Hvorfor ændrer man navnet på fisk?

Hvor ændrer man egentlig navnet på fisk? Eksembel Botia Lohachata hedder nu Botia Almorhae?

Se det har jeg oz tit spekuleret over..så følger lige med her:)

Guppyen hed i mange år Lebistes reticulatus , nu hedder den Poecilia Reticulatus .

Det har lidt at gøre med hvem der har fundet og beskrevet fisken første gang . Med guppyen handler det om at den tilhører en anden gruppe tandkarper end først antaget .

i 70erne hed alle cichlider fra Malawi : Nyassa cichlider - men et par krige og stamme oprør har ændret Nyassa til malawi .

Det her er kun en halv røverhistorie , for jeg er selv lidt på spanden over alle disse navne ændringer :-)

altså jeg er ikke sikker, men jeg kunne forestille mig at man f.eks har fundet ud om nyt om den givne fisk, og det oprindelige latinske navn så er upassende, fordi navnet så ikke stemmer overns med den nye ting man har fundet ud af
men det er altså bare et gæt 🙂

Når man ændrer Slægts navnet,det første navn,er det ofte fordi man finder ud af at fisken er nærmere beslægtet med den nye slægt.
F.eks kan man opdage at den har tre spidser på fortænderne i undermunden og så kan den jo ikke være i slægt med de som kun har to spidser på fortænderne i undermunden.

Når man ændrer artsnavnet,det andet navn,er det tit fordi en anden har beskrevet fisken først og dermed er dette navn gældende.

Der kan sikkert være flere årsager,men det var lige hvad jeg kunne komme på.

Jeg siger mange tak. Jeg havde bare undret mig en del over det;)

Ja, de gamle drenge gjorde det igen - I har ganske ret.

Navneændringer kan også skyldes, at det man troede var en art, pludselig er tre 😀

Eller at en slægt med flere arter revideres - så vil der nogle gange ske det, at både det første navn (slægtsnavnet) og det andet navn (artsnavnet) ændres for i hvert fald nogle arter.

Årsagerne kan være nyopdagelser og andet - og nogle gange kan man have en mistanke om, at det også kan skyldes, at det gavner en biologs karrierre at have lavet en godkendt videnskabelig beskrivelse af en eller flere arter - øh..det skal dog retfærdigvis tilføjes, at videnskabelige artsbeskrivelser skal godkendes af flere videnskabsfolk, før de kan optages i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift (såsom "Contributions to Zoology") - og derved være videnskabeligt anerkendt/godkendt.

I det nævnte tilfælde, er der snarere tale om en sammenlægning af to arter, der altså ved nærmere efterforskning, har vist sig at være identiske. I sådanne tilfælde, bruges det navn der først er beskrevet.

Ellers er det oftest , som #3 og 5 er inde på, ny viden, der (kaldet revision) der gør, at arter flyttes rundt i slægter, eller skildes ud i helt nye slægter.

Man kan faktisk se på det fulde latinske navn (hvis det ellers er korrekt skrevet!), om fisken har ændret navn siden den originale beskrivelse:
Pseudotropheus demasoni Konings 1994.
Første navn er slægtsnavnet, andet navn er artsnavnet. Konings er navnet på den videnskabsmand, som har beskrevet arten, og 1994 er årstallet beskrivelsen er lavet.
Pterophyllum scalare (Lichtenstein 1823)
Samme system, blot med den forskel, at den der har beskrevet fisken står i parantes. Det betyder, at fisken originalt er beskrevet af denne Lichtenstein, men under et andet navn! De som har rettet navnet (i dette tilfælde flere forskellige, ad flere gange) bliver altså ikke nævnt, men får deres indsats tilkendegivet ved hjælp af paranteserne.

Desværre er denne lille detalje ikke videre kendt, og især på nettet er det helt vilkårligt, om man vælger at sætte parantes om navngiveren eller ej, hvis man overhovedet medtager den del af det videnskabelige navn.

Spændende KJ Det sidste vidste jeg ikke.

Hvordan tror du så man skal skrive guppy korrekt?

Til Langgaard
Guppyens navn er interresant i denne sammenhæng fordi den virkelig har skiftet mange gange og også er et eksempel på at man deler en art op i to nemlig Poecilia reticulata og Poecilia wingei.

