Rødlig plamage på Perle Gurami
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Søren C — 29. februar 2008, 17:55
Jeg har igår observeret en rødlig plamage på min Perle Gurami's højre side, lige bagved øjet. Den har også hvide fnug (formodet løse skæl) strittende rundt omkring området med plamagen og lidt "slid" på toppen af hovedet. 🙁
Efter jeg opdagede det igår har jeg været meget bekymret for om det bare er et sår, eller en form for svamp eller anden snylter der vokser på fisken. Jeg har en teori om det er et slagsår fra en af mine maller, men er selvfølgelig ikke sikker.
Hvis nogen ved noget om fænomenet så ville input være meget værdsat. Jeg vil prøve at tage et billede af den og lægge det op på siden senere, men har lidt svært ved det efter jeg har et spejl bagved den bagerste rude der reflektere blitzen.
Den har ikke vist tegn på svaghed, og opføre sig normalt, den har dog ikke spist lige så meget som den plejer. Jeg har den i et 250L akvarium, med god beplantning.
På forhånd tak.
Mvh.
Søren C
helene — 29. februar 2008, 22:16
Jeg har erfaring med både CAE, dvs. den der hedder chinese algea eater, http://www.thetropicaltank.co.uk/Fishindx/algeater.htm
og også med de små otocinclusser, at de kan finde på at forsøge at suge på fisk som de store guramier, - har selv haft en perlegurami, som efter et lille besøg af en otocinclus lignede jeg ved ikke hvad, - hvide plamager på hele den ene side.
Dog er CAE'en værst.
Den kan også have siddet i klemme og herved fået en hudafskrabning ...
Søren C — 29. februar 2008, 23:52
Jeg har denne slags maller i akvariet, hannen ligger i øjeblikket og ruger på æg.
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Ancistrus_sp.
Den eksakte art er Xenocara Multipinis (tror det er navnet på dem), men det skulle vist gå ind under Ancistrus. Min far kom med en ide om den kunne være kommet i kontakt med varmelegemet. Men at have kommet i klemme lyder også som et godt bud. Jeg skal lige have kigget på de billeder jeg har taget i morgen, har mistet kablet til computeren, hehe..
Men mange tak for dit input 🙂
Jeg vil få lagt nogen billeder ud af den stakkels fisk i morgen, hehe..
Mvh.
Søren C
helene — 1. marts 2008, 00:08
Ja, den med varmelegemet er en mulighed
Hvis det bare er en afskabning kommer fisken sig ret hurtigt, - faktisk forbavsende hurtigt, - man skal selvfølgelig holde øje med at der ikke kommer svamp i det
Søren C — 1. marts 2008, 00:13
Men Perle Gurami'en virker ikke svag, så det er vel et godt tegn 🙂
Men jeg vil håbe fisken stadig er der i morgen, og så få lagt de billeder op, kan være det giver en lidt bedre ide om hvad det kan være 😉 Hvis den overlever så må jeg jo bare holde øje med evt. svampe infektion.
Er der forresten en malle art der hedder Xenocara? For når jeg slår op i bøger osv. så ligner det de maller jeg har på en prik. Stærk skægvækst på hannerne, og hunnerne har en meget let skægvækst. Så passer farven også.
Mvh.
Søren C
Søren C — 1. marts 2008, 11:32
Her kan man se den rødlige plamage på højre side, lige bag øjet.
Her kan man se de skader den har på venstre side, og på toppen af hovedet.
Endnu et billede hvor man kan se dens venstre side + toppen af hovedet.
Et lidt sløret billede, så ved ikke om man kan bruge det til så meget, men man kan i hvert se den rødlige plamage.
Håber nogen kan udlede hvad det er, for jeg er totalt på bar bund lige PT.
Mvh.
Søren C.
P.S. Her er et billede af den kære malle
helene — 1. marts 2008, 16:05
Den kan have forsøgt at svømme bagom en eller anden tingest i akvariet og så ikke kunnet komme igennem, omkring en rod eller lignende. Jeg har haft en perlegurami han som simpelt hen døde fordi den havde fået kilet sig fast ved en rod som stod op af glasset .. det var meget trist. Jeg var ikke hjemme, så derfor opdagede jeg det ikke.
Hvis det er en hudafskrabning bliver det hurtigt synligt bedre, - hvis det tværtimod forværres så kan det være noget andet ... som jeg ikke lige ville vide hvad var.
Søren C — 1. marts 2008, 17:40
Endnu engang tak!
Søren C.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.