Kardinalfisk rød-listet

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

keebash — 7. juli 2008, 22:29

Hej alle sammen.

Lige en enkelt kommentar. Det virker som om mange er glade for kardinalfisk (pterapogon kauderni) og anbefaler den til mange, men tænk jer om før I køber kardinalfisk. Denne smukke fisk er pga. overfiskeri til akvarier rødlistet fra IUCN (http://www.iucnredlist.org/search/details.php/63572/all), og er på vej til at uddø i naturen, hvis ikke overfiskeriet stopper. Så selvom fisken er smuk, så vær stensikker på at den/dem I køber er opdrættet og ikke vildfangede, som de oftest er. Der er jo ingen grund til at udrydde et dyr i naturen blot for at det kan svømme rundt i vores akvarier. Dette bør jo være en hobby for dyreelskere med omtanke for naturen 🙂

mvh
Keebash

keebash — 7. juli 2008, 22:34

Et godt alternativ hvis man godt kan lide denne type fisk er dens "fætter" Sphaeramia nematoptera som ikke er truet 😀

rozzzna — 7. juli 2008, 22:46

#2 mon ikke mange vælger banggai kardinalen fordi den skulle være nem at opdrætte.. pyjamas kardinalen spytter ikke unger ud som kopier af små voksne, den ruger ikke ligeså lang tid på æggene nemlig.. og derfor spytter den larver ud istedet som er sværere at få til at overleve...

det er ihvertfald grunden til at jeg foretrækker banggai, selvom pyjamas'en er mere interessant farve-mæssigt.. jeg kan nemlig godt li at se mine fisk yngle..

hvor nemt er det egentligt at få opdrættede kardinaler? jeg har ikke stødt på nogen her i området ihvertfald (esbjerg)

Lykke — 7. juli 2008, 22:57

hmm så bliv jeg ekstra glad for mine er opdrættet 😮

keebash — 7. juli 2008, 22:58

Problemet er bare at de Banggai Kardinaler man køber i butikker sjældent er hjemmeopdræt, men ofte stammer fra naturen hvor de bliver indfanget i net og solgt for en slik til eksport. Hvilke fisk folk vælger til akvarier er naturligvis op til folk selv. Jeg siger bare at den er rødlistet, da jeg selv går op i at passe så godt på naturen som man nu kan og da denne side primært handler om at dele information, så ville jeg blot sige at man bør være sikker på at man mener det er moralsk korrekt at købe fisk, der er ved at blive udryddet i naturen. Er det hjemmeopdræt, så er alt godt, fred være med det. Men pas på med dem fra butikkerne, de er sjældent hjemmeopdræt.

rozzzna — 7. juli 2008, 23:17

#5 jeg ville da også helst have et par der er hjemmeopdrættede, da vi vist alle har fundet ud af at opdrættede fisk klarer sig bedre end vildfangede.. så hvis der er nogen der ved hvor man kan købe dem opdrættede må i gerne skrive det, enten her i tråden eller pb til mig.. mener bare det er relevant for tråden, så det er jo godt hvis alle kan få at vide hvor man kan købe opdræt

jan — 8. juli 2008, 15:37

Jeg bruger selv rigtig meget tid på at finde opdrættere, men det er også lidt spændende at se hvor mange der køber opdræt når de ser priserne 😉

rozzzna — 8. juli 2008, 18:30

det er klart at opdræt er dyrere end VF.. men du får også mere fisk for pengene.. sundere stærkere fisk

keebash — 8. juli 2008, 23:28

Jeg tror nu der er mange, der vil købe opdrættede fisk ,hvis man informerer dem om konsekvenserne af at købe en vildtfanget truet fisk. Hvis man står mellem at købe en vildfanget alm. fisk og en opdrættet alm. fisk, så kan jeg godt forstå at folk kigger på prisen, men når det nu drejer sig om en fisk der er på vej til at uddø er det jo en anden sag. Jeg tror ganske simpelt problemet ligger i at folk ikke ved at Banggai Kardinalen er sjælden i naturen p.g.a. overfiskeri til akvarier.
Man står jo også i en god position som forhandler til at medvirke til at fisk ikke uddør i naturen. For selvom varerne i de fleste butikker naturligvis er bestemt af efterspørgslen, så tror jeg, at en forhandler der er ærlig omkring den slags ting vil skabe sig en mere loyal kundebase end en der sælger for enhver pris.

jan — 13. juli 2008, 14:08

Keep Dreaming

Jeg har flere gange haft klovnfisk hjemme for at sælge dem (opdræt) selv om jeg solgte dem til indkøbspris er de umulige at komme af med pga prisen, 99% er meget opmærksomme på #9 men ikke når pungen skal op 🙁

Brian C — 13. juli 2008, 15:17

hvad er prisforskellen på opdræt vs VF?

morildvej320 — 13. juli 2008, 15:35

ja det kunne jeg også godt tænke mig at vide, ved godt at opdrættede fisk har det nemmere i akvariet, og så er vi jo heller ik skyld i at de uddør i naturen:)

jan — 14. juli 2008, 12:51

Der kan være op til flere hundrede kroner pr stk.

