Jeg er blevet rejefar

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bo Christensen — 13. marts 2005, 09:41

Vil lige dele den glædelige oplevelse med jer.

I fredags var jeg nede i den lokale fiskehandler, for at se om jeg kunne finde en han til mine otte rognsvære Red Cherry Shrimp hunner. Der var desværre ingen hanner at se iblandt de flere hundrede rejer. Jeg har på nettet kunne læse mig til, at det åbenbart er et generelt problem med importerede RCS. Hannerne er en del mindre end hunnerne, farveløse og næsten gennemsigtige. De bliver derfor sorteret fra af eksportører/importører. Sikkert fordi de ikke tror de farveløse hanner kan sælges eller de tror det er en anden rejeart.
Da jeg står med snuden mod ruden og er ved at skrotte mine planer om at opdrætte disse rejer, ser jeg en enkelt hun, som går med æg under bagkroppen. Den bliver købt på stedet og kommer hjem i et akvarie sammen med 5 andre rejehunner.

Her er et billede af hende, hvor hun står og vifter ilt til æggene http://www.akvariesiden.dk/galleri_ny/pic_details.php?pid=2008

12 timer efter hun er kommet i akvariet slipper hun 20-30 små rejer løs.
De er lige knap 2 mm. lange.
http://www.akvariesiden.dk/galleri_ny/pic_details.php?pid=2023
http://www.akvariesiden.dk/galleri_ny/pic_details.php?pid=2019

Hunnen døde desværre omkring 12 timer efter hun havde smidt ungerne.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Bo Christensen — 13. marts 2005, 09:43

Her er lige endnu et billede af en af ungerne.
Nu håber jeg meget på, at der er et par hanner blandt ungerne, så jeg kan begynde at avle på dem.


Med venlig hilsen
Bo Christensen



elisabethen — 13. marts 2005, 09:48

De er godt nok små.. Tillykke 🙂
Hvis du får held med videre opdræt, vil jeg måske gerne købe nogle stykker.. Er de algespisende ligesom amanorejer?

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Bo Christensen — 13. marts 2005, 10:02

Ja de er ikke særligt store.
I går sad jeg i over en time og ledte efter dem uden at kunne finde en eneste. Jeg troede egentlig, at de var gået til ligesom hunnen. Men så et par timer efter sidder der 9 af dem rundt omkring på ruderne og guffer alger.
Mit kamera er heller ikke helt glad for at zoome ind på dem.

Jeg skal nok tilbyde dem herinde, hvis jeg får held med opdrættet.

Og ja de er lige så gode algespisere som Amanoer.
Det latinske navn er Neocaridina denticulata sinensis var. red.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Bjarke — 13. marts 2005, 11:18

Tillykke!
Så er det med at krydse fingrer og håbe der er en han i afkommet.
Jeg har selv det samme problem, kan simpelthen ikke finde en han til mine ensomme hunner.

Vil du ikke smide en mail til mig på bfisker@hotmail.com ? Jeg er interesseret i at bruge dit profilbillede.

Med venlig hilsen
Bjarke

immortalis — 13. marts 2005, 11:29

Wow...ret cool!! Tillykke...

Venligst
Søren Peder Lysgaard

Janne — 13. marts 2005, 13:47

Tillykke med dem! Jeg er MEGET interesseret i at købe en han, når ungerne bliver store... Har nemlig også adskillige hunner, men ingen hanner.

Mvh.
Janne

michael@3480.dk — 13. marts 2005, 13:56

Kan ikke lade være...

"Jeg er blevet rejefar"

Skal man være hanrej(e) for at blive "rejefar"...???

;o)
Michael Rasmussen, Fredensborg.

Tantemaier — 13. marts 2005, 13:57

Wauw nogle små fine søde rejer. Det var da heldigt. Held og lykke med rejerne.

Med venlig hilsen
Maibritt M. Nielsen

MOK — 15. marts 2005, 12:25

Hej Bo

Tillykke med familieforøgelsen - det lyder i mine øjne rigtigt spændende.
Hvor er det ærgeligt, at hannerne er så "kedelige", at det kun er hunner, der kan købes.

Hvilket af dine akvarier har du rejerne i (kiggede lige i din profil) og hvad går de sammen med ?

Mvh.
Morten

Janne — 15. marts 2005, 14:16

Nu er jeg vist også blevet rejemor! En af mine nye rejer må også have båret rundt på noget, for i går aftes så jeg min Honninggurami prøve at hapse en MEGET lille reje! Op med guramierne... Har så ikke set flere, men akvariet er meget tæt beplantet, så hvem ved, hvad der kan gemme sig...

