fisk til akvarie med 22-23 grader

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

soffi — 2. februar 2008, 20:24

Jeg er lidt træt af store elregninger og er ved at tømme ud i bestanden og akvarierne, jeg er dog overbevist om at jeg ikke helt kan undvære det så jeg har indtil videre besluttet mig for at beholde mit 660L akva og holde det på ca. 22-23 grader, jeg har nu 5 guppyer og nogle ancistrus gående i det, men hvilke andre fisk holder af de lave temp.

og ja jeg kan kigge artsbeskrivelserne igennem, men jeg gider ærligt talt ikke at kigge dem alle igennem.

hogg — 2. februar 2008, 20:50

alm neon, skybjerg fisk og zebrafisk var da en mulighed.

nslott — 2. februar 2008, 20:54

De bedste fisk til den temperatur, ville være slørhaler, guldfisk og alle havedams fiskene. Så kunne du evt. helt fjerne dit varmelegme og lave et koldtvandsakvarie. Det kan også blive flot.

Men det udelukker alle de tropiske fisk, desværre. Guppyerne og mallerne skal du også af med.

killingen — 2. februar 2008, 21:18

#3 Hvorfor dog det??? Guppy 18-27grader http://www.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Poecilia_reticulata
mallen går iflg min bog fin i temp 23-27grader...

soffi — 2. februar 2008, 21:20

[citat]De bedste fisk til den temperatur, ville være slørhaler, guldfisk og alle havedams fiskene. Så kunne du evt. helt fjerne dit varmelegme og lave et koldtvandsakvarie. Det kan også blive flot.

Men det udelukker alle de tropiske fisk, desværre. Guppyerne og mallerne skal du også af med.[/citat]

når jeg kigger i artsbeskrivelserne for dem står der at de kan gå ved den temp.

er ikke interesseret i slørhaler og guldfisk.

#2 skybjerg er da en god mulighed.

Måske hvis jeg kan holde den omkring 23-24 grader at det hjælper lidt på mulighederne

soffi — 2. februar 2008, 21:25

er der ikke også en del rejer der går glimragende uden at have det for varmt

jacob — 2. februar 2008, 21:28

Corydoras paleatus er en oplagt mulighed
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Corydoras_paleatus

MAHON — 2. februar 2008, 21:29

Hvad med Odessa barber?

Flot fisk med lidt liv i.

soffi — 2. februar 2008, 21:36

#7 jeg havde godt spekuleret i nogle corys og den er da ihvertfald tolerant på temp. 🙂

#8 den ser ikke så tosset ud

rart at få lidt forslag, det havde dog været nemt at kunne sortere i artslisten efter eks. temp.

killingen — 2. februar 2008, 21:39

rcs kan oss gå ved den temp

Bruger #980915 — 3. februar 2008, 02:54

Som #5 naevner kan mange af de smaa algeaedende rejer leve ved lave temperaturer og overleve meget lave temperaturer.

Her er et par artikler om hold af fisk ved lavere temperaturer.
http://akvarieviden.dk/artikler/vis_artikler.php?tid=13
http://skiveakvarieforening.dk/index.php/1014135

Martin Tversted har lavet en liste over nogle fisk, som kan klare lave temperaturer.
http://skiveakvarieforening.dk/index.php/1014136

Flere af saakaldte Hillstream Loaches lever ogsaa i koligt vand.
http://www.loaches.com/articles/hillstream-loaches-the-specialists-at-life-in-the-fast-lane
Flere artikler om dem her (ca. halvt nede paa siden): http://www.loaches.com/articles

soffi — 3. februar 2008, 08:10

#11 super lækkert der er håb forude 😀

nslott — 3. februar 2008, 09:01

Jeg skal ikke gøre mig til ekspert, men jeg mener at de fleste tropiske fisk kun går i 23 grader og under, i vinterperioden. Hørte det engang fra en zoolog.

Men der er sikkert nogle barber som går i vand under 20 grader det meste af året. Prøver lige at kigge i en af mine bøger idag.

thues — 3. februar 2008, 09:25

Der er masser af for eksempel levendefødende, der sagtens kan gå ved den temperatur. Man skal passe meget på at generalisere om tropiske fisk - en del af de fisk vi holder, kommer fra subtropiske område (eller både subtropiske og tropiske alt efter udbredelsesområde) - og dertil kommer, at der er forskel på arternes genetik, som også er afgørende for, hvad fiskene kan holde til. Nogle er genetisk stærke i forhold til lave temperaturer, selv om de ikke har brug for det i det daglige.
Ofte trives en del arter med temperatursvingninger - for eksempel har mange (incl. mig selv) med stort held holdt guppyer udendørs om sommeren, og i naturen findes der en stamme så langt nordpå som i Sydtyskland (udsatte fisk selvfølgelig - og en af årsager er et nærtliggende varmeværk, der udleder kølevand, hvilket forhindrer alt for lave vintertemperaturer). Men det er rigtigt, at mange arter vil trives med lidt lavere vintertemperaturer - og altså svingninger efter årstiden.
Henviser i øvrigt til Bo´s links (#11) - navnlig Martin Tversteds om hvilke arter, der kan klare lave temperaturer. Og man skal være opmærksom - for mens guppyer eksempelvis godt kan klare 22-23 grrader, vil de relativt nært beslægtede Micropoecilia-arter oftest have svært ved det (de kræver varmere vand). Så man er lidt nødt til at sætte sig lidt ind i, hvad den enkelte art kræver, før mann anskaffer den til det formål 😉

Bruger #980915 — 3. februar 2008, 09:28

[citat]Jeg skal ikke gøre mig til ekspert, men jeg mener at de fleste tropiske fisk kun går i 23 grader og under, i vinterperioden. Hørte det engang fra en zoolog.

Men der er sikkert nogle barber som går i vand under 20 grader det meste af året. Prøver lige at kigge i en af mine bøger idag.[/citat]

Der er ikke i #1 skrevet noget om, at det skal vaere tropiske fisk.
Fisk fra suptropiske egne kunne vaere en mulighed.
Jeg er ret sikker paa, at du kan regne med de temperaturangivelser, Martin Tversted giver i artiklen i #11. Der er ogsaa naevnt et par barber.

thues — 3. februar 2008, 09:40

#14 Og der kan i øvrigt også være forskel på hvad forskellige stammer hos eksempelvis guppyer (og også hos nogle andre arter) kan klare - for at gøre det mere indviklet. Men normalt kan de fleste klare at gå (og formere) sig ved stuetemperatur (20-23 grader).
Men som sagt - det her link er godt:
http://skiveakvarieforening.dk/index.php/1014136

I mange bøger - navnlig ældre - er der sat alt for høje temperaturkrav. Ofte fordi man ville være på den sikre side. I hvert fald i nogle tilfælde er det faktisk ikke så godt for fiskene - men igen så er der også mange arter, der SKAL holdes ved høje temperaturer.

demsie — 3. februar 2008, 09:43

Bitterlinger er ret morsomme at kigge på når de forsvare deres musling:)
MVH Rikke

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.