Sidst jeg købte opdræt i Tyskland gav jeg 375,- kr pr stk hvor ikke opdræt kostede omkring 100,- kr.

jan — 14. juli 2008, 12:53

Sidst jeg fik tilbudt opdræt i Danmark skulle jeg af med 200/250,- kr. -pr stk. uden moms

morildvej320 — 14. juli 2008, 13:01

ok, det var da godt nok en stor pris forskel, så kan jeg da godt forstå hvis folk vælger den billige løsning. desvære:(

keebash — 14. juli 2008, 22:17

Personligt må jeg ærligt indrømme at jeg ikke synes folk bør have saltvandsakvarier hvis de ikke har råd til at gøre det forsvarligt. Akvariet koster i sig selv ofte 6000 kr eller mere, levende sten et par tusinde osv. Så hvis folk ikke kan betale 200 kr ekstra for at få en opdrættet fisk, så bør de måske vælge en anden hobby. Ligesom et akvarium består naturen jo af systemer, og lige så snart vi mennesker piller for meget i systemet og f.eks. udrydder en fisk, så vil det påvirke alt andet i systemet. Og Herre Gud, hvis akvariet koster 10.000 kr, så burde 200kr ekstra ikke vælte budgettet. Men det er også bare min personlige holdning 🙂

morildvej320 — 15. juli 2008, 06:07

#16 kan ikke andet end være fuldstændig enig med dig, gid alle havde den holding

Bruger #994787 — 16. juli 2008, 08:02

Hej alle
Jeg prøver gevaldig på at få opdræt af pterapogon kauderni og pt har jeg en der ca. har en krops størelse på 1 cm og 8 på 5 mm, men det kræver lidt arbejde. Jeg vil også prøve med nogle af de andre Kardinaler da jeg syntes at det nogle spændene fisk .🙂

morildvej320 — 16. juli 2008, 08:27

#18 det lyder spændende, bliv ved med og fortæl hvordan det gå, og smid gerne nogle billeder af dem herind, vil da gerne se de små🙂

Bruger #994787 — 16. juli 2008, 08:33

Der kommer fotos senere da de først skal vågne:D
De går i et 35 liters med hængefilter og skummer....

Brian C — 16. juli 2008, 12:03

[citat]Personligt må jeg ærligt indrømme at jeg ikke synes folk bør have saltvandsakvarier hvis de ikke har råd til at gøre det forsvarligt. Akvariet koster i sig selv ofte 6000 kr eller mere, levende sten et par tusinde osv. Så hvis folk ikke kan betale 200 kr ekstra for at få en opdrættet fisk, så bør de måske vælge en anden hobby. Ligesom et akvarium består naturen jo af systemer, og lige så snart vi mennesker piller for meget i systemet og f.eks. udrydder en fisk, så vil det påvirke alt andet i systemet. Og Herre Gud, hvis akvariet koster 10.000 kr, så burde 200kr ekstra ikke vælte budgettet. Men det er også bare min personlige holdning 🙂[/citat]

jeg er stort set enig med dig, og tilstræber da osse at få opdræt, det er bare ikke altid lige let at få fat på dem af den ene eller den anden årsag, men man er da kommet et skridt i den rigtige retning mht. koraller og bytning af fragmenter
men det er vel ikke meget anderledes end malawi, der modsat saltvandsfisk er lette at opdrætte, men der er åbenbart stadigvæk, mere prestige i VF fisk end opdræt

morildvej320 — 16. juli 2008, 15:42

#21
ja og der kan man stort set ikke få ret meget for sine f1 unger, lige gyldig om det er fisk man måske ikke ser så tit i handlen, der skal det være vildtfangede, og desvære er jeg selv hoppet med på den vogn, men en af grundende til jeg selv røg med på den er simpil nok, ville have nogle fisk ikke alle havde, og så er der kun en måde. skal lige siges at der ikke er nogle af de fisk jeg har, der er på den røde liste. derfor vil jeg også forsøge og finde opdræt til vores nye saltvandsakvarium, så jeg ikke belaster den vilde bestand, hvis det da er muligt. håber jeg det er:)

keebash — 16. juli 2008, 20:19

#18 Det lyder rigtig fedt at du er begyndt at opdrætte lidt på kardinalfisk. Jo flere der tager sådanne initiativer jo længere i den rigtige retninge kommer vi jo. Vi glæder os til at se mere til dine små fisk 🙂