Mvh.
Janne

helene — 15. marts 2005, 14:22

tillykke med dem, -.....
hva var det så for en reje, janne... var det en af de røde, så må du jo have haft en han et eller andet sted....


Mvh.
helene

Janne — 15. marts 2005, 14:25

Det er en af de små røde, der var helt nye! Jeg har kun haft dem et par uger. Tror ikke, jeg har en han rendende rundt, men at hunnen bar på æg/unger, da jeg købte dem. Der er jo massevis af steder, den kan have gemt sig; købte tre, men har kun set en eller to ad gangen endnu...

Mvh.
Janne

Catplat — 15. marts 2005, 14:30

Vil det sige, at der findes ferskvandsrejer, som ikke behøver brak-/eller saltvand en del af livet for at ungerne skal blive til noget?
Skal ungerne fodres, eller kan de leve af de mikroskopiske alger der findes i akvariet?

Janne — 15. marts 2005, 14:35

De såkaldte Cherry Red Shrimps kan yngle i ferskvand, og gør det gerne i akvarier. Jeg regner med, at mine små rejer bare lever af alger og foderrester - der er masser af trådalger til dem i det akvarie, de bor i...

Mvh.
Janne

MOK — 15. marts 2005, 14:39

Også stort tillykke til dig Janne ....

Hvor skal jeg bare "rigtig meget" ud og have fundet nogle af de rejer 😮)

Har haft Amano i nogle måneder og går ud fra at disse er mindst lige så charmerende og så muligheden for unger .... 😮)

Det er bare træls (for nu at holde det på jysk) med manglen på hanner - er der nogen, der ved, om der er mulighed for at få en forhandler til at skaffe hjem - har kigget på Aquabid.com og det ser ud til, at der er "rigeligt" i USA, men det har jeg vist ikke lige mod på ......

Mvh.
Morten

Catplat — 15. marts 2005, 14:45

Fedt nok Janne... Sådan nogle må jeg da ha' en dag!
Hvor stammer de egentlig fra i verden?

Janne — 15. marts 2005, 14:52

Øh, et eller andet sted i Asien!
Her er lidt mere om rejer: http://www.shrimpcrabsandcrayfish.co.uk/Shrimp.htm?links.html~mainFrame

Mvh.
Janne

Catplat — 15. marts 2005, 14:54

Tak for det gode link. Så skal der studeres rejer...

Bo Christensen — 16. marts 2005, 18:05

Morten >> Inden jeg købte hunnen med æg, gik der også en Honning Gurami hun i akvariet. Men hun blev fisket op da den gravide reje kom i. Så lige nu går der ikke andet end 5 Red Cherry hunner og 10-30 rejeunger. Jeg har for tiden lys på dette akvarie 14-15 timer om dagen for at booste algevæksten.

Janne >> Stort tillykke med ungerne. Du skulle vel aldrig have købt din gravide hun i Planteimporten?

Ang. kønsforskellen så er dette det eneste billede, jeg har fundet af en han: http://www.petshrimp.com/redcherryshrimp.html

Red Cherry Shrimps er en af de ferskvandsrejer, som er lettest at opdrætte. Ungerne ligner en tro kopi af forældrene, når hunnen slipper dem fri. De lever hele deres liv i ferskvand.

Amano rejen er langt sværere, da ungerne i den første tid lever som plankton og indenfor de første 6 dage skal i brakvand/havvand. Jeg har forsøgt mig et par gange, men det er endnu ikke lykkedes.

Hvis nogen er interesseret i mere info om ferskvandrejer, så besøg www.petshrimp.com. Der er rigtig meget info i forummet.

Og nej - man skal ikke være hanrej for at blive rejefar :-)

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Bo Christensen — 16. marts 2005, 18:13

Her er lige et nyt billede af en af ungerne.
De er allerede 3 mm. lange.

Med venlig hilsen
Bo Christensen



Bo Christensen — 16. marts 2005, 18:19

Og her er lige et billede af akvariet de går i.

Størrelse: 43 liter.
Temperatur: 25-26 grader.
CO2: Hjemmelavet gær og sukker.
Lys: 1x18 watt lysstofrør og 2x11 watt energisparepærer.
Vandskift: 12-15 liter om ugen.
Gødning: TMG ved vandskift.

Med venlig hilsen
Bo Christensen



Bo Christensen — 16. marts 2005, 18:20

Og ang. hvor rejerne kommer fra.
Neocaridina denticulata sinensis kommer fra Taiwan.
Den røde variant skulle være fremavlet i fangenskab og findes derfor ikke i naturen.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

MOK — 16. marts 2005, 19:11

Det er enormt spændende at følge - Bo jeg håber du bliver ved med at holde os opdateret.

