Har: snegleproblem. Søges: hjælp til valg af fisk der kan afhjælpe dette.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Knægten — 27. februar 2005, 13:00

Hej, jeg søger lidt hjælp, til afhjælpning af mit snegle problem :-) Det drejer sig om mit, relativt, nystartede akvarium; der er efterhånden alt for mange snegle og jeg søger derfor en el. flere fisk, der kan afhjælpe dette:
Det skal helst være en art Botia, men jeg ved ikke om det duer, for sneglene er temmeligt små: Akvariet er på ca. 85l og jeg tænkte derfor lidt på Zebra Botia...med ved ikke, om det er helt hen i vejret...?

djbandit — 27. februar 2005, 13:10

Hej, en fisk der er efektiv til at tage snegle er en pragtsmerling. har selv en og den tager både store og små snegle og samtidig med er det jo også en meget pæn fisk

djbandit — 27. februar 2005, 13:26

så sandt så sandt men sneglene forsvinder... som du siger er det et flok dyr men min ene pragtsmerling trives nu meget godt men skal også ud og have nogle flere fik den da pengene var små og sneglene havde overtaget mit akvarie 🙂

helene — 27. februar 2005, 20:39

jeg har haft tre zebra-smerlinger, med samme formål, og med samme type små snegle, - jeg vil sige, sneglene forsvandt så længe smerlingerne var i det, men lige så snart de blev flyttet videre (var et karantæne), - så var der ligeså mange snegle igen.
Så jo, det virker, men det var ikke helt den måde jeg havde regnet med, tror bare sneglene gravede sig ned :-)
Desuden endte jeg med ikke at være så vild med zebra-smerlinger, syntes de havde det med at nippe i finner og såen...
Jeg har tre pragtsmerlinger i et stort akvarie, og der er sådan set heller ingen snegle, men om de også bare gemmer sig, det er jo ikke til at sige. Smerlinger tar måske ikke de helt små snegle... jeg er ikke sikker ihvertfald.

Tantemaier — 27. februar 2005, 21:02

Min pragtsmerling er også alene og trives ganske udemærket. Har ingen snegle i øjeblikket. Det er en fantastisk fisk til dette. Og ja, den napper finner. Min stakkels kampfisk var helt "nøgen", men har det klart bedre nu, hvor Pragtsmerlingen er flyttet : )

helene — 27. februar 2005, 21:06

Mine pragtsmerlinger tar tilsyneladende også snegle - der er ihvertfald ikke ret mange i det akvarie de går i, - og jeg tror da også zebra-smerlingerne tog nogen, men jeg tror også en del snegle gravede sig ned, og bare overlevede i gruset.
Jeg har nu ikke problemer med at pragtsmerlingerne nipper i finner, det var mere zebraerne, de gjorde det noget mere...

jon — 28. februar 2005, 09:48

Jeg vil anbefale dig at anskaffe to tre musebotia'er, jeg kender ikke det latinske navn.

De minder meget om pragtsmerlingen, men bliver kun halvt så store.
Jeg har selv tre, og de er yderst effektive sneglerydere. De er også gode for bundlaget, fordi de går og roder i bunden på deres jagt efter snegle... så kommer luft ned mellem stenene, og det er jo ikke så dårligt!

Så er de i øvrigt meget underholdende at kigge på, de er meget aktive, og selvom de ikke er helt så smukke som pragtsmerlingen, så er de alligevel meget fine.

Mvh Jon

Janne — 28. februar 2005, 14:49

Musebotia = Botia modesta. B. modesta kan i naturen blive ca 30 cm lang! http://www.loaches.com/species_pages/botia_modesta.html

MVH Janne

helene — 28. februar 2005, 16:17

hvis vi snakker lidt finne-napperi, så har jeg hørt at musebotiaen er en af dem der godt kunne finde på det...

Janne — 28. februar 2005, 19:56

Jeps, det skulle den endda være ret slem til... Jeg har selv en enkelt Botia almorhae (tidl. B. lohachata), som fiser rundt sammen med mine Pansermaller, men til dags dato har den ikke skadet nogle af de andre fisk. Jeg synes så heller ikke rigtig den tager ret mange snegle, og så kan det jo være lidt ligemeget! Men det er måske bare fordi jeg er for flink til at fodre den, hehe...

MVH Janne

Catplat — 28. februar 2005, 20:40

Citat af Tantemaier: "Min pragtsmerling er også alene og trives ganske udemærket".

Det har du da lov til at synes. Men flokfisk trives nok bedst i en flok. Det er det naturlige for dem.

Hvis man ikke har plads til diverse snegleædende fisk, så er en anden metode simpelthen at plukke sneglene op med hænderne så tit som muligt. Og så undgå at fodre for meget.

Janne — 28. februar 2005, 20:43

Eller prøv at lægge en skive agurk, et par ærter eller lign ned som "sneglelokkemad", så kan du hive det op igen med en del snegle på...

