Ny akvarist

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

gibson — 27. december 2004, 13:59

Min svigermor sagde i dag at hun gerne ville have et akvarium. Jeg er på ferie hos dem i Haderslev, og så straks chancen for at få en ny akvarist i gang :-)

Jeg kørte derfor ned i Avifauna og købte:

200L startakvarium med pumpe, varmelegeme, net, termometer osv.
6 stk. Pseudotropheus demasoni
4 stk. Labidocromis careleus
2 stk. Synodontis njaasae
Tetra Phyll foder
Kalksten
Start-op-midler 😉

Malawicichlider var det nemmeste jeg kunne komme i tanke om for en nybegynder.

Det var første gang jeg var i avifauna. Deres udvalg må jeg síge er ret imponerende. Flere slags jordspisere, maller og diverse. Fx 2 stk. LDA33 Snowball maller til 500-et-eller-andet 😛

Det er for fedt at sætte nye akvarier op :-)

Mona — 27. december 2004, 17:49

avifauna er suverænt det bedste hernede...

gibson — 27. december 2004, 18:11

Peter, MUHAHAHAHAHA...

Skal derned igen ;-)

Lone og Martin — 28. december 2004, 10:49

Det kan da godt være at Avifauna er suværent den bedste i Sønderjylland men vi har 4 gange fået udryddet et 720 ltr. akvarie, angiveligt på grund af indkøb af syge fisk dernede. Deres undskyldning var at de havde et fælles pumpesystem, hvilket betød at var der sygdom i et akvarie, så var der sygdom i dem alle.
Så man skal ihvertfald se sig godt for.
Vi har haft samme ubehagelige oplevelse med pelsdyr, som blev indkøbt dernede. Først 4. gang vi hentede marsvin, fik vi raske dyr.

Søren — 28. december 2004, 11:05

Hmmmm..... fælles pumpesystem, det er langtfra smart, netop pga sygdom. Det er jo det, vi som akvarister aaaaldrig kunne finde på at gøre ;-) og det er jo forretningerne der skal fremstå som godt eksempel og give råd og vejledning. Kan forstå hvis det er til iltning af vand eller bundfilter, så er det en helt anden snak.
kh Søren

gibson — 28. december 2004, 11:23

995,- for VF zebramaller er lige i overkanten. Men de bliver tit solgt for 800,- andre steder, og opdræt bliver solgt for ca. 400,-

De fisk jeg har købt i avifauna ser sunde og raske ud :-)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.