Mon manglen på hanner skyldes at de ser "kedelige" ud (sværere at sælge) eller det er en måde at holde efterspørgslen på ?

Jeg har planer om at få sat et mindre akvarie op på skrivebordet på kontoret - så må jeg jo bare ud og købe ind - men det er vel med at komme ud og købe ind, når der lige er dukket en sending op eller ?

Mvh.
Morten, som egentlig altid har kunnet lide rejer, men først for nylig fandt ud af, at de ikke behøvede at ligge på et stykke brød "sovset ind i mayo"

Bo Christensen — 16. marts 2005, 19:56

Bare rolig - i slipper ikke for at høre, hvordan det går med rejerne :-).
Jeg er selv blevet ret fascineret af rejer, efter at jeg har startet akvarie op igen. Det var ikke rigtig noget, som fandtes i større stil sidst jeg havde akvarier.

Jeg har læst mig til, at manglen på hanner skyldes, at importørerne sorterer dem fra, fordi de ikke tror, at det er samme rejeart.
Personligt hælder jeg dog også lidt til, at det kan have noget at gøre med at efterspørgslen oppe.

Jeg tror det er en god ide, at tjekke nye sendinger for gravide hunner.
Lige så snart de har smidt ungerne i et salgsakvarie, vil de jo blive ædt af de andre fisk.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

helene — 16. marts 2005, 20:11

har lige købt fire i planteimporten, og de to af dem ser ret kedelige ud... altså meget mindre røde end de andre... kan håbe det er hanner så....

Mvh.
helene

Bo Christensen — 16. marts 2005, 20:46

Helene >> Du kan selvfølgelig være heldig - lad os håbe du er.
Jeg tillader mig dog at tvivle. Jeg har siddet med næsen mod ruden i de 2 akvarier hos Planteimporten, uden at se noget der minder om en han.
Mine egne - som alle er hunner - svinger en del i farve. Fra lys grisehudsfarvet/gennemsigtige til en meget dyb rød.

Hannerne skulle være helt klare og gennemsigtige.

Den sikreste kønsforskel er hunnernes æggeledere. Disse sidder øverst midt på kroppen lige under skjoldet. Hvis man ser dem ovenfra, er det ligesom 2 aflange hvide/gule trekanter, som spidser til mod bagkroppen.
De kan ses tydeligt på dette billede http://www.akvariesiden.dk/galleri_ny/pic_details.php?pid=844
De kan være svære at se hos unge hunner.

Derudover buer de underste benplader på bagkroppen udad hos hunnerne.
Det ses tydeligt på denne hun, der går med æg http://www.akvariesiden.dk/galleri_ny/pic_details.php?pid=2008

Og lad mig endnu engang reklamere for www.petshrimp.com, hvor der for nyligt kørte denne tråd
http://www.petshrimp.com/discussions/viewtopic.php?t=562
hvor administratoren af sitet forklarer lidt om kønsforskel og hvorfor der ikke er så mange hanner i handelen.
Jeg har besøgt sitet en del gange og det lader til han ved hvad han taler om. Hans viden kommer fra egne erfaringer.
Indtil videre kommer det meste af min, fra hvad jeg har kunne læse mig til.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

helene — 16. marts 2005, 20:59

hmm... må tjekke dem efter på et tidspunkt, - men jeg havde egentlig heller ikke regnet med det, - syntes bare de så ret forskellige ud dem jeg har fået.... synes jeg stadig væk, en af dem er helt bleg og noget lille i det... men det kan også være rejsen hjem idag....


Mvh.
helene

Janne — 16. marts 2005, 21:13

Mine Cherry-rejer har også lidt forskellige farver, og ja, de er fra Planteimporten. jeg så godt, at der fes en "gravid" hun eller to rundt i akvariet dernede, men tænkte ikke lige videre over det... Troede jo stadig, at hanner og hunner lignede hinanden, og at man derfor automatisk fik begge dele med, hehe.... Men nej!

Mvh.
Janne

Bo Christensen — 17. marts 2005, 07:05

Jeg fik også indkøbt 8 hunner, før jeg fandt ud af hvordan det hænger sammen med kønsforskellen.
Lige da de havde fået deres nye sending, gik der flere hunner med æg i akvarierne. Så du kan sagtens have fået et par små unger med i posen.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Bo Christensen — 18. marts 2005, 21:32

Her får i lige det nyeste billede af en af ungerne.
De er nu ca. 7 dage gamle og lige knap 5 mm. lange.
Jeg finder dagligt små tomme rejeskaller på bunden og på plantebladene.
Alt går altså indtil videre som det skal.