Mvh.
Janne

Tantemaier — 1. marts 2005, 00:09

Ja, du har ret. Jeg har tænkt over det. Den må nok hellere flytte hjem til min mor, som har nogle stykker i forvejen : )

jon — 1. marts 2005, 12:50

Jeg har før hørt rygterne om at Musebotia kan være slem overfor andre fisk, men der er altså ingen problemer med mine ovrhovedet. De går sammen med Scalarer, sommerfuglecichlider, pictusmaller og en enkelt ancistrus. Man skal bare sørge for, at de får levende myg eller frostfoder en gang om ugen. I følge min fiskeforhandler er det vigtigt for alle sneglespisere, at de fodres med foder der har skaller, så de ikke fristes til at spise finner, når der ikke lige er snegle nok... Det er noget med, at deres maver har brug for noget hårdt. Mine fisk får levende myg ca. en gang om ugen, måske er det derfor de ikke går efter de andre... hvem ved.

Mvh Jon

Catplat — 2. marts 2005, 18:31

Den er fjong Tantemaier! Den bliver nok glad for artsfæller 😮)

Punkin — 2. marts 2005, 21:31

Jeg har 5 Dværg Botia "Botia Sidthimunki" i min 63 liter og har ikke problem med dem. Ligesom Jon får de frostfoder en gang om ugen. Sneglen er under control....

chp — 7. marts 2005, 18:04

jeg har lige købt 3 pragtsmerlingerunger (ca. 2,5cm) ved ikke om det er skrevet men spiser de sneglene allerede ved den størrelse ?

Mvh.
chp

Punkin — 7. marts 2005, 18:57

Nogen siger at mange fisk det spiser snegle er bedre når de er unger med jeg har 3 pragtsmerling i min 230l og jeg ser sjældent snegle. Hust at de kan udvikle sig til en maksimumstørrelse af 30 cm.

chp — 7. marts 2005, 22:10

De er mega nuttet.. de er mindre end mine titteyabarber og så er der bare krudt i dem.. 😛

Mvh.
chp

larza — 8. marts 2005, 00:34

Jeg elsker snegle, særlig dem med chokoladeglasur. Lad os om at spise snegle og køb de fisk der intesserer dig. Når fiskene har spist sneglene skal du enten ud for at købe "fodersnegle" eller nægte fisken DERES livret.

Mvh.
Lars Andersen



Punkin — 8. marts 2005, 07:20

Pragtsmerling ( Clown Loaches ) vil spise mange slags foder, men de er kødædende og skal ha et protein kost. Du kan giv dem rejer, rode muggelarven, bøf hjerte og grøn ærter unden skinden.
Mange bruge dem til at holde styre på sneglene men de ikke DØ uden dem!
Mvh
Punkin

michael@3480.dk — 8. marts 2005, 08:49

Et par pip ang. sneglebekæmpelse.
Hvorfor kommer der mange snegle i akvariet.?....På grund af overfodring.
Hvad spiser de fleste snegleædende fisk helst, snegle eller alm foder.?....Alm foder.
Hvad kan man så gøre for at få dem til at spise snegle.?... Fodre mindre.
Kunne ma så ikke bare fodre mindre i første omgang..?????

Kuglefisk.
Se det er en helt anden sag. De ELSKER snegle, Et par små kuglefisk ned i en balje med et snegleproblem, og i løbet af 2 dage ligner de hundehvalpe der har spist perlegrus. Desværre overlever de sjældent sådan en gang overfodring, men er man kold nok til at ignorere dette, så kan de ofte kan de ofte løse det akutte snegleproblem, og så må man nedsætte fodermængden for at holde sneglebestanden nede. Lidt snegle er trods alt MEGET gavnligt for akvariet.

Skulle kuglefiskene imod forventning overleve, ja så står men med et helt andet problem, da de kan være (ikke altid) nogle forfærdelig glubske og onde dræbermaskiner. De starter med at nappe finnerne af de andre fisk, for så svømmer der ikke så hurtigt når de har lyst til endnu en bid. Jeg tror dog hurtigt man kan få afsat de overlevend kuglefisk ret hurtigt f.eks her på sitet, da der altid er andre der godt kunne tænke sig at få formindsket deres sneglebestand.

Kuglefisk burde næsten være nogle man kunne "leje" i et par dage mod et depositum svarende til fiskens pris.

larza — 8. marts 2005, 09:53

Der er en forretningsidé. Tag 10% oven i depositummet og du bliver rig...

Mvh.
Lars Andersen

red_angel81 — 9. marts 2005, 22:06

En af mine venner, døjede med samme problem, så købt han nogle sneglespisere... De er lange gule, med pletter på, ved ikke om det er dem der blir omtalt i denne tråd i forvejen, for kender sådan set ikke det latinske ord for dem.
Sidst jeg så en en dyrehandel, kostede EN 99kr, så lidt dyre synes jeg nu de er, men det virkede da på hans akvarie, så det var sådan set pengene værd 🙂

/Anna.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.