Skal jeg lege Gud? ang. guppyer.. ?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Silvester — 22. marts 2008, 15:45

Heej.
Hvis du har tid og tålmodighed til at læse mit brev så vil jeg blive glad.😉

Jeg har lige været ude og købe x antal guppyer af forskellige køn.
Jeg vil gerne "avle" lidt for sjov, men da mit eneste akvarium kun er på 28 l.
Vil jeg heller ikke ende med alt for mange unger, da pladsen ikke er der til det?😮
Jeg har en fødekasse med net, og godt fyld med planter.

Hvad kan jeg gøre for at få lidt unger med gubser, men heller ikke så det bliver overfyldt?

Tænkte på om man ikke kunne lade hunnerne føde i kassen, lade ungerne vokse så man kan se farve og køn,
tage dem man vil have og "aflive" de andre?*uhh*

Men da jeg er et sart menneske synes jeg det er synd at aflive helt og aldeles raske fisk?🙁
Og pengene vokser jo ikke på træerne, så har ikke råd til et akvarium mere?

Hvad skal jeg dog gøre?
Mvh. Silvester

Jacob R.R — 22. marts 2008, 15:49

Hvor mange guppyer har du købt

kawaking — 22. marts 2008, 15:50

Jeg har et 54 L du må få når det er tomt om 3 ugers tid hvis det er!

tetracrusta — 22. marts 2008, 15:51

du kommer ihvertfald til at aflive en del kan jeg sige!

gibson — 22. marts 2008, 16:01

Mit bedste råd ville være at du køber et akvarium mere. Her har du intet i bortset fra et luftfilter og måske nogle planter a la hornblad. Alle de unger der ender i din fødekasser putter du derover. Du foder dem op med "afskallet artemia" som kan købes i dyrehandlen kombineret med pulveriseret flagefoder af en farveforstærkende type. Fx Tetra rubin eller OSI vivid color.

Hver anden dag støvsuger du bunden for skidt, og på den måde tømmer du ca. 20-40% vand af. Du erstatter det bare med koldt vand for hanen.

Guppyer der er vokset op i et selskabsakvarium eller en fødeboks bliver sjældent flotte guppyer.
En anden ting er at en dag så skulle du få fat i en ren guppy stamme. Unger af forskellige stammer kan tit få nogle udvasket farver.

Silvester — 22. marts 2008, 16:09

Okay taak for de hurtige svar.

#3, hvor bor du henne, og hvad er prsien. måske er jeg interesseret?

Mvh SIlvester.

Silvester — 22. marts 2008, 16:11

Jeg har købt 5.5 guppyer.
Ved godt det ikke er det bedste, men får snart 3 hunner mere.

gibson — 22. marts 2008, 16:14

Det er rigeligt! 1,2 ville være rigeligt for dit setup. En hun kan få unger hver måned, og efter 2-3 måneder kan de nye hunner føde igen. En ung hun får ca. 20 unger, og hun føder de bedste unger de første 3 gange hun føder.

Så det du skal er altid at sortere de flotteste hanner og hunner fra, og sørge for at hunnerne ikke er blevet parret med andre. Dvs. du skal sortere dem så hurtigt du kan. Når hunnerne at blive parret med andre hanner, så kan du ikke selv styre det mere. Hunnerne kan gemme sædpakker fra en han i lang tid, og i teorien føde hans unger 6 gange.

Silvester — 22. marts 2008, 16:18

men det er forsent nu, da jeg allerede har købt dem hjem. Jeg tror faktisk også selv det bedste ville være
et nyt akvarium, selvom jeg ikke har 700,- der står akvarium på?🙁

gibson — 22. marts 2008, 16:24

Er det ikke netto der sælger 20L for 119,- ?
4 af dem og så har et cool setup og du kan jo købe 1 af gangen :-)

gibson — 22. marts 2008, 16:25

Jeg skriver lige en lille artikel i aften med nogle af mine erfaringer.

Charlotte-fisk — 22. marts 2008, 17:01

Du kan altid købe et brugt akvarie ? 🙂
- du kan f.eks. finde et på den blå avis.

Jecha — 22. marts 2008, 17:17

Ungerne kan du jo så bare sælge/bortgive til nærmeste dyrehandel (:

Lois — 22. marts 2008, 17:32

28 Liter med ti Guppyer... også vil du avle?? Det holde slet slet ikke. Synes du skal vente med at leve idéen ud, indtil du har fået større og flere akvarier.

Mr.Frog — 22. marts 2008, 17:45

Hallo der.
Man kan ikke opdrætte guppyer i et enkelt 28L akvarie.
13 Guppyer er alt for meget til et 28L akvarie, så der er ingen grund til at tænke på hvor mange unger man skal beholde i akvariet til videre brug.

Villads — 22. marts 2008, 17:47

Man kan sagten ha' 13 guppyer i 28 liter,men at tænke på opdræt med kun et akvarium er ikke særlig smart.

Mr.Frog — 22. marts 2008, 18:07

#17
I et opdrætsakvarie måske, men ikke til alm. stuebrug.

Villads — 22. marts 2008, 18:41

#17 Det kan da være ligemeget.
Så længe det bliver holdt rent og vandskiftene passes, er det ikke noget problem.

Jacob R.R — 22. marts 2008, 18:51

men i artsbeskrivelsen står der da mindst 54 liter villads og den velkendte tommelfingerregel med en cm til en liter passer da ikke med det du siger

Villads — 22. marts 2008, 19:16

Ja det gør der Jacob,men den artsbeskrivelse er ikke seriøst arbejde og den er forhåbentlig en af de første der bliver slettet når arbejdet med artsbeskrivelserne kommer igang.
I mellemtiden vil jeg advare mod at tage artsbeskrivelserne her på siden alvorligt,da jeg ved at flere andre artsbeskrivelser er fyldt med fejl.