Med venlig hilsen
Bo Christensen



helene — 18. marts 2005, 21:36

sådan er det åbenbart også med reje-børn..... man skal rydde op efter dem :-)

Mvh.
helene

Bo Christensen — 20. marts 2005, 19:59

Ja jeg kan jo slet ikke lade være med at tage billeder af dem, så her kommer lige et fra i dag af en unge og en mine voksne hunner.
Derudover er jeg måske ikke så god til at opdrage dem. De bliver nemlig opfordret til, at smide deres overtøj rundt omkring så ofte de lyster.

Med venlig hilsen
Bo Christensen



Bo Christensen — 23. marts 2005, 21:17

Ja så går en af mine hunner med æg.
http://www.akvariesiden.dk/galleri_ny/pic_details.php?pid=2301
Det kan jeg så ikke helt gennemskue.
Enten går hun med ubefrugtede æg, hvilket jeg ikke troede rejer kunne, eller også har en af mine 12 dage gamle 6-7 mm. lange unger parret sig med hende.
http://www.akvariesiden.dk/galleri_ny/pic_details.php?pid=2303

Med venlig hilsen
Bo Christensen

MOK — 23. marts 2005, 22:21

Det er da godt, at der ikke er en kriminel lav-alder for rejer 😮)

Stadig enormt spændende at følge med i - det ender forhåbentlig med, at vi kan afgive bestilling hos dig Bo ......

I øvrigt - Avifauna har en "Neocaridina sp."-art - blå kina-reje - de bruger samme betegnelse for RSC.
Er det mon også nogle, der er til at få unger af på samme måde - jeg synes det er lidt svært at google, når de nu hedder det samme - hmmm.

Mvh.
Morten

Bo Christensen — 23. marts 2005, 22:39

Indtil videre hælder jeg mest til, at æggene er ubefrugtede.
Jeg har i dag talt 14 unger og der er sikkert flere. De er ret gode til at gemme sig.
Jeg skal nok sætte nogen til salg, når de bliver lidt større.
Blå kina-reje kender jeg ikke. Det lyder som noget fra en køledisk 🙂

Med venlig hilsen
Bo Christensen

helene — 23. marts 2005, 22:42

http://mikes-machine.mine.nu/breeding_yamato.htm

Her står at rejer går med ubefrugtede æg, så der behøver ikke nødvendigvis at have været en han i nærheden....

Mvh.
helene

Bo Christensen — 24. marts 2005, 07:22

Hej Helene
Jeg har lige læst siden igen og jeg kan ikke rigtig finde noget om at de bærer på ubefrugtede æg.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

helene — 24. marts 2005, 19:46

nej, det kan egentlig godt være du har ret.... men det følgende læste jeg på den måde, at man ihvertfald kan se når hunnen begynder at danne æg, .... inden de er befrugtede...

Once you have determined you have males and females, you just have to make sure the animals are well-fed, and wait. Soon you will be able to see the developing eggs as a yellowish-greenish 'filling' dorsally in the females - up to one third of the females volume will eventually be occupied by developing eggs!


Mvh.
helene

Bo Christensen — 25. marts 2005, 12:43

Hej Helene
Der står at man kan se de ubefrugtede æg i hunnens æggeledere lige under ryggen.
Jeg har otte hunner, hvor jeg tydeligt kan se deres æggeledere.
Det er derfor, det undrer mig lidt, at en af hunnerne pludselig bærer rundt på æg under bagkroppen.
Det troede jeg kun de gjorde, når de havde parret sig med en han. Og de eneste hanner jeg har, er 12 dage gamle.

Denne huns æggeledere er tydelige som en gul plamage på ryggen:
http://www.akvariesiden.dk/galleri_ny/pic_details.php?pid=844

Denne hun "har lagt æg" og bærer dem under bagkroppen:
http://www.akvariesiden.dk/galleri_ny/pic_details.php?pid=2301

Men jeg venter stadig i spænding, for at se om æggene udvikler sig.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

helene — 27. marts 2005, 22:42

ka være en af de rejer du har alligevel er en han .... forklædt som 'rigtig rød reje' :-)
håber da du får flere unger, de lyder jo rigtig sjove.... og jeg melder mig også i køen til at aftage en han, hvis det engang skulle være du fik for mange....

Mvh.
helene

Janne — 27. marts 2005, 22:46

Hej Bo! Hvordan går det med ungerne? Mine vokser tilsynelandende ikke nær så hurtigt som dine; jeg talte en 7-8 stykker i går aftes, men de er stadig kun ca 3-4 mm lange... Fodrer du dine? Mine går bare og guffer trådalger og foderrester i sig, ganske som de voksne.

