Dyr mærkat
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
stonny — 27. februar 2008, 22:53
På vej hjem var jeg omkring en af de lokale akvarieforretninger. Der lå nogle poser nøjagtigt magen til, eneste forskel var en en lille selvklæbende mærkat, der bekendtgjorde, at indholdet var flodsand 4 mm. 25 kg for 124 kr.!
104 kr. for at sætte en lille selvklæbende mærkat på en pose grus. Der må være nogen, der tjener penge!
Jacob R.R — 27. februar 2008, 23:00
Villads — 27. februar 2008, 23:05
Jeg synes ikke det er et godt indlæg Steen.
Hvad godt tænkte du lige der kunne komme ud af det?
hermes2005 — 27. februar 2008, 23:08
Jacob R.R — 27. februar 2008, 23:08
Villads — 27. februar 2008, 23:26
Der er transport og moms og lønninger og husleje som skal betales.
Jacob du er åbenbart nybegynder i mere end akvariehobby.
De bukser du har på, har forretningen tjent mellem 800 og 1000 % på,så 500 % er vel ikke så galt.
stonny — 28. februar 2008, 00:55
På posens udformning og grusets udseende i akvarieforretningen fremgik det med al tydelighed, at gruset er fremstillet nøjagtigt det samme sted som grusgravens. Eneste forskel var som nævnt en lille mærkat.
Vi vil vist alle gerne have vores varer, så billigt som muligt. Hvis grusgraven kan tjene penge på at sælge det til 20 kr., vil jeg i høj grad føle mig snydt, hvis jeg giver 6 gange så meget for en fuldstændig identisk vare!
Tråden er ikke ment som en udhængning af dyrehandlerne, og jeg skal dybt beklage, hvis det opfattes sådan. Nogle dyrehandlere er dyrere end andre, hvilket er fint nok - jeg kan ved at være lidt opmærksom finde den billigste. Uden at jeg skal gøre mig klog på det, kunne man have en formodning om, at der måske er (for?) mange mellemled i akvarieverdenen, der alle skal tjene penge. Jeg kunne oven i købet have en formodning om, at dyrehandlens indkøbspris er højere, end den pris grusgraven tager inkl. avance. Med andre ord dyrehandlen kunne formentlig tjene flere penge ved at købe gruset i grusgraven.
Jeg har det lidt svært med, at jeg blot 6 km fra dyrehandlen, kan finde en identisk vare til en sjettedel af prisen hos en virksomhed, der også har udgifter og skal tjene penge. Indrømmet grusgravens husleje er nok lavere end forretningens, men jeg tror ikke, det kan betinge en så stor prisforskel.
Du skal vist passe på med at sammenligne avancer på forskellige varer i forskellige brancher. Til eksempel har bladkiosker avancer på mindre end 10 % på tobaksvarer. Du går vist heller ikke ind i mærkevareforretningen på Strøget i sympati for deres højere udgiftsniveau og køber Levis, hvis du kan købe nøjagtigt den samme model til halv pris i Bilka 😉
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.