varme

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

danevang — 28. juli 2008, 20:02

Er det kun mig, der syntes at mit vand bliver mere varmt efter temp uden dørs. jeg har slukket mit varmelæme i mit 250l og nu svinger det imellem 26 om morgen og 28 om aften

simonkp — 28. juli 2008, 20:09

#1 nej det er ikke kun dig som der syntes det
mit vand ligger normalt ved de 26grader, og i disse dage, er det helt oppe på 30 grader.
det meget normalt når vejret som det er, og dine fisk burde ikke tage nogen skade af det.
sådan er det jo også i naturen med temperatur svingninger.

tetracrusta — 28. juli 2008, 20:21

mit ligger på 28-30 grader, men fiskene tager ikke skade af det,
men de nyder vandskift med koldt vand 😀

Fru Albertsen — 28. juli 2008, 20:25

Jeg har normalt 26 grader ved mine fisk, men idag lå temperaturen på 28 grader. Jeg skulle alligevel lave vandskift, det gjorde jeg så med lidt køligere vand.

danevang — 28. juli 2008, 22:32

jeg har gjort det ved bund sugning eller hvad det hedderB)B)😎
har i så slukket jers varmelegeme??

tetracrusta — 28. juli 2008, 22:37

Varmelégeme har ingen betydning da det alligevel kun varmer når vandet bliver for koldt 😀

Gitte B.P. — 28. juli 2008, 22:42

Jeg styrer det lidt ved at lægge et fryseelement i når temp. bliver lidt for høj.

tetracrusta — 28. juli 2008, 22:44

#7 jeg tror det lidt svære at køle et 250 liter ned med køleelement end 54 liter der skal ihverfald nogen stykker til 😀

Gitte B.P. — 28. juli 2008, 22:55

#8 tja måske, det har du nok ret i, det havde jeg ikke lige tænkt på*rødmer*. Men hvis man nu eks. bruger nogle store fryseelementer efter lidt vandskift, kan det vel holde temperaturen lidt i nogen tid. I sær midt på dagen hvor det er varmest??*blink* måske duer det ikke, det kan godt være.

Inferno22 — 28. juli 2008, 23:07

mit 530 liters var på 32 grader i dag kl 18..

Jakob — 28. juli 2008, 23:12

Når temperaturen når de 30 grader og derover mister vandet sin evne til at binde ilten, og så kan det gå rigtig galt. Dine fisk dør med andre ord ikke af hedeslag, men af iltmangel. Så sørg for at ilte dit vand evt. med en ekstra luftpumpe her i sommervarmen.
Det er trist at læse indlægget i #2, da det er direkte forkert. For mig er det uforståeligt at man kan udtale sig og råde andre om et emne, man tydeligvis ikke har forstand på*skeptisk*.
Vh
Jakob

vandpyt — 29. juli 2008, 00:39

# 8
Ja der skal da godt nok noget is til at køle vand ned fra 30 grader til 26 grader, hvis man har en balje på 250 liter. Jeg sad lige for sjov og regnede lidt på det, og der skal bruges 20,8 liter frossen vand som har -18 grader, for at klemme det ned på 26 grader.

stonny — 29. juli 2008, 00:51

#11 Alt hvad der står i #2 er korrekt. Det er dig, der sludrer. Vandet mister ikke evnen til at binde ilten. Iltindholdet aftager med stigende temperatur, men det forsvinder ikke. Selv ved 30 grader er der masser af ilt til stede - spørg blot dicusfolket, hvor mange har 30 grader året rundt - oven i købet uden at bruge iltsten.

Nogle parasitsygdomme kan kureres, ved en varmekur, hvor temperaturen sættes helt op på 34 grader.

Ligesom du kan klare en hedebølge, kan dine fisk. De tager ingen skade af i en periode at gå ved 30 grader. For mit eget vedkommende kan jeg overhovedet ikke se den mindste adfærdsændring, nu hvor temperaturen i nogle af akvarierne er 30 grader.

silenthilldk — 29. juli 2008, 01:34

Min reol har ligget på 26-27 grader i dag, normalt kører de på ca. 24 - Skal så også siges at hele hytten står i komplet gennemluftning, så lokalerne bliver ikke så varme igen. Men aligevel, man kan da se at vejret tilnærmer sig en "rigtig sommer" 😀

