Hej igen :) Jeg har lige lidt flere nybegynderspørgsmål

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Aske_l — 2. april 2005, 23:05

Hejsa folkens! Jeg har et 90 L akvarium som jeg lige startede for 14 dage siden. Fiskene i mit akvarium er: 2 dværg guramier, 2 perleguramier, 10 zebrafisk og 4 kobberpansermaller. Jeg ved godt at perleguramierne vokser sig store med tiden (derfor køber jeg også inden længe et minimum 350 L akvarium) men som de er nu er der masser af plads i akvariet.

Mine spørgsmål er:

Hvor meget lys skal de have om dagen, altså i timer?

Hvad skal ph-værdien for vandet optimalt være?

Hvor hårdt skal vandet være?

På forhånd tak 🙂

Mvh. Aske Lassen

Janne — 2. april 2005, 23:33

Hej Aske!
1) Hav lyset tændt 10-12 timer om dagen.
2) De fleste almindelige selskabsfisk kan allerbedst lide svagt surt til neutralt vand, pH 6,5-7, men trives fint i postevand med en pH op til ca 8.
3) Igen, de fleste alm selskabsfisk kan bedst lide lidt blødt vand, men trives også helt fint i hårdt (Københavnsk) postevand. Det er kun, hvis du vil holde og opdrætte mere vanskelige fisk, du skal kaste dig ud i at ændre på vandet.

Mvh.
Janne

gibson — 3. april 2005, 07:41

Enig med Janne. Dansk postevand i baljen og max 12 timers lys dagligt så er du kørende :-)

I en anden tråd skriver du discus. De kan også bare gå i postevand, men hvis du vil opdrætte dem så skal du ændre dine vandværdier. Det kan du desuden vente med til du får nogle disucs der er glade for hinanden ;-)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Aske_l — 3. april 2005, 13:12

Ok, endnu engang tusinde tak for hjælpen ! Rart at have nogle eksperter at kunne rådføre sig hos. 😀

Mvh. Aske Lassen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.