Belægning på halefinne/fiskedød

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Janne — 13. november 2004, 01:19

Hej alle!
Nogen, der har et bud på hvad denne her sværddrager fejler? Jeg har ellers fået mit 325 l op at køre (har haft det i tre-fire uger) og er ved at have fået sat de fleste fisk i. Men de dør... Især mine nye Nannostomus og Rød Neon. Før var det mine Apistogrammaer, den var gal med, i det akvarie nogle af fiskene gik i før; gik ud fra, at da der ikke længere døde fisk, så var resten raske, men åbenbart ikke! Der har indtil i dag ikke været ret meget at se på hverken levende eller døde fisk, men nu dukkede det her så op på halen af to sværddragere. Det er et ret tydeligt afgrænset område med en let gul/brunlig belægning. Desuden går pansermallerne og klør sig mod sten og rødder. En del af fiskene gæller også en smule mere end normalt. Har tjekket nitrit og nitrat, begge er meget lave. Jeg har nu efterhånden måttet fiske 6-7 døde fisk op de sidste par dage, det begynder at være lidt træls! Undskyld den ringe billedkvalitet, men sværddragere er ret svære at få til at stå stille!
MVH Janne



Janne — 13. november 2004, 01:51

Så, nu var den gal med én til af Nannostomus'erne! Den dinglede rundt oppe i overfladen, gællede temmelig meget og havde et let udstående øje. Der var også en plet i nakken på kræet med noget, der nærmest lignede en svag blodudtrædning, hvis I kan forestille jer det... Så den fik en gang kogende vand... Suk, der er snart kun halvdelen af dem tilbage... Har forresten behandlet de gamle fisk med Dessamor (mod svamp og efterfølgende bakterieinfektioner), inden de kom over i det nye akvarie.

Ziij1n — 13. november 2004, 11:24

Skift vand og giv dem en smule salt ...
Tror dine vandkvalitet er dårlig hvis du siger du har let udstående øje, og svamp..

helene — 13. november 2004, 11:28

den der sværddrager er den ikke også lidt rød ved gællerne, - er du sikker på at nitrit-værdien er 0...
Selv om fiskene i det gamle akvarie var 'raske' (dvs ikke selv syge) så kan de vel godt have bragt en sygdom med sig...det er det der er så frustrerende synes jeg bla. med nye fisk, som ser sunde og raske ud, men hvem ved hvor meget de er blevet immune (og samtidig smittebærere) overfor sygdomme fordi de måske er blevet medicineret en del.
Men ellers ved jeg for lidt om sygdomme til at vide hvad det med blodudtrækninger og pletter kunne være tegn på.

Janne — 13. november 2004, 17:26

Ziij1n: De har ikke svamp, i hvert fald ikke den klassiske med hvide belægninger. Jeg er lidt lunken på at give dem salt, da der er en del pansermaller i.
Jeg har skiftet 100 l vand for et par dage siden, og nitrit er lig nul! Har både selv testet og haft vandprøve med i butikken... Så det er ikke vandkvaliteten den er gal med, medmindre vandværket har gang i et eller andet mystisk!
Det med de udstående øjne har jeg kun set på to af mine Nannostomus, og kun efter de havde været sløje et par dage. Jeg har lagt mærke til, at flere af fiskene nu er lidt røde ved gællerne, så prøver med Rodalon! Skrappe sager, men hvis der er tale om encellede (gælle)snyltere, burde det være effektivt... Håber på det bedste! Der er snart ikke flere Nannostomus tilbage, og dem der er tilbage er muligvis ikke til at redde, men vil jo gerne beholde resten af besætningen..

PeterR — 20. november 2004, 22:10

PAs på med Rhodalon, det eneste der er i rhodalon er et eller andet benz... Ja et eller andet stof der også er i meget medicin der spreder sig over flere sygdomme, og her er det doseret. Selv om det ikke er svært.
Søg på google på finneråd og rhodalon. Så er opskriften der hos en eller anden læge fra køge.

MVH - Peter

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.