Nu kunne jeg tænke mig at udfordre KJ til at sætte de rigtigt navne og paranteser efter disse to navne. 🙂
Jeg kan ikke.

#3

He he ja det er en røverhistorie..

Da de Engelske kolonister kom til Malawi blev de indfødte spurgt af hvad søen hed - de svarede Nyassa hvilket på Chichewa betyder vandB)

Det blev det oprindelige navn til landet - British Nyasaland.

Landet blev uafhængigt i 1964 og samtidigt ændredes navnet til Malawi af Hastings Kamuzu Banda som var den første præsident.

Grunden til at Banda syntes det skulle hedde Malawi var fordi han på et gammelt fransk kort så søen navngivet som Lake Maravi og ifølge ham havde navnet Malawi en bedre klang end Maravi

Men ja totalt ubrugelig historieviden

Men herligt Carsten.

#10 Jeg er glad for det det KJ og ikke mig du udfordrer. For jeg har da overhovedet ikke et kvidder forstand på det*rødmer*

Ja,nu må vi se om Kim klarer den,men ellers skal han ikke høre noget herfra. 😀

#10
Det korrekte navn for Guppy, er Poecilia reticulatus (Peters 1859)
Jeg har kigget i K. K. Laursens "Akvarie-haandbogen" fra 1952. Der står arten nævnt som Lesbistes reticulatus (Peters), hvilket vil sige, at heller ikke dette navn er det oprindelige.

Endlers guppy hedder Poecilia wingei Poeser, Kempkes & Isbrücker 2005. Jeg er ikke ligefrem ekspert på det med guppyer, men jeg formoder, at arten er udskildt fra "almindelige guppyer" som selvstændig art? I så fald er det nuværende latinske navn jo den første beskrivelse af arten, og derfor den oprindelige. Det betyder at de 3 videskabsmænd, som har været sammen om beskrivelsen (det er ikke helt usædvanligt, at flere samarbejdende videnskabsmænd bliver krediteret i navnet) ikke står i parantes.

Hatten af Kim.
Jeg har altid sagt reticulatus men jeg synes at man ser reticulata alle steder nu.

Der er korrekt at wingei er udskildt fra reticulata.

Øjvind Winge var en berømt dansk arvelighedsforsker der brugte guppyer i sin forskning.

Faktisk er det rigtigt, at navnet er P. reticulata *rødmer*. Artsnavnet blev fik ændret form til hunkøn, da fisken blev flyttet fra Lesbistes, over til Poecilia

OK endu en oplysning.

Jeg havde ikke tænkt på at var han og hunkøn.
Hvorfor mon?

Der bliver jeg svar skyldig. Det er ikke uden for- eller eftertilfælde (Jack Dempsey cichliden f.eks. fik ændret navn fra Cichlasoma octofasciatus til Nandopsis octofasciatus, og derefter til Rocio octofasciatum (-um er såvidt jeg ved hankøn)), men jeg har aldrig fundet nogen forklaring på fænomenet.

OK

Det er rigtigt, at den måde Kim beskriver det på, er den måde, man gør det nu. Nomenklaturen har været brugt forskelligt - ikke bare på nettet, men også blandt videnskabsfolk.
Som en direkte følge af denne forskellighed har man nedsat en international kommission - International Commission on Zoological Nomenclature forkortet som ICZN. I kan finde ICZN online på følgende internetside: http://www.iczn.org
I hvilket omfang hobbyfolk også behøver ar være så præcise, kan man selvfølgelig godt diskutere :-)


Det er et ønske at man følger retningslinierne fra ICZN for at få ensartethed omkring nomenklaturen. Omkring brugen af autornavne (navne på dem, der har beskrevet de enkelte arter) og parentes siger ICZN (Chapter 11, artikel 51: Citation of names of autors);