Mvh.
Janne

Bo Christensen — 28. marts 2005, 02:01

Helene >> Du er hermed skrevet på listen 🙂

Janne >> De er nu 16 dage gamle og de største af dem er 10 mm. De svinger i størrelse fra 7-10 mm. Da voksede stort set ens i størrelse indtil de blev 5 mm. lange, hvorefter de er begyndt at vokse med forskellige hastigheder.

Jeg fodrer dem næsten ikke. Der er et godt lag grønalger og trådalger i akvariet, som de konstant sidder og guffer af.
Cirka en gang hver 3. dag kommer jeg en ganske lille smule pulveriserede spirulinaflager i. Bare for at være helt sikker på, at de får nok at spise. Indenfor de sidste par dage har jeg to gange fodret med en lille smule frosne røde myg. Det var i første omgang et forsøg, men kort tid efter jeg havde smidt dem i, sad der fire unger og gnaskede i myggene. Så det har de fået igen.

Jeg talte for et par dage siden 17 unger. Der er sikkert lidt flere end det.

Indtil nu har de siddet forholdsvis skjult, men så pludselig de sidste 2 eftermiddage og aftene har fanden taget ved dem. De svømmer konstant rundt i akvariet langs med sideruderne. Og hen mod aften er de samlet i et af de bagerste hjørner, hvor de ligesom har stået i en sværm og vimset rundt imellem hinanden.
Måske det kunne være et naturligt instinkt, hvor på et bestemt stade i opvæksten trækker andre steder hen, end der hvor forældrene lever. Hvad ved jeg. Det ser underligt og sjovt ud.

Her er det nyeste billede af en af de kære små. Den er 8-9 mm. lang.
http://bokbh.frac.dk/img/rcs/0503260110_unge_15dage.jpg

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Bo Christensen — 31. marts 2005, 13:26

19-20 dage gammel.
11 mm. lang.

Med venlig hilsen
Bo Christensen



Janne — 31. marts 2005, 13:29

Mine er kun 7 mm endnu, men ellers ligner de dine på en prik (sjovt nok, hehe). Nogen af dem er dog mere røde i det. Jeg talte 9 små unger i går aftes, men der er sikkert flere rundt omkring! Jeg tror faktisk, jeg sad og stirrede ind i akvariet over en halv time.... Og bare undrede mig over de små, fine mini-rejer...

Mvh.
Janne

Bo Christensen — 31. marts 2005, 13:46

Deres forældre er sikkert også søskende 🙂
Jeg er overrasket over, hvor hurtigt de vokser.
Det er ikke mere end et par uger siden, at de stort set ikke var til at få øje på. Nu sidder der mini-rejer overalt i akvariet.
Jeg synes de er ret fascinerende at studere.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

gibson — 31. marts 2005, 19:02

Hvor mange overlevende har du nu ud af kuldet?

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Bo Christensen — 31. marts 2005, 21:29

Jeg har talt 18 i dag.
Jeg vil tro der er 20-25 stykker i alt.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Steffen Kbh — 31. marts 2005, 22:44

Jeg tror at nogle rejer og krebs gæmmer sæd. Jeg startede med kun en ubestemmelig krebs go nu har den fået flere kuld, uden at komme i kontakt med andre voksne krebs. Der kommer unger hver gang, ikke kun ubefrugtede æg.

Vh.
Steffen Kbh

Bo Christensen — 1. april 2005, 02:32

Det var jeg så slet ikke klar over, at de kunne. Men jeg har fundet den samme information et par andre steder på nettet, efter at min hun pludselig gik med æg.
Hun har så desværre valgt at smide æggene, så jeg finder ikke ud af, om de var ubefrugtede, eller om hun selv havde befrugtet dem med gammel sæd (føj) og så bare ikke gad at slæbe rundt på dem mere.
Men det er helt ok - jeg er stadigvæk oppe at køre over de mindst 18 mini-rejer, som tøffer rundt i akvariet.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Dr. Diemer — 2. april 2005, 13:09

Det kunne være fedt hvis der var nogle entusiatiske akvarister som opdrættede Red Cherry Rejer, så det blev til at skaffe hanner herhjemme i DK.

Det er jo nogle fantastiske rejer - har lige købt 2 for at se hvordan de trives i mit akvarium og indtil nu går det rigtigt godt, så jeg har tænkt mig at købe nogle flere om en uge eller to, hvis de to nuværende trives lige så godt.

Bo Christensen — 2. april 2005, 14:24

Dr. Diemer >> Jeg er i gang 🙂

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Janne — 2. april 2005, 14:25

Jeg har da tænkt mig at fordele mine rejeunger ud i flere af mine akvarier, når de er blevet store, og så få gang i en lille produktion!