Jakob — 29. juli 2008, 10:29

#11 Nu er der jo ikke skrevet noget om specifikke arter så som Dicus. Labyrintfisk kan også tåle meget høje temperaturer. Til og med i stillestående vand. Men det kan de jo netop pga. deres labyrint der gør dem i stand til at trække atmosfærisk luft. Og lur mig om dine omtalte dicusfolk ikke også søger for der er en god vandbevægelse i deres akvarier når temp. kommer op over de 30 grader.
Fakta er at ilten forsvinder i vandet i takt med vandet bliver varmer og det er det der er årsagen til at man kan komme ud for fiskedød i sine akvarie. Så at sammenligne min evne til at klare en hedebølge og fisks evne til at klare sig i et iltfattigt miljø er jo helt sort.
Hvad ang. varmekur har jeg selv Geophagus som til tide for en sådan. Der gør jeg ligesom mange andre det at jeg søger for en ekstra iltning af vandet.
At dine egen fisk kan klare høje temperaturer, der skal forklaringen jo nok bl.a. findes i din imponerende plantevækst som jeg har set i din brugerprofil. Situationen er nok lidt anderledes for folk med sparsom plantevækst eller klippekystakvarier. Hvis jeg skal henvise til noget litteratur om emnet kan jeg citere Ad Konings Back to Nature serie om afrikanske søcichlider (nu når du selv ynder at nævne specifikke fisk): ”temperaturer over 29 grader kan dræbe fiskene”. Og jeg kender adskillige eksempler på at det er gået galt. Så når #2 skriver der ikke er nogen grund til bekymring, så tager han lige så meget fejl som du gør.
Vh
Jakob

tetracrusta — 29. juli 2008, 10:41

jeg bekymre mig ikke over varmen jeg gør intet anderledes end jeg gjorder får nogen måneder siden,
temperaturen ligger ved de 28-30 grader som skrevet i #2 så jeg ser ingen grund til at,
gør folk nervøse over et lidt tyndt grundlag, hvad med i naturen tror du også der kommer mere strøm i vandet når det bliver varmere??.
jeg har udluftning i et af mine akvaríer de andre er der bare en smule bevægelse i overfladen
og fiskene trives som de skal, de gør intet anderledes pga varmen.

Lomholt — 29. juli 2008, 11:17

I naturen, ja faktisk i lille Danmark, har vi jo set en del eksempler på invertebrater og fisk der er døde som følge af lavt iltindhold i diverse fjorde og vandløb, og her mistænker man i vist i den høje temperatur i sommerperioder for at have en medvirkende og afgørende årsag. Men bevares, der er jo også tale om helt andre fisk end dem vi normalt holder i vores akvarier. I de store verdenshave er de iltfattige zoner steget i løbet af de sidste 40 år og forskere begrunder det med at iltoptagelsen ved polerne ikke er ligeså høj pga. den stigende varme og at iltrigt vand ikke pumpes runt ligeså godt.

Pennut — 29. juli 2008, 11:26

Ja mine fisk overlever da selvom om vandet når op på 36 grader, bare de nu ikke også forventer at have opvarmet vand til vinter 😀

tetracrusta — 29. juli 2008, 11:30

#18 36 grader har du dem i drivhus 😀?

Pennut — 29. juli 2008, 11:53

# 19 ja det kan man vist godt sige min lejlighed ligger på mellem 32 og 45 grader lige for tiden. 😎 Det er sgu en varm fornøjelse at bo der for tiden. 😀

Jakob — 29. juli 2008, 12:16

#16 Et lidt tyndt grundlag?!?
http://politiken.dk/indland/article541211.ece
Prøv du at fortælle havbiologerne og fiskerne i Limfjorden det.
Vh
Jakob

rasmusrene — 29. juli 2008, 12:21

Jeg skifter vand i rejeakvarierne hver dag og når man hælder det kolde vand i så er det næsten som om at rejerne er på speed, det går helt amok med at svømme rundt og efter 5min så er der slut....

tetracrusta — 29. juli 2008, 12:37

jeg tænker mere på discus, de går i meget stille vand, ingen planter og meget høj temperatur.
de er da ikke døde alle sammen ?
vi snakker vel heller ikke saltvand når tråden er postet på akvariesiden.dk
jeg kunne også forstille mig det er noget anderledes med saltvand end ferskvand.
tag et kig på denne video der er intet strøm i vandet!

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.