"51.3. Use of parentheses around authors' names (and dates) in changed combinations. When a species-group name is combined with a generic name other than the original one, the name of the author of the species-group name, if cited, is to be enclosed in parentheses (the date, if cited, is to be enclosed within the same parentheses).
Example. Taenia diminuta Rudolphi, when transferred to the genus Hymenolepis, is cited as Hymenolepis diminuta (Rudolphi) or Hymenolepis diminuta (Rudolphi, 1819).
51.3.1. Parentheses are not used when the species-group name was originally combined with an incorrect spelling or an emendation of the generic name (this applies even though an unjustified emendation is an available name with its own authorship and date [Art. 33.2.3]).
Example. The species-group name subantiqua d'Orbigny, 1850 was established in combination with Fenestrella, d'Orbigny's incorrect spelling of Fenestella Lonsdale, 1839. The species is cited as Fenestella subantiqua d'Orbigny, 1850, and not as Fenestella subantiqua (d'Orbigny, 1850).
51.3.2. The use of parentheses enclosing the name of the author and the date is not affected by the presence of a subgeneric name, by transfer to a different subgenus within the same genus, by a change of rank within the species group, or by transfer of a subspecies to a different species within the same genus.
Example. Goniocidaris florigena Agassiz, when transferred to the genus Petalocidaris, is cited as Petalocidaris florigena (Agassiz). When Petalocidaris is treated as a subgenus of Goniocidaris the parentheses are omitted, even when the complete citation is given as Goniocidaris (Petalocidaris) florigena Agassiz.
51.3.3. If before 1961 a new species-group name was established in combination with a previously available genus-group name and, at the same time, the author conditionally proposed a new nominal genus for it, parentheses are not used with the author's name when the species-group name is used in combination with the previously established generic name, but are used when the species-group name is combined with the conditionally proposed generic name (see Article 11.9.3.6).
Example. Lowe (1843) established the new fish species Seriola gracilis and at the same time conditionally proposed a new genus Cubiceps to contain that nominal species. When included in Cubiceps, the name is cited as Cubiceps gracilis (Lowe, 1843).
Recommendation 51G. Citation of person making new combination. If it is desired to cite both the author of a species-group nominal taxon and the person who first transferred it to another genus, the name of the person forming the new combination should follow the parentheses that enclose the name of the author of the species-group name (and the date, if cited; see Recommendation 22A.3).
Examples. Limnatis nilotica (Savigny) Moquin-Tandon; Methiolopsis geniculata (Stål, 1878) Rehn, 1957."

Det er ganske detaljeret :-)

Guppyen har i tidens løb både blandt andet heddet Girardinus guppy, Lebistes poecilioides, Lebistes reticulatus og Poecilia reticulata.

Hvad poecilia wingei er, er lidt et godt spørgsmål. Campoma-guppyen har de tre videnskabsfolk, der har beskrevet den, kaldt den som populærnavn - og de skriver i artsbeskrivelsen, at Endlers Guppy muligvis er en lokal variation og population af Campoma-guppyen - vi befinder os nemlig to forskellige steder i Venezuela. Den ene af beskriverne, Fred Poeser, har foreslået, at endlers måske er en hybrid af de to arter (mellem udsatte Campoma-guppyer og almindelige guppyer). En tredje mulighed kan også være, at der faktisk kun er en art - de genetiske forskelle er ikke voldsomt store. Det skal jeg dog ikke tage stilling til - og i øjeblikket er der altså to accepterede guppy-arter, selv om det altså heller ikke løser "gåden" om den smukke Endlers guppy...navnet wingei er ganske rigtigt efter den danske genetiker Øjvind Winge :-)

Det skal sige, at citatet fra ICZNs regler nok mere er for de mere nørdede af os 😉

Taxonomiens deltaljer - herunder nomenklaturen (hvordan man skriver det præcist) - har ikke nødvendigvis den store praktiske betydning, men det kan være meget sjovt og spændende. Og i det øjeblik, at der faktisk er tale om ny viden - der enten førerr opdeling i flere arter eller slægter eller til sammenlægning af arter og slægter - har det selvfølgelig også betydning..😀

Og somme tider skal der også være plads til det lidt mere specialiserede (og nørdede) - selv om vi næsten alle sammen "kun" er hobbyfolk. Hobbyfolk kan i øvrigt med for eksempel iagtagelser af adfærd også bidrage med meget..

Og så er det jo spændende - altså for eksempel at iagtage hanners kurtisering af hunnerne - bestemt også hos guppyer (og andre ungefødere - den adfærd kan nemlig også være forskellig fra art til art)..