Mvh.
Janne

Bo Christensen — 2. april 2005, 14:32

Jeg har planer om at stille 2-3 af de firkantede murerbaljer på min altan, når de bliver en lille smule varmere og så bruge dem til opdræt af RCS.
De kan stå så de får sol fra middag til solnedgang. Det skulle gerne give en masse rare alger.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Janne — 2. april 2005, 14:39

Det lyder som en god ide! En skam min altan allerede er helt fyldt op med rosenbuske.....

Mvh.
Janne

AndreasDK — 2. april 2005, 15:00

Er der nogle der ved hvor det er muligt at købe hannerne?

Med venlig hilsen
Andreas Skjæmt Andersen

Bo Christensen — 2. april 2005, 15:03

Andreas >> Det tror jeg desværre kun er muligt, hvis du finder en, som opdrætter dem selv.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Dr. Diemer — 2. april 2005, 19:11

-> Bo og Janne : I ville gøre mange rigtig glade hvis I kunne gå hen og blive fritids-reje-avlere 😮) (det ville også lyde godt på et visitkort ;o) )

helene — 2. april 2005, 19:13

apropro det med altaner, - hvornår regner I med at man kan sætte sådan et akvarie derud ... ?? Har planer om at min ene vildguppy-stamme skal på altan-ferie i sommeren... eller måske skal de med i kolonihaven ...

Mvh.
helene

Steffen Kbh — 2. april 2005, 22:12

Opret enn tråd med det emne, så for du nogle flere svar.
Jeg ved at michale3480, har et stort udendørs akvarie med vildguppy (går jeg ud fra), han må kunne hjælpe.

Vh.
Steffen Kbh

helene — 2. april 2005, 23:24

det var egentlig også min mening, men så blev det jo lige nævnt her, - men gør jeg en af dagene

Mvh.
helene

Bo Christensen — 7. april 2005, 08:35

Ungerne er nu 26-27 dage gamle og måler 10-13 mm.
De størtste af dem er begyndt at få lidt farve på kroppen.
Jeg smider løbende billeder af dem på denne side: http://bokbh.frac.dk/rcs.php?id=2

Med venlig hilsen
Bo Christensen

MOK — 7. april 2005, 09:28

Fantastisk flotte billeder Bo - jeg følger projektet med stor fornøjelse 😮)

Det bliver spændende, når du begynder at kunne se kønsfordelingen .....

Mvh.
Morten

viggo0 — 7. april 2005, 09:53

ja!
flotte billeder!

Med venlig hilsen
Frederik

killing — 7. april 2005, 10:10

ja det kunne nu godt være at man skulle købe sig nogle rejer.
men kan de godt gå sammen med disse fisk.
4 stk. guldfisk/slørhaler
2 stk. kampfisk hunner
2 stk. maller (kender ikke arten) ca. 8cm. store
og så 11 stk. alm. neon.
håber i kan svare.

De bedste hilsner
killing

killing — 7. april 2005, 10:11

og akvariet er på 128l.

De bedste hilsner
killing

viggo0 — 7. april 2005, 11:40

hvis fiskene kan gabe over rejerne bliver de nok spist...
øøhhh,nu ved du godt at guldfisk/slørhaler bliver ekstremt store ik?

Med venlig hilsen
Frederik

viggo0 — 7. april 2005, 11:49

killing: du skal nok regne med at skulle skifte dit akvarie til noget større (fx. en sø ;D) når dine fisk vokser...

mail Thomas ;-)

Med venlig hilsen
Frederik

killing — 7. april 2005, 11:49

ved godt at de bliver store. og det med svineriet har jeg ikke problemer med.
jeg ved bare ikke om de kan finde på at spisse rejer.
som sagt har jeg neon og dem spisser de ikke og de er vel på størelse med en reje.

De bedste hilsner
killing

killing — 7. april 2005, 11:53

ved godt at de bliver store. og det med svineriet har jeg ikke problemer med.
jeg ved bare ikke om de kan finde på at spisse rejer.
som sagt har jeg neon og dem spisser de ikke og de er vel på størelse med en reje.

De bedste hilsner
killing

viggo0 — 7. april 2005, 11:54

kiling: mine sneglehuslegere (de æder heller ikke neon 😉)
troede jeg heller ikke kunne finde på at æde mine amanorejer... men, ups 🙁

Thomas: holdkæ... du er hurtig!

Med venlig hilsen
Frederik

killing — 7. april 2005, 12:19

ja ja, men så må det jo komme and på en prøve:)

De bedste hilsner
killing

viggo0 — 7. april 2005, 13:18

ok... held og lykke!

Med venlig hilsen
Frederik

killing — 7. april 2005, 13:25

hvor mange reje arter kan man få.
der er red cherry shrimp og så amano rejen er der flere?