Hvis guppyopdrættere skulle gå efter den regel om en cm fisk pr liter vand og mindste akvarium på 54 liter blev der ikke lavet ret mange gode guppyer i verden.

Det er en fin tommellfingerregel for begyndere,men når folk får egne erfaringer lærer de også hvor man kan afvige fra reglen uden problemer.

Edit 6maj 2009
Den artsbeskrivelse jeg taler om her er udskiftet med en bedre. 🙂

brib — 22. marts 2008, 19:31

[citat]

Det er en fin tommellfingerregel for begyndere,men når folk får egne erfaringer lærer de også hvor man kan afvige fra reglen uden problemer.[/citat]

Ja så ville jeg da helt sikkert få et problem, hvis 1 cm reglen skulle overholdes . :-)

Villads — 22. marts 2008, 19:35

Du går direkte i fængsel og hvis du passerer start for du ikke 400 kr.- 😀

Jacob R.R — 22. marts 2008, 21:28

Ej det er da synd brian hvorfor har du så mange i et akvarie

Villads — 22. marts 2008, 21:32

Hvorfor synes du det er synd Jacob?

Jacob R.R — 22. marts 2008, 21:35

De må da være stressede når de ikke kan få ro hvis de gerne vil, jeg ville da mene at jeg ikke kunne bo i et hus på 200 m2 med 300 mennesker uden af få stress!

Villads — 22. marts 2008, 21:56

Du er jo heller ikke en fisk.
De står jo nok så tæt fordi det er fodringstid.

Jacob R.R — 22. marts 2008, 22:00

men er det stadigvæk ikke mange fisk i et akvarie

nordbakken — 22. marts 2008, 22:20

#1 har da et 128 l du gerne må få du skal bare selv sætte en ny bund i den kan du vel få ved en glaremester for en flad 50 hvis du er heldig*S* og så bare en tube silikone til ca den samme sum så er du kørende akvariet står i horsens
mvh Allan

brib — 22. marts 2008, 22:44

[citat]men er det stadigvæk ikke mange fisk i et akvarie[/citat]

Det er fodringstid og akvariet var på 720.l . Men man skal som Villads nævner højere oppe i tråden, ikke kaste sig ud i overbefolkningsprojekter, før man ved hvordan vand-fisk og filter skal dimensioneres .

Og slet ikke før man ved hvordan biologien hænger sammen. Man kan læse sig til meget , men noget skal læres ved erfaring .

Jacob R.R — 22. marts 2008, 22:50

troede det var et lille akvarium, men når der er så mange forskellig farvede fisk i et akvarium, bliver man så ikke helt ør i hovedet af at kigge på dem

Villads — 22. marts 2008, 22:52

Jo man gør Jacob 😀
Det er skønt 😛

Silvester — 22. marts 2008, 23:26

Jeg har lige et par ord mere at sige.
For det første er jeg 12 år Gammel.
Og for det andet, sagde jeg avle for sjov i ", og det vil sige ikke seriøst, men lidt for sjov have nogle unger
med dem.
#29 Min mors kæreste kan nok godt lave det der halløj, og det akvarium du har lyder interessant, men
har måske ikke pengene til nye planter?
Der skal vel mange planter i et så STORT akvarium?😮

Mvh Silvester.

Villads — 22. marts 2008, 23:29

Du behøver ikke mange planter i et guppyakvarium.

Silvester — 22. marts 2008, 23:35

Det troede jeg ellers, da ungerne skulle have noget at gemme sig i?

Villads — 22. marts 2008, 23:45

Ja nu glemmer jeg hvad det handler om her.
Jeg tænkte på opdræt og du tænker på at få lidt unger for sjov i et akvarium.

Det kan faktisk også lade sig gøre uden mange planter.
En sten opbygning i de bageste hjørner hvor ungerne kan smutte i skjul er lige så effektivt og sten kan du samle på stranden ganske gratis hvis din mor vil køre dig derud.

Hvis du lægger knytnævestore sten nederst og bygger op med mindre og mindre sten vil du få en labyrint med masser af skjulesteder som de små unger kan svømme rundt i.

Lois — 23. marts 2008, 01:42

...At man er 12 år, er det en undskyldning??? *uhh*
Synes du skal ta et ekstra kig på #30.

....30 nyfødte unger på godt 5mm fylder ikke meget - men de blir større og det kræver plads, du definitivt ikke har. *skeptisk*

Silvester — 23. marts 2008, 09:23

Jeg synes da det er meget godt at folk ved at jeg er tolv år, af flere grunde.
For det første har jeg ikke særlig mange penge,da jeg hverken har arbejde eller noget.
Så derfor skal folk ikke komme med forslag, til flere tusinde kr. 😮

Og så at de ikke skriver sådan nogle avancerede ord som jeg ikke forstår 🙁, fordi jeg
kun har haft akvarie i et halvt år.

Måske er jeg så lidt hård i munden, men jeg siger bare hvad jeg mener. *rødmer*

Mvh Silvester.

Lois — 23. marts 2008, 09:46

#38 Helt ok Silvester... det er såmen meget enkelt; har du ikke penge til flere akvarier eller lignende, så har du ikke plads til at avle 'for sjov'.

fiskehjene — 26. maj 2008, 15:49

har fisk hjerner?

dadel — 26. maj 2008, 17:27

ja, det går jeg da ud fra

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.