530 L med jordspisere og hjemmelavet korkbaggrund

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

elisabethen — 25. juni 2008, 20:06

Hejsa...

Lige et blære-foto af min kærestes 530 liters akvarium.
Beboerne er 5 stk Geophagus proximus, et par SAE og lidt mysteriesnegle.
Der er en hjemmelavet baggrund af korkbark i, og et lille overløb i højre hjørne.

Jeg er selv ret pjattet med baggrunden, og den måde hvorpå javamos, javabregner og anubias nana pipler ud allevegne.
Prøver dog at overveje kæresten til, at sælge fiskene... Kunne godt tænke mig, at der var nogle fisk i, som ikke flyttede sådan rundt på bunden. Kunne være SUPER fedt med en masse små stimefisk og fx nogle scalarer... Og så kunne vi have jordspiser-sandkasse i mit akvarium.. 🙂
Meeen han er ikke sådan at overtale... Men hvis nogle skulle være interesserede i fiskene, så giv et pip.. Måske er han til at overtale hvis prisen er rigtigt... hehe...

Kan godt uploade nogle billeder af selve fiskene senere 🙂

mustang28 — 25. juni 2008, 20:10

Ja det ser vildt godt ud,bruger i co2 ??

elisabethen — 25. juni 2008, 20:13

Niks, hverken gødning eller CO2 🙂
Lyset er 2 stk et-eller-andet standard t5 ... Der er ikke gjort noget særligt for planterne, men de ser ud til at have det godt 😀

KimJ — 25. juni 2008, 20:13

Et meget flot akvarium!
Jeg ville dog også foretrække at have fiskene i et større akvarium (ikke p.g.a. velfærd, men udelukkende fordi det villese bedre ud).

elisabethen — 25. juni 2008, 20:15

Tjah, jeg har 10 jordspisere i mit 530 L... Og det fungerer bedre, synes jeg (kæresten er måske uenige) fordi mine altifrons og satanoperca bare er meget mere fredelige i temperament... De proximus har krudt i måsen. Til gengæld er de meget ynglevillige i beton-hårdt københavnsk postevand.

KimJ — 25. juni 2008, 20:25

Jeg tror heller ikke, at der bliver problemer (ud fra min begrænsede erfaring med jordspisere) men synes bare, at det rent visuelt, ville virke bedre med mindre fisk.
Jeg er især imponeret af den flotte vækst af Java-mos. Hvordan undgår han, at der hænger sand i det?

elisabethen — 25. juni 2008, 20:29

Som du kan se på billedet, er fiskene så godt opdragede, at de stabler sandet op af forruden... og aldrig op af baggrunden. Så derfor kommer der ikke sand i mossen 😛
Personligt synes jeg, at en stor flok stime fisk og enten nogle scalarer el. guramier ville matche akvariet bedre. Og så nogle lave cryptocoryner på bunden... Meeen... Kæresten er ikke helt enig 😛

KimJ — 25. juni 2008, 20:33

Lidt OT; Forventer du ikke, at dine Altifrons vil kunne yngle i alm. postevand? Det jeg har kunne finde på dem, tyder på, at de ikke stiller de store krav i den henseende? ellers har jeg da et "lille" problem*skeptisk*

elisabethen — 25. juni 2008, 20:37

Mine altifrons er F1 fra Rio Trombetas... Så jeg tror, at der skal blødt vand til, hvis de skal overbevises.
Proximus'erne er F-million-milliard så de yngler i hvad som helst 🙂

madsjj — 25. juni 2008, 20:38

er du gal nogle fisk

elisabethen — 26. juni 2008, 10:27

Kan simpelthen ikke leve med, at der ikke var flere kommentarer! 😀

chris2500dk — 26. juni 2008, 10:47

Så må du diske op med en bedre beskrivelse af hvordan det er lavet med den baggrund! Det er ret cool 🙂

elisabethen — 26. juni 2008, 10:50

Korkstykkerne er bare limet på med PU-skum. Nogle steder kan man se PU-skummen imellem korkstykkerne, men det er blevet forsøgt kamuflere med BTN-maling. Var ikke helt vellykket, men nu er der efterhånden kommet så meget mos og alger på, at det ikke ses mere.

Vi har haft problemer med fisk, der har forvildet sig om bag ved, så hvis man vil gøre os kunsten efter, skal man virkeligt være omhyggeligt... Det er rimelig træls, når en stor discus lægger sig til at dø deromme fx 🙁

Bruger #313928 — 26. juni 2008, 10:56

virkelig flot 🙂. ros din kæreste fra mig 🙂

Alexander — 26. juni 2008, 12:33

Jeg synes også at de jordspisere skal ud og så i med nogle rødryggede scalarer

elisabethen — 20. juli 2008, 21:03

By popular demand kommer her et par nærbilleder af fiskene; Geophagus proximus (blev de i hvert fald solgt som):



lindum — 4. september 2008, 18:35

kanone fisk !!! virkelig flotte. har selv lige fået geophagus desværre uden mere navn. så ligger snart billeder op så de måske kan artsbestemmes...... desværre er de kun pt 5-6 cm glæder mig til mine får de farver og filament finner wow

nicolai vandhul — 30. september 2008, 20:13

Det er et vildt flot akvarium. Jeg tror jeg kunne side foran det i timer. Fiskene er virkeligt specielle. Flotte og lidt... jeg ved det ikke rigtigt... de har i hvert fald meget personlighed sådan nogle store krabater.
Flot flot, nu vil jeg også lave en baggrund af kork og have jordspisere.

elisabethen — 1. oktober 2008, 09:36

Sikke en gammel tråd du fik hevet fat i 🙂

Nå, men akvariet overlevede flytningen til den nye lejlighed (ved til gengæld ikke om vores flytteflok gjorde.. fnis..), så du kan jo komme ud og se det i levende live til hjemmemødet 😛

tommyml — 1. oktober 2008, 09:50

#1 - det ser PISSE fedt ud...

Kan man ikke få nogle flere close up billeder af baggrunden - det ser vildt fedt ud...

elisabethen — 1. oktober 2008, 09:53

Har ikke lige nogen pt, desværre.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.