De bedste hilsner
killing

Janne — 7. april 2005, 14:09

Se her; man kan ikke få alle disse arter i Danmark, men i hvert fald Amanorejen, Red Cherry reje, Viftereje (Atya mollucensis) og den afrikanske Viftereje (Atya gabonensis) ved jeg at man somme tider kan få. http://www.shrimpcrabsandcrayfish.co.uk/Shrimp.htm?links.html~mainFrame

Mvh.
Janne

Bo Christensen — 7. april 2005, 18:30

Ja udvalget i Danmark er desværre ikke noget at råbe hurra for.
Der er lidt flere at savle over her:
http://www.petshrimp.com/shrimpspecies.html

Jeg kunne svært godt tænke mig
Caridina sp. "Crystal Red"
Caridina sp. "Bumblebee"
Caridina sp. "Tiger"
Caridina simoni simoni
Caridina serratirostris
Macrobrachium assamensis

Så råb endelig op, hvis i skulle støde på nogen af dem rundt omkring.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

killing — 8. april 2005, 10:48

man kunne jo også prøve at købe en blå hummer. så er der da inge canche for at guldfiskene æder den. så er det bare det om den ville æde mine neon. man kunne jo også prøve krabber hvad synes i.
skal muligvis ud til den lokale fiskepusher idag. så kom med nogle bud.

De bedste hilsner
killing

viggo0 — 8. april 2005, 14:38

Ikke hummer i en balje på 180 liter!
de bliver mindst ligeså store som normale hummere!

forsøg dig hellere med planteædende rejer!

Med venlig hilsen
Frederik

viggo0 — 8. april 2005, 14:39

Det er selvfølgelig kun "blå hummere" jeg snakker om...

Med venlig hilsen
Frederik

killing — 8. april 2005, 15:18

jeg tror faktis at jeg køber mig 3-4 krabber de der heder et eller andet red.......

De bedste hilsner
killing

viggo0 — 8. april 2005, 16:03

find hellere ud af hvad de hedder FØR du køber dem 😉
tro mig du ville ikke ønske dig at ende med en som ham her! (se billede)

Med venlig hilsen
Frederik



Bo Christensen — 8. april 2005, 17:40

Måske det var en ide at oprette en tråd omhandlende hummere!?

killing — 8. april 2005, 18:16

ok.

De bedste hilsner
killing

Bo Christensen — 26. april 2005, 19:10

Ja så går mine unger allerede med æg 🙂
Det er jeg en anelse overrasket over. Så vidt jeg har kunne læse mig til, er rejerne ikke kønsmodne, før de er 4-5 måneder gamle. Mine unger er nu 46 dage gamle og i dag opdagede jeg så, at 2 af de største hunner går med æg.
Man skal åbenbart ikke tro på alt hvad man læser.
Der er snart hanner til salg.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Med venlig hilsen
Bo Christensen



Bo Christensen — 26. april 2005, 19:23

Der er 3 hunner, som går med æg 🙂

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Janne — 26. april 2005, 22:00

Årh, hvor cool! Så langt er mine slet ikke nået... Vander du dem med Substral?! Min den største er vel en 12 mm lang. Jeg sad og kiggede efter dem igen i dag (gør jeg stort set hver dag) og jeg kan kun finde en 5-6 stykker af gangen... Så du må gerne reservere en han til mig, Bo! Tænk hvis alle mine unger viser sig at være hunner... Surt...

Mvh.
Janne

helene — 26. april 2005, 22:47

Ja, jeg ved heller ikke med de rejer, - jeg købte fire i planteimporten for noget tid siden, - den ene døde i transporten
:-(, så var der jo så tre, -
Men men, nej, en dag sad der en lille bitte reje, og jeg tænkte, aj, den må da være syg så lille og tynd den er blevet, - indtil jeg talte efter, og nu var der sg. fire igen :-0 ..
Nu håber jeg så bare det er en han !!
Jeg må sige, jeg aner virkelig ikke hvordan den har sneget sig med, - den var ikke i posen, så den må have klamret sig til sin mors mave .... eller ??? Jeg har ikke set flere små tynde rejer end den ene....

Mvh.
helene

Bo Christensen — 26. april 2005, 22:54

Janne >> Der er allerede reserveret en han.
Jeg fodrer dem 2-4 gange dagligt med spirulina flager og Sera vipan flager samt frosne røde myg 1-2 gange om ugen.
Der bliver skiftet 1/3 vand eller mere om ugen.
Akvariet bliver belyst 12 timer dagligt med 2x18 watt lysstofrør. Der er masser af grønne alger i akvariet. Rejerne har lige klaret sig i tre dage uden mad. Lige knap en dag efter jeg begyndte at fodre igen, går de tre hunner med æg.
Der er yderligere 12-14 hunner med tydelige æggestokke, så jeg forventer/frygter lidt at eksplodere i rejer indenfor kort tid.

Helene >> Du er også velkommen til at købe en han, hvis det skulle vise sig, at din ekstra bonus ikke er af rette køn.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Janne — 26. april 2005, 23:06

Det er nok, fordi jeg ikke fodrer mine, at de vokser så langsomt! De går bare og spiser foderrester og alger; der er masser af trådalger i deres lille akvarie. Kunne være, man skulle give et par stykker deres eget akvarie, når de er store nok til at se kønsforskel på, og starte en mere målrettet produktion! Jeg har sat et par supersmukke killier ned i spisebordsakvariet sammen med Dværgrasboraerne og rejerne, men tror måske, de vil æde de små rejeunger, næste gang der (forhåbentlig) kommer rejeyngel! Killier kan jo være lidt grådige...

Mvh.
Janne

helene — 26. april 2005, 23:21

Tja, min 'lille' ekstra reje der, - det kan jo enten være en lille unge endnu, eller også en lille 'kedelig' han... men under alle omstændigheder vil jeg gerne købe en han, (måske to, når du nu får så mange).
Jeg sætter min email i profilen, så kan du skrive når man kan kan hente dem

Mvh.
helene

Bo Christensen — 27. april 2005, 01:03

E-mail adressen er noteret.

Ann-Louise — 28. april 2005, 09:58

IIIH man får helt lyst til at få rejer!

Bo Christensen — 28. april 2005, 10:33

Thomas >> Du skal nok smide hende i et akvarie uden fisk. Når hun smider ungerne, er de _meget_ små. Jeg tror de vil være en lækkerbidsken for selv små fisk.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Bo Christensen — 28. april 2005, 15:46

Der er godt gang i mine rejehanner. De har selvfølgelig også et helt kuld jomfrurejer at muntre sig med.
Nu er der 6 hunner med æg 🙂
I slipper ikke for et billede til.

Med venlig hilsen
Bo Christensen



MOK — 28. april 2005, 16:01

"Slipper" ? - vi kræver gør vi *ss*

Det lyder som om jeg snart skal have lavet en lille "sump", så den kan være klar, når der kommer nogle til salg 😮)

Mvh.
Morten

Janne — 28. april 2005, 17:28

De er jo helt vilde! Det må være foråret, der gør det....

Mvh.
Janne

helene — 28. april 2005, 19:41

ih, hvor er de søde, - ... altså...

Mvh.
helene

MOK — 9. maj 2005, 11:26

Hvor lang tid går de med æg/larver - er der ikke snart noget nyt ? 😮)

Mvh.
Morten

Bo Christensen — 9. maj 2005, 12:40

Selvfølgelig er der lidt nyt 🙂

Først lige et billede af akvariet. Det bliver for tiden brugt til forskellige planteforsøg, så det ser lidt rodet ud.
Billeder af ungerne ligger her: http://bokbh.frac.dk/rcs.php?id=2

Så vidt jeg kan læse mig til, går der 2-3 uger, inden æggene klækker og hunnerne slipper ungerne løs.

De største hunner måler nu 20 mm.
Der var 9 af hunnerne, som nåede at blive gravide. Derefter har et par stykker af dem smidt æggene igen.
For lidt over en uge siden, flyttede jeg en han og tre hunner til et andet akvarie. To af disse hunner går allerede med æg.
Jeg har også flyttet en af hannerne over sammen med mine syv oprindelige hunner. Jeg har endnu ikke observeret nogle af hunnerne med æg. Jeg tror dog, de er ved at være for gamle til at yngle. To af dem er døde indenfor kort tid og en tredje af dem, ser også ud til at være ved at stille træskoene. Hannen blev dog hovedsageligt flyttet til dette akvarie, for at se om de var store nok til at gå sammen med fisk. Han har nu overlevet i lidt over en uge, så det må de være.
Jeg skal lige have første hold æg til at klække, før jeg er klar til at sælge af mine hanner.

Med venlig hilsen
Bo Christensen



Bo Christensen — 13. maj 2005, 12:40

Så sidder den første lille unge af eget opdræt og gemmer sig ovre i hjørnet 🙂

Med venlig hilsen
Bo Christensen



MOK — 13. maj 2005, 12:45

Stort tillykke til "rejeedstefar" 😮)

Fantastisk at der kun er ca. 2 måneder mellem generationerne ..

Mvh.
Morten (der i øvrigt har sendt dig en mail Bo)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.