Jeg går stærkt ind for noget nørdreri ind imellem,ligesom det er vigtigt at huske på at vores hobby kan være ganske enkel og ligetil at dyrke.

[citat]Det skal sige, at citatet fra ICZNs regler nok mere er for de mere nørdede af os 😉

Taxonomiens deltaljer - herunder nomenklaturen (hvordan man skriver det præcist) - har ikke nødvendigvis den store praktiske betydning, men det kan være meget sjovt og spændende. Og i det øjeblik, at der faktisk er tale om ny viden - der enten førerr opdeling i flere arter eller slægter eller til sammenlægning af arter og slægter - har det selvfølgelig også betydning..😀

Og somme tider skal der også være plads til det lidt mere specialiserede (og nørdede) - selv om vi næsten alle sammen "kun" er hobbyfolk. Hobbyfolk kan i øvrigt med for eksempel iagtagelser af adfærd også bidrage med meget..
[/citat]

Ikke kun for de mere nørdede - men også for os der altid stod uden for døren i Engelsk timen :-)

Tjah - men det er jo blevet det internationale sprog. Når jeg har deltaget i møder og symposier om levendefødende fisk i bl.a. England (forståelig nok) og Mexico og Danmark foregår det altså også på engelsk. Jeg skal gerne prøve at oversætte på et tidspunkt - men det bliver ikke nu, for det vil tage lidt tid :-)

I øvrigt er jeg ikke speciel god til engelsk, men jeg kan da læse og forstå det 😀

[citat]#3

He he ja det er en røverhistorie..

Da de Engelske kolonister kom til Malawi blev de indfødte spurgt af hvad søen hed - de svarede Nyassa hvilket på Chichewa betyder vandB)

Det blev det oprindelige navn til landet - British Nyasaland.

Landet blev uafhængigt i 1964 og samtidigt ændredes navnet til Malawi af Hastings Kamuzu Banda som var den første præsident.

Grunden til at Banda syntes det skulle hedde Malawi var fordi han på et gammelt fransk kort så søen navngivet som Lake Maravi og ifølge ham havde navnet Malawi en bedre klang end Maravi

Men ja totalt ubrugelig historieviden[/citat]

Carsten : Historieviden er aldrig ubrugelig - Lidt besværlig måske - men aldrig ubrugelig - :-)

Jeg har et kort fra da de Hollanske boerere kolloniserede Nyasa - malawi . Men ved ikke om det er helt legalt at scanne det ind her' . Da det er lånt fra en bog .

Det forekommer faktisk også ret ofte, at fisk har fået påført et forkert navn, af akvarister eller andre.

Her er et eksempel:
Man fanger en fisk i Mellemamerika, som man formoder er Parachromis managuensis (Günther, 1867), Da man senere fanger den rigtige Parachromis managuensis, må man selvfølgelig finde ud af hvad det så er man tidligere havde fanget. Derfor kalder men den i årene efter Parachromis friedrichsthalii (Heckel, 1840), indtil man finder den rigtige Parachromis friedrichsthalii i naturen. Så står man igen med problemet, hvad var det man først havde fanget, nu var der jo ikke flere gamle navne at tage af. Man finder så frem til, at det er en ny og ubeskreven art man har haft i alle de år, og at man fejlagtigt har brugt 2 forskellige andre navne om fisken. Derfor beskriver man Parachromis loisellei (Bussing, 1989).

Et andet eksempel:
Da jeg startede med at holde sydamerikanske dværgcichlider i 1977, havde jeg blandt andet følgende 2 arter Apistogramma borellii (Regan, 1906) og Apistogramma reitzigi Mitsch, 1938. Efter at jeg havde holdt 1 års pause fra hobbyen, hvor jeg boede i Afrika, købte jeg igen akvarium, og kunne ikke finde ud af de mange navneændringer. Man havde blandt andet fundet ud af at det vi før havde som en Apistogramma borellii ikke var en Apistogramma borellii , men en Apistogramma cacatuoides , og at den vi havde kaldt Apistogramma reitzigi , var den der i virkeligheden skulle hedde Apistogramma borellii.