#21 Det er dejligt at høre at du vil prøve at finde opdrættede kardinalfisk. Jeg synes det er helt fint at man køber vildtfangede fisk, så længe de ikke er truede i naturen. Det kan jo ligefrem være gavnligt at holde bestanden af visse dyr lidt nede.

Jeg prøver også bare på at skabe lidt awareness om at Banggai Kardinalfisken er truet, da mange ikke ved det og den er jo enormt populær i akvarier. Det kan jo også være svært at holde styr på den kæmpe jungle af forskellige dyr der nu engang er. Jeg har heldigvis en bror som er biolog og som lever og ånder for at udvide sin horisont omkring dyr og han bruger timevis hver dag på at læse om dyr, så han har altid styr på hvad man bør holde sig fra og hvad der er helt fint at have.
Jeg kan bare ikke lade være med at tænke på at det er frygteligt dobbeltmoralsk, at der sikkert er flere herinde, der sidder og ser animal planet og ser en truet abeart eller lignende på et marked i Kina og tænker at det er noget svineri, men de selv samme folk har selv truede fiskearter i deres akvarium? Og desværre skyldes dette ofte mere uvidenhed end decideret accept af salg af truede dyrearter.

jan — 17. juli 2008, 11:19

Jeg er den første der mener vi skal beskytte naturen - men den holdning gælder desværre for de fleste kun ved computeren, hvor det er så nemt.

Kardinalen er meget nemme at opdrætte da det er en mundruger som Malawi cichliderne.

Problemerne med en tråd som denne er at nu er der rigtig mange der gerne vil købe kardinaler 😉 for alt der er truet der stiger priserne og så vil alle have dem, desværre.

keebash — 17. juli 2008, 18:37

Hej Jan

Det er jeg nu ikke helt enig i. For det første er kardinailfisken ikke sjælden som sådan, den er truet i naturen. Det mennesker har gjort er blot at flytte fisken fra naturen og ind i akvarier indil der ikke er flere i naturen. Dette gør dog ikke fisken sjælden, da mange har dem i deres akvarier.

Og den primære grund til at jeg startede denne tråd var at det meget ofte blev anbefalet herinde at folk skulle købe kardinalfisk som begyndere, og der findes jo utroligt mange andre flotte alternativer til denne, som ikke er truede i naturen. Hvis folk køber et dyr fordi de er sjældne er det jo oftest fordi de er sjældne i fangenskab og derfor så specielle at folk ønsker at købe dem. En fisk som kardinalfisken er der intet specielt over at have, så man kan ikke lige prale til naboen om at man har sådan en, for det har han sikkert også!

Man kan ikke redde hele verden, det er da klart! Men hvis man blot får videregivet information omkring hvordan tingene ser ud, så tror jeg man med tiden kommer et godt stykke vej. Hvis vi blot ser bort fra alle problemer, vil der jo aldrig komme løsninger. Og om folk lytter til råd eller ej, det kan jeg jo ikke bestemme. Men en ting er sikkert, jeg har ikke planer om at holde min mund og blot lukke øjnene overfor ting jeg mener er forkerte. Så må folk jo synes jeg er en hyklerisk hippie om de vil 😉

Så kort sagt er formålet med denne tråd at oplyse folk, hvilket valg folk derefter foretager er i deres egne hænder 🙂

NB: det ville da være fantastisk hvis prisen på en vildfanget kardinalfisk stiger. For hvis økonomisk er så vigtigt et aspekt som det bliver fremlagt her, så vil folk jo købe opdrættede, hvis det lykkes at få dem til at koste mindre end de vildfangede 😉

jan — 20. juli 2008, 14:35

Jamen vi er da til dels enige i det du skriver i #25

Jo der er det specielle at den er mundruger 😉

Øh, der er vi vist enige 😉

Ja sådan er livet 😉

Nej, den tror jeg ikke på, tværtimod.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.