Hvilke cichlider til akvarie med trærødder?????

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Søren kbh — 17. februar 2005, 22:31

En nybegynder søger gode råd.
Har lige købt et 250l som jeg gerne vil indrette med rødder og enkelte planter.
Jeg ville gerne have haft Neolamprologus Brichardi og Neolamprologus Tretocephalus, men fik fortalt at rødderne ville gøre vandet for surt.
Hvilke cichlider kan i anbefale til akvarie med rødder ?

shotzilla — 17. februar 2005, 23:08

sydafrikanske cichlider... tror nok at sommerfugle cichlider kan lide surt vand og vist også kribensis selvom de er fra afrika hvis jeg husker rigtigt.

tror ik det spiller så stor en rolle så længe det ikke er malawi og tanganya cichlider!

immortalis — 17. februar 2005, 23:13

Shotzilla har ret. Du skal kigge på de amerikanske cichlider - og med 250 liter er der rigtig mange muligheder. F.eks Zebracichlider hvis du er til lidt store fisk med masser af personlighed, og er du til små fisk er der apistogrammaerne som er rigtig herlige og flotte små cichlider.

Vil du alligevel have malawier eller tanganyikacichlider, skal du ikke tænke i planter og rødder, men klipper...

Lars — 17. februar 2005, 23:29

Hej Søren,

Kribensis kan fint gå i et akvarium med trærødder - de kræver ikke alkalisk vand i samme grad som Malawier of Tanganikyaer.

Vi har Kribensis i et planteakvarium med masser af trærødder, og det går fint - der er masser af unger, og Kribensis er en særdeles underholdende fisk, der ikke er lige så sart som mange af de sydafrikanske cichlider. Den har brug for skjulesteder, så hvis du ikke vil have så mange planter, så sørg for nogle halve kokosnødder, de kan gemme sig i - gerne flere, end der er fisk (og du kan kun have ét par Kribensis).

Jeg kan i hvert varmt anbefale Kribensis - den er nem at få til at yngle, og leverer masser af underholdning.

Janne — 17. februar 2005, 23:41

Hvis du indretter med sandbund, rødder og nogle solide planter (f eks Sværdplanter og Kæmpevallisneria), får du utroligt mange ciklider at vælge imellem! I flæng kan vi nævne
Rødstrubet Ciklide http://www.cichlids.dk/apps/arter/display.cfm?ID=931, meget flot og interessant fisk,
Blå Acara http://www.cichlids.dk/apps/arter/display.cfm?ID=929, også rigtig flot og spændende,
Cryptoheros sajica http://www.cichlids.dk/apps/arter/display.cfm?ID=1307, meget smuk og spændende (gentager lige mig selv lidt ;-)),
Scalaren http://www.cichlids.dk/apps/arter/display.cfm?ID=780, som også er en ciklide!
Disse fire arter synes jeg kommer bedst til deres ret ved at blive holdt forholdsvis "alene"; de kan godt gå sammen med andre fisk, men der skal nok ikke være mere en én slags stor ciklide i 250 liter. De har personlighed nok til at "fylde" et akvarie næsten for sig selv! Alle sammen går fint med f eks Vildguppy o lign, hvor der så forsvinder en enkelt Guppy i ny og næ, men de yngler så hurtigt, at det ikke gør noget... Især Scalaren kan også fint gå sammen med mindre stimefisk, de må dog ikke være så små, at Scalaren kan gabe over dem... Så gør den det nemlig ;-)

Og så er der jo også alle de små, f eks Apistogrammaerne, søm Immortalis nævner... Hvis du er til selskabsakvarier, kunne du vælge at holde to slags Dværgciklider sammen med f eks Neon, Pansermaller, et par sugemaller og måske nogle Øksefisk. Også et dejligt akvarie, men noget andet end de store ciklider! Jeg vil kalde det et mere roligt akvarie, hvor der ganske vist sker en masse, men i og med, at Dværgcikliderne er så meget mindre end de førstnævnte, er det ikke lige så iøjnefalende - nogen synes, at Dværgciklider er kedelige! Jeg er ikke en af dem...

MVH Janne

ulni — 18. februar 2005, 06:58

men du skal nok ikke forvente surt vand bare forde du har trærødder i dit akvarie.. jeg har også store trærødder i mit 660l men min ph ligger stadig på 7,5,, så vil du have surt vand må du nok filtrere over spagnum.

mvh ulrik

Lars — 18. februar 2005, 11:12

Og så er der jo altid muligheden for at supplere et par trærødder med et par stykker faxekalk - så bliver Malawier og Tanganyikaer igen en mulighed...

Søren kbh — 18. februar 2005, 19:15

Tak til alle for de gode råd. Det er fedt at få svar så hurtigt når man er i tvivl om noget.
Jeg har allerede sommerfugle ciclider i et 63l og troede at de skulle over i det nye 250l som jeg tænkte på at indrette med rødder. Efter at have læst jeres råd og læst lidt på nettet, er jeg kommet frem til at det nye 250l bliver indrettet med sten til Tanganyikaer. Sommerfuglene bliver så nok nød til at blive boende i det lille 63l.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.