I dag kender vi mange slægter, som før i tiden var store slægter, som indeholdt en hel del arter, som mange i virkeligheden ganske godt kan se er selvstændige slægter. Eksempler på sådanne slægter er Cichlasoma og Geophagus i det amerikanske og i det afrikanske er der Tilapia, Pelmatochromis og Haplochromis.
Der er jævnlig Ichtyologerne der tager hele slægter op til revision, og i videnskabelige artikler gør rede for hvorfor de mener at nogle bestemte fisk tilhører en slægt og andre ikke gør. Når en sådan videnskabelig artikel bliver offentliggjort, er vi akvarister hurtiget til at tage det nye navn til os, og ofte viser det sig også at være korrekt, men det hænder også at Ichtyologerne er uenige i hinandens arbejde. Det kender vi kun alt for godt med f.eks. slægterne Maylandia og Metriaclima. Og så er der hele baladen med Sommerfudlecichliden der tog omkring 20 år, og sluttede med, at navnet ved en tilfældighed er blevet krediteret en dansker, som ikke anede at det navn han brugte om den fisk i sin bog i 1967, 30 år senere skulle blive det gyldige slægtsnavn for Sommerfuglecichlide, Mikrogeophagus.

En anden sjov historie er den lille Skalare, som før blev kaldt Pterophyllum dumerilii. Her viste det sig ved en senere gennemgang af det materiale der lå til grund for den videnskabelige beskrivelse, at der både var Pterophyllum dumerilii og Pterophyllum scalare imellemde konserverede fisk. Derved blev navnet Pterophyllum dumerilii kendt ugyldigt og er i dag et synonym for Pterophyllum scalare , og da den lille Skalare dermed igen ikke var beskrevet, blev den beskrevet med navnet Pterophyllum leopoldi.

Noget helt andet med alle disse navneændringer - hos ungefødende fisk er der i tidens løb virkelig flyttet rundt på slægter og arter. Og selv om meget af det skyldes ny og spændende viden, kan det somme tider være møg-irriterende. Nu troede man lige, man havde en lille smule styr på noget - og så bliver det pludselig lavet helt om *skeptisk*

#28> Ja. Derfor kan det også være klogt at holde sig til det p.t. anerkendte, selv om det måske bliver ændret i morgen. Altså eksempelvis: At der er to guppy-arter, er p.t. anerkendt, selv om der også er ichtyologer (specielt i Tyskland), der bestrider det. Jeg skal i hvert fald ikke tage parti i den strid...😮

At slægter tages op til revision - ja, mon ikke. I Goodeide-familien er mindst to slægter ved at blive revideret i øjeblikket (Xenotoca og Iloydon). Så Xenotoca eiseni (Rødhalet goodeide) kommer måske snart til at ændre navn. Men indtil da bruger jeg i hvert fald de gamle navne....

I øvrigt bør navnene (de latinske) - som Tony gør - også skrives i kursiv, hvis det skal være helt rigtigt;)

#31 Det var det jeg har lært ved at arbejde med renskrivningen af DCS's medlemsblad Cichliden og senere som ansvarshavende redaktør for Akvariebladet.

En anden ting man kan læse ud af et korrkt skrevet navn:
"Geophagus" pellegrini og "Geophagus" brasiliensis skrives i anførselstegn fordi det under en revision af Geophagus-slægten blev konstateret, at blandt andet disse to arter ikke kunne falde ind under slægtsbeskrivelsen. Således har de været uden slægt siden en gang i 80'erne, men på måde navnet skrives, kan man se, at de sidst var i Geophagus. De nævnte 2 Geophagus kommer ikke engang til at være i samme slægt, når de nye slægter engang bliver opstillet.

#31: der er lidt debat blandt genetikere om kursivering eller versal/ikke versal.
Så vidt jeg kan forstå, så er kursiveringen hovedsageligt et amerikansk fænomen, og versal/ikke versal hovedsageligt et engelsk/europæisk fænomen.
Dér, hvor jeg især har bemærket forskellen er udi botanikken, nemlig inden for orkidéer. Disse planter er for størstedelen beskrevet og navngivet af englændere og danskere og dermed versaleret. Amerikanerne er kommet til senere. Det er ret spøjst at læse en orkidébog, forfattet af amerikanere, hvor den danske oversætter konsekvent bibeholder kursiveringen.

# 33

Bliver lige lidt nysgerrig når du skriver "genetikere".

Bruger man genetik når man artsopdeler orkidéer?

#34: ja, og meget andet.

#35 Troede udelukkende man brugte morfologi.

#33-35
Jeg mener at man kalder folk der beskriver/navngiver arter, for Taxonomer?

#37 Jeg ville nok bruge folks titel, og så sige at de arbejder med taxonomi, men det er kun ørdkløveri.🙂

Det jeg synes er interessant, er at man bruger genetik i forbindelse med artsopdeling af orkidéer. Det tror jeg ikke man bruger ret mange steder?

Efter videnskaben er blevet så god til at kortlægge gener, er der en del der har syntes det var en god ide at bruge dette til artsopdeling, det har dog vist ikke at holde i længden. F. eks. ville mennesker nok havne i den samme art som dværgchimpanser, og det er der ikke mange der synes er en god ide!

Mit indlæg i #33 omtalte alene den debat, som jeg kender til, nemlig blandt genetikere og skrivemåde - altså ikke diverse andre faggrupper - og var såmænd bare ment som en populærforklaring på skrivemåden inden for bl.a. fisk.
#38: læg mærke til tilføjelsen "og meget andet", DNA-analyserne er jo et nyere fænomen, men har faktisk fået flyttet nogle af planterne. Nu er dette jo en akvarieside, så jeg synes den (for mig meget interessante) diskussion om orkidéer ikke hører hjemme her.

[citat]#37 Jeg ville nok bruge folks titel, og så sige at de arbejder med taxonomi, men det er kun ørdkløveri.🙂[/citat]
Det er også min opfattelse, men jeg ved det ikke med sikkerhed. Vi kan alle foretage en videnskabelig beskrivelse af en fisk. En person som Sven O. Kullander fra Naturhistorisk Riksmuseum i Stockholm er Ichtyolog (arbejder med fisk). En person som Ad Konings er Biolog, Uwe Werner er skolelærer og Rainer Stawikowski er redaktør på DATZ. De har alle beskrevet fisk, og vores egen Jens Meulengracht-Madsen, som arbejdede ved DR, er noteret for at have beskrevet slægten Mikrogeophagus.
Om de er Taxonomer og om der overhovedet er noget der hedder Taxonomer, det ved jeg ikke. Men jeg kunne forestille mig at Ichtyologer har gennemgået en uddannelse før de kan kalde sig det.

"Vi kan alle foretage en videnskabelig beskrivelse af en fisk."

Det er rigtigt. Men beskrivelsen skal også kunne optages i et godkendt videnskabeligt tidsskrift og udsættes for peer review - det betyder, at to forskere godkender artsbeskrivelsen, inden den publiceres..

Men der er intet krav til, at man skal have en bestemt uddannelse for at kunne skrive en artsbeskrivelse..

Hvad man kalder forskere, skal man måske passe lidt på med. En genetiker forsker i genetik og arvelighed, men behøver ikke nogensinde at skrive en artsbeskrivelse. En taxonom (hvis det eksisterer som begreb) beskæftiger sig med taxonomi - altså systemet med navngivning, inddeling i familier, slægter arter etc, men behøver heller ikke selv at skrive artsbeskrivelser...

Omkring skrivemåden er og har der været meget usikkerhed. Det var netop en af ideerne med ICZN at gøre det ensartet - for zoologiens vedkommende (altså dyr). Der findes dog eksempler på, at ikke alle - heller ikke forskere - retter sig efter deres anbefalinger, men det er trods alt et internationalt regelsæt. Ideen er selvfølgelig, at man ved at skrive det på samme måde formidler et sæt oplysninger, som alle, der kender reglerne, umiddelbart kan se (for eksempel om der sket ændringer i slægts- og artsnavne, siden arten blev beskrevet) - men det kræver både, at der er regler for at gøre det ens, og at man retter sig efter dem - i hvert fald i forskningsverdenen...
Reglerne kan ses på engelsk her: http://www.iczn.org/iczn/index.jsp
I appendix b er omtalt kursivering (sammen med andre hovedregler). Der findes vist også en fransk udgave, men jeg tror ikke, det eksisterer på dansk (selv om det da ville være rart)...

Lidt inputs: iktyologi er læren og videnskab om fisk. En iktyolog er altså en person, der studerer eller kan iktyologi. Det er ikke en uddannelse eller en titel. Jeg vil mene, at man skal rundt om studiet zoologi eller biologi.
Taksonomi er ikke hverken en titel eller en uddannelse. Ordet kommer fra græsk taxis "orden" og nomos "lov", altså "ordenslov", på almindeligt dansk "inddelingsprincip".

Det rigtigste er nok at bruge folks titel og så måske tilføje, hvad det er, de arbejder med (forsker i) - som foreslået i #37 (den tilføjelse kan jo så være ganske væsentlig 😉 )

Omkring #38 og #39 > Genetik kan godt indgå, men næppe stå alene. I en periode troede man, at man kunne løse problemerne med artsinddeling og det næsten filosofiske spørgsmål om, hvad en art egentlig er, ved hjælp af gener. Det har vist sig at være rimelig naivt - det kan man ikke...

#38-43
Ja, man kan være mange ting, men når man optræder i den her diskuterede forbindelse, er man altså Taxonom.😎

[citat]
"Vi kan alle foretage en videnskabelig beskrivelse af en fisk."

Det er rigtigt. Men beskrivelsen skal også kunne optages i et godkendt videnskabeligt tidsskrift og udsættes for peer review - det betyder, at to forskere godkender artsbeskrivelsen, inden den publiceres..
[/citat]

Der er jeg ikke enig. For det eneste Jens Meulengracht-Madsen gjorde i sin bog Adfærd hos akvariefisk fra 1967, var at omtale sommerfuglecichliden som Mikrogeophagus. Det var ingen der læste korrektur på det eller godkendte det. Grunden til at S.O. Kullander ville have fisken til at hedde Papiliochromis var netop, at det tidsskrift hvor Microgeophagus var offentliggjort, ikke var et videnskabeligt tidsskrift. Alligelev godtog man navnet Microgeophagus, hvorpå S.O.Kullander henviste til JMM's bog, som nu altså er grundlaget for slægtsnavnet Mikrogeophagus (stavet med k).

#45> Eksemplet er helt sikkert rigtigt.😀

Men der har så fundet en godkendelse på anden vis sted. Et navn KAN godt blive anerkendt, selv om der (i hvert oprindeligt) ikke er skrevet en egentlig artsbeskrivelse.

I øvrigt opereres der i ovennævnte regelsæt også med forskelle på, hvor "gamle" navnene er - og procedure for nye navne. Og selv om man opererer med videnskabelige tidsskrifter og "peer review", er det også sandt, at det er lidt flydende. Og det vi snakker om her er selvfølgelig "kun" de vidennskabelige beskrivelser af nye arter. Der er også krav til, hvordan de bør se ud. De fleste tidsskrifter anvender den såkaldte CBE-manual - og det har blandt andet noget at gøre med i hvilken rækkefølge, tingene skal stå - derfor minder artsbeskrivelser ofte om hinanden. Men vi kan stadig alle sammen skrive dem (hvis vi ellers kan og har en ny art at beskrive)...😀

I øvrigt er det en rigtig god og flot historie i #45...🙂

#46+47 Ja, jeg er enig med dig i at der er en form for kontrol, men der er åbenbart nogle gange, hvor man f.eks slipper igennem med at udgive nogle bøger med nye beskrivelser i, som for eksempel flere bøger fra CichlidPress hvor der er offentligjort flere førstegangsbeskrivelser. Hvis vi går 10 år tilbage var det heller ikke ualmindeligt, at der var førstegangsbeskrivelser i tidsskriftet DATZ. Det har jeg dog ikke set de seneste år. Når en ny art beskrives efterfølges artesnavnet af n.sp. (new species).
Jeg har lige se efter i Mergus Cichliden Atlas 2, hvor Uwe Römer offentliggører førstegangsbeskrivelser, men han gør det på den måde, at han først har fået det offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift og derpå i Mergus Atlas. Jeg har ikke hørt at Ad Konings skulle gøre det samme, men det kan selvfølgelig ikke udelukkes.