Ang. Kampfiskyngel

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

kim-jensen — 12. marts 2005, 18:07

Jeg tror at min hunkampfisk er gravid, og har læst herinde, at hannen lægger skum til hende,hvor hun lægger sine æg..
Nu har jeg sat dem i ynglekasse sammen..er det rigtigt ?? og skal de op med det samme,når de har lagt æg ??

Jacob — 12. marts 2005, 18:20

Hej Kim

Det er rigtigt at kampfiskehannen bygger en skumrede. Reden bygger han i overfladen ved at producere noget klistret skum som fordeles omkring fx nogle flydeplanter. Det er vigtigt at der ikke er for stærk strøm i akvariet, da det ellers er svært at bygge en ordentlig skumrede. Selve parringen finder sted under skumreden, parret slynger sig om hinanden og hunne afgiver nogle æg som hannen tager i munden og spytter op i skumreden. Det er ret spændende at overvære sådan en parring. Efter parringen så kan det være en god ide at fjerne hunnen da hannen kan være ret voldsom når han passer på æggene. Når æggene er klækket så sker det ofte de små fiskelarver falder ud af reden, men hanne skal nok samle dem op og spytte dem tilbage i reden. Hans ynglepleje holder op når ungerne begynder at svømme frit. Her må du så tage over...hehe

Så hvis du vil prøve at opdrætte dine kampfisk så skal du tage dem ud af ynglekassen og hvis du har mulighed for det indrette et mindre akvarie på fx 30-50 L med en masse flydeplanter i overfladen samt en del planter i selve akvariet.
Det er vigtigt at vandet ikke er for koldt, gerne omkring 25 grader. I sådan et akvarie er der gode chancer for dine kampfisk begynder at yngle.

God fornøjelse

Jacob

Ole Rasmussen — 12. marts 2005, 19:20

Ja jeg mangler kun tiden for at gå i gang med mine dværg guramier! 😮(

Mvh.
Ole Rasmussen

michael@3480.dk — 12. marts 2005, 22:49

25 grader er nok for lidt til opdræt af dværgguramier, det er jo en labyrintfsk. 28-29 vil være at foretrække.
Til daglig er 25 grader fint, men ikke til leg.
Lav vandstand, f.eks 15 cm, og et dæksglas der slutter tæt, så man kan holde en høj luftfugtighed og høj temperatur over vandet. Guramiyngel er meget følsom for træk af kølig luft over vandet.

Michael Rasmussen, Fredensborg.

Tantemaier — 12. marts 2005, 23:12

Hejsa.
Jeg har læst en del om opdræt af kampfisk. Helst skal vandstanden ikke være over 10-15 cm og der skal være mørkt bundlag. Grunden til det er, at når æggene falder ned fra reden engang imellem, så er det ikke så hårdt for ham at holde dem deroppe og han har nemmere ved at se æggene når der er mørkt bundlag. Man skal have hannen i at akvarie uden strøm i. Hunnen skal være ved siden af (evt. i et syltetøjsglas inde i akvariet), sålades at de kan se hinanden, men hannen kan ikke komme til at skade hende. Så skal man holde øje med hende. Hannen gør kur og laver skumrede. Når hun er klar, vil hun være næsten lodret i vandet. Så lukker man hende ind til hannen. Her vil han så jagte hende og lokke hende op under reden, hvor han "presser" æggene ud af maven på hende. Når alle æggene er lagt, vil han jage hende væk. Nu skal hun flyttes over i et andet akvarie (hun vil gerne æde sine egne æg). Nu passer hannen æggene og samler dem op i redden hvis de falder ned. (Ungerne udvikler først deres labrint organ efter ca. 3 uger). Efter 2-3 dage vil de blive som småbitte svømmende fisk. Her skal hannen fjernes, da han ellers vil se sine unger som et ekstra måltid. Nu skulle du så gerne få en masse dejlige små kampfisk. Husk at anskaffe diverse små syltetøjsglas eller lign. da hannerne efter 2-3 uger begynder at jagte og dermed skade eller slå hinanden ihjel.
Håber du får en masse dejlige babyer, glæder mig til at se billeder hvis du gør : )

Med venlig hilsen
Maibritt M. Nielsen

Tantemaier — 12. marts 2005, 23:18

Prøv at se de 5 sidste billeder. Her er min kampfisk igang med at "trykke" æggene ud af hunnen.

http://www.akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?cat=2&id=100760

Med venlig hilsen
Maibritt M. Nielsen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.