Tester digital kamera fortsat - Kribensis yngler igen - spørgsmål

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

77142 — 16. maj 2005, 21:09

Hej !

Så er der et par nye billeder af min kribensis han, der igen står vagt foran hulen, hvor kribensis hunnen atter passer på sine æg. Der er lidt sollys ind fra siden, men ellers er det blevet til et par skarpe billeder med mit Fuji S7000. Sikke farver de kan have fiskene - alle de små nuancer - virkelig flot han efterhånden.

Ved sidste æglægning i hulen (deres første), gik det desværre galt på 4-5 dagen. Da jeg tændte lyset om morgenen var både hunnen og hannen væk fra hulen - måske de selv har spist æggene eller også har en kobberpansermalle eller nogle af de små snegle været på rov. Nu har jeg sikret mig, at der i hvert fald ikke er snegle i akvariet, som kan spise/ødelægge æggene.

Oplevede ellers noget mystisk i dag. I går aftes skiftede jeg 1/3 af vandet i 325 L akvariet. Alle fisk var virkelig glade for vandskiftet og reduktionen i planter. Beskar den meget ned, så der atter er en del svømmeplads. Her til morgen, så lå kribensishannen helt livløs på bundet. Hunnen var hele tiden i nærheden - blot få centimeter derfra. Prøvede at banke forsiktigt på ruden, men den reagerede stort set ikke. Underligt, hvis den som den eneste skulle "sove". Efter 10 minutter, så svømmede den pludselig rundt. Ikke særlige elegant, nærmest som om, at den var syg eller halvsløg. Lidt skævt og fuldstændig ligbleg - helt uden farver eller den sorte stribe på siden. Hvad kan dette skyldes ?
Først da jeg fodrede efter en time, begyndte den at vågne op. Straks kom farven igen - den sorte stribe - og fisken så helt livlig ud igen. Meget mystisk - kan det være på grund af vandskiftet ?

Sjovt nok, så her en 5-6 timer senere, så var kribensis hannen imponeret af hunnens tillokken med farverig dans og små ryk. Den lod sigovertale og gik med ind i hulen til lidt "sjov og ballade". Resultatet, ca. en 40-50 æg, i kokushulen.

Vedlagt et par billeder af hannen, som flot vogter hulen. Denne gang håber jeg, at det går bedre med æggene og de kan blive til noget.

Mvh
Jonas



77142 — 16. maj 2005, 21:10

Endnu et billede...



michy — 16. maj 2005, 22:49

Hvor er han flot !!!

Med venlig hilsen
Michael Larsen

heller — 16. maj 2005, 23:04

Rigtige gode billeder
Med venlig hilsen
heller

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.