der ingen grund til bekymring over den adfærd, altså at de nipper i algerne - nærmest tværtimod!

De venligste hilsener

Thue

Bare mig — 11. september 2005, 19:42

Tak for den gode beskrivelse. Jeg har haft dem nu i ca. 7 timer og jeg kan allerede se (nogle steder) at der er blevet spist alger fra bladene..

Jeg har også 2 kuglefisk og jeg var lidt bekymret om de ville begynde at jage dem (platy), men de svømmer sammen og forbi hinanden uden at vise tegn på at angribe..

Med venlig hilsen
Karina

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.