KasperK/Lolland — 29. juli 2008, 12:44

Næh, da jeg holdte Discus, lå temperaturen mellem 28 og 32 grader og de klarede sig da fint.
Pt ligger temperaturen på 30,3 grader i mit 250 ltr selskabsakvarie og der er heller ikke tale om nogle probs med temperaturen. Fiskene svømmer fint og er yderst aktive. Der er rimelig med cirkulation i overfladen, men med en pumpeydelse på 550 ltr i timen er der heller ikke tale om noget større kraftværk!

Lomholt — 29. juli 2008, 12:50

#23 Tror det samme gælder for både saltvand og ferskvand, fx. skal ørred helst have meget iltrigt vand og hvis temperaturen stiger, så stiger deres aktivitetsniveau vist også - og dermed stiger iltforbruget også. Kunne være spændende om man kunne finde nogle artikler om de fisk som vi typisk har i vores akvarier - og som jo lever under væsentlig varmere himmelstrøg.

tetracrusta — 29. juli 2008, 12:53

nu aner jeg intet om saltvands fisk men er der ikke langt dybere til bunden i gennemsnit end ferskvand?
fx i vores akvarie er der ca 50 cm dybte i gemmensnit det langt svære for ilten at nå en dybte på over 10 meter fx,
så jeg syntes ikke det kan samligne på nogen måde.

tetracrusta — 29. juli 2008, 12:55

Lomholt — 29. juli 2008, 13:09

#26 det er et godt spørgsmål du stiller - og ligeledes også ret spændende netop at snakke lidt frem og tilbage om saltvand kontra ferskvand. Man ved at iltrigt vand transporteres rundt med vandstrøm / vandcirkulation, men man ved også at fisk og og dyr der lever i vand - både ferskvand og saltvand - optager ilt forskelligt, dvs. de nogen er bedre til at optage ilt i vandet end andre. Samtidig ved man også at hvis fx. en ørred har gået i koldere vande, fx. om vinteren og hen af foråret, så vil dens antal af røde blodlegmer været færre da den ikke har været ligeså fysisk aktivt og hvis der så sker en markant temperaturstigning i løbet af foråret, så vil den blive mere aktiv, men den vil samtidig have endnu sværere ved at optage ilt da den netop ikke har så mange røde blodlegmer fra vinteren og den kølige periode hen i starten af foråret. En af grundene til at fisk vi holder i vores akvarier, klarer sig ok ved høje temperaturer kunne derfor tænkes at være fordi fiskene simpelthen er vant til en forholdsvis jævn vandtemperatur og at de dermed har opbygget deres evne til at optage ilt samt mængden af røde blodlegmer over et godt stykke tid? Samtidig kunne det da være spændende at måle det faktisk ilt indhold i vores akvarier ved forskellige scenarier hvor man varierer temperaturen og cirkulationen.

tetracrusta — 29. juli 2008, 13:27

#28 spændende læsning det lyder også meget logisk 😀
jeg sad lige og surfede lidt rundt på nettet og fandt ud af saltvand er tungere end ferskvand,
og har så derfor svagere ved at optage ilt.

Bruger #513037 — 29. juli 2008, 15:29

Her er lidt om ilt, varme og fisk:

http://www.ortkirkoege.suite.dk/Interesser/Akvariet/Ilt%20og%20fisk.htm

Fandt også lige dette link, måske var det en ide til vores fisk:

http://www.aqua.dtu.dk/Nyheder.aspx?guid=%7B871C4AD6-80F8-416F-9533-6C307516E096%7D

Kierkegaard — 29. juli 2008, 18:24

Hej allesammen.

Til topic.

Parametre der indvirker på vandet i et specifikt akvaries iltsaturation/mætning er temperatur, hvor det er slået fast af andre i denne tråd at iltniveauet falder med temperaturen. -Vandet binder mindre ilt pr liter simpelthen. Ja.

Det er konkret at fisks akt. niveau stiger med faldende ilttension/saturation eller slet og ret vandets ilt-indhold.

Saltindholdet i akvariets vand har noget at sige, men idet vi nu mest omtaler ferskvand har det ikke noget at sige. Sammenhængen er, jo mere salt jo mindre ilt kan opløses i vandet.

Vi ville på omkring 30 grader celsius i et ferskvandsakvarie ligge på et iltniveau på 7.8 ppm eller mg/l. Ved 25 grader på 8.5 ppm, altså lidt højere.

Det er altsammen meget fint men når smertegrænsen ligger på 4-5 ppm (mg O2/liter) så skal man faktisk et stykke op over 40 grader C før det er kritisk hvis jeg skulle følge iltbindingskurvens regression.

Antal fisk i tanken har jo også noget at sige men her taler vi om temp. Så hvis omrøringen er god og det vand der er tilstede ved en omend høj temp. får mulighed for at blive iltet - så vil den også blive det, og det bør være som det plejer.

Man kan i visse fisks tilfælde holde øje med dem... Om de laver ASR. "Gisper" efter ilt i overfladen. Hos labyrintfisk er iltindholdet jo ikke noget problem. De napper bare fra overfladen. Men guppyer og lign. har også denne overlevelsesmekanisme hvor de så samler lidt ilt til samlingen og derved overlever niveauer der ellers ville slå fisk ihjel der ikke har mulighed for ASR.

Evidenser?
http://users.vcnet.com/rrenshaw/do.html
http://www.reefs.org/library/article/r_toonen14.html

Var det noget I kunne bruge til noget? *doh*

I modsat fald så giv jeres fisk et skud EPO. Slå evt et cykelhold op på nettet og hør dem ad. *uhh*

stonny — 29. juli 2008, 21:22

Man kan ikke bruge bundvending og iltsvind i saltvand som eksempel, på hvad der sker i hvis temperaturen stiger i akvariet. Det er nogle helt andre fænomener. Iltsvind i fjorde og indre farvende opstår således allerede ved en temperatur på 21,5 grader. Så alene dette forhold gør, at vi vist ikke er udsat for iltsvind i akvarierne, hvoraf hovedparten konstant er over 21,5 grader.

Springlag opstår, når der er en stor temperaturforskel og/eller forskel i saltindhold mellem overflade- og bundvand. Næringsstoffer forårsager en algeopblomstring. Når døde alger synker til bunds, bliver de ædt af forrådnelsesbakterier. Denne bakteriopblomstring forbruger ilten i vandet. Da der pga. springlaget er en begrænset udveksling af overflade- og bundvand, forbruger forrådnelsesbakterierne ilten i bundvandet. Det er derfor ikke pga. af mindre iltindhold ved en temperaturstigning, men derimod pga. af en kraftig forøgelse af iltforbrugere. Atter sker dette fænomen ved betydeligt lavere temperaturer end vi normalvis har i akvarierne.
http://da.wikipedia.org/wiki/Iltsvind

Bundvending er, når bunden i kystnært havområde hvirvles op pga. udviklingen af gas i bunden.
Det er de to gasser svovlbrinte (H2S) og methangas (CH4) der er ansvarlige for bundvendinger. De produceres af bl.a. hvide svovlbakterier under iltfrie forhold. De iltfrie forhold opstår når store mængder dødt organisk stof (fx nedsunkne alger) nedbrydes. Bundvendinger ses primært i saltvandsområder
http://www.bioweb.dk/biolex.php?Desc=1703

Som det fremgår linket i #30 kan ”bundvending” ske i akvariet, hvis man har rodet kraftigt i bundlaget. Derved frigøres en del næring, og der kan ske en ophobning af forrådnelsesbakterier, som forbruger ilten. Atter er det ikke pga. lavt iltindhold i vandet, men en forøgelse af iltforbrugere.

Under normale akvarieforhold sker der således hverken iltsvind, springlag eller bundvendinger. #17 og #21 I kan derfor ikke overføre hvad der sker i indre farvande og fjorde på akvarier. Ved en normal cirkulation sker der derfor intet ved at temperaturen stiger til 30 grader her i sommervarmen. Det første tegn på iltmangel er at fiskene har hurtige gælleslag og står i overfladen og gisper. Hånden på hjertet, det gør Jeres fisk ikke ved 30 grader, vel? Heller ikke i akvarier med sparsom plantevækst. I mine yngelakvarier med meget sparsom plantevækst og 30 grader, svømmer ynglen fornøjet rundt, æder med glubende appetit og vokser.

#21 Med dine bombastiske udtalelser i #11, og en reference, der ikke kan bruges i denne debat i #21, burde du måske sætte dig ind i tingene, inden du revser andre.

#15 Citat: ”temperaturer over 29 grader kan dræbe fiskene”. Javel, men er det på grund af iltmangel eller på grund af fysiologiske forhold?
Her står at temperaturen kan være op til 28 grader. Er det ikke lidt tæt på?
http://hjem.get2net.dk/danciklid/artikler/ArtiklerOmLidtAfHvