Erfaring med brug af sorte murerbaljer

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

henrikbp — 7. maj 2008, 19:59

Hej

Jeg skal på et tidspunkt til at lave en større rokade af fisk og muligvis nyindretning af et par baljer. I i den forbindelse havde jeg overvejet at bruge sorte murerbaljer til midlertidig opbevaring(1-3 dage) naturligvis med brug af filter(elefantfødder).

Jeg synes dog at have læst at de kan være giftige, og en søgning i debatterne giver ikke et entydigt svar.

Kom med jeres erfaringer?

Emil — 7. maj 2008, 20:03

Hej

Om de er giftige ved jeg ikke. Men mine fisk har "overlevet" 2 dage i en. Jeg tilførte luft og havde en lille pumpe kørende.


mvh Emil

iiiiaaaaiiii — 7. maj 2008, 20:11

Nej de er ikke giftige, det er jo bare PVC

skod — 7. maj 2008, 20:44

Jeg har også brugt 100 liters baljer fra stark i over en uge. Ingen problemer, gjorde dem dog grundigt rene i rodalon først.

malawiahli — 7. maj 2008, 21:04

Det sker der ikke noget ved overhovedet.

Jeg bruger dem tit, og skyller dem bare i ren vand inden fiskene kommer i

Mvh. Morten

Dan — 7. maj 2008, 21:45

Jeg har også hørt, at de skulle være giftige pga. nogle olierester eller lign. i materialet. På den anden side har jeg set fok dyrke dafnier udendørs i sorte murerbaljer. Krebsdyr er generelt meget følsomme overfor giftstoffer, så hvis dafnier kan leve og formere sig i murerbaljer, må de formodes at være ok. Men det kan vel tilrådes at skure dem et par gange og skylle dem i flere omgange vand for at være på den sikre side.

struck — 7. maj 2008, 21:49

har brugt dem meget til saltvand og levende sten UDEN problemer...

Rune — 7. maj 2008, 21:51

jeg bader og drikker af en hver dag. Det har jeg slet ikke taget skade af

henrikbp — 7. maj 2008, 23:01

Jamen det lyder til at være løsningen. Jeg smutter så en tur i Silvan, Jem & Fix eller lign og køber et par 100 L baljer.

Tak for svarene

Gitte B.P. — 8. maj 2008, 09:10

#8 jeg håber du drikker før du bader:D

Rune — 8. maj 2008, 18:59

Det gør ingen forskel. Murebaljer er dødgiftige:P

deiborg — 23. januar 2012, 13:57

Hej Henrik,

Hvis du én gang skal købe murerbaljer igen, så kig ind forbi www.e-værktøj.dk - der kan man købe en murerbalje til 66 kr.

http://www.e-vaerktoej.dk/shop/baljer-spande-29256c1.html

KasperK/Lolland — 23. januar 2012, 14:16

Det, myten kan være opstået af er, at man mange steder giver formene et slipmiddel, før man injekserer plastmassen. Dette er naturligvis for at den færdige balje ikke skal hænge fast.
Der kan derfor være nogle få rester - som regel noget silikone af en art - der skal vaskes af baljen først.

PLI — 23. januar 2012, 14:42

Mine fisk har gået i murerbaljer i en uge nu og de har det også helt fint, så brug du bare murerbaljer 🙂

homes — 23. januar 2012, 14:43

Eeeh tråden er fra 2008 boys 😀:D:D

KasperK/Lolland — 23. januar 2012, 16:51

*rødmer*

Jaja, bedre sent end aldrig! 😀

DOH!

Blå Ahlan — 23. januar 2012, 21:05

Deiborg : Jeg plejer bare at købe dem i Jem og Fix, gemmer bonen, og aflevere dem tilbage når jeg ikke skal bruge dem mere 🙂 De tager sgu ikke skade, af lidt vand og nogle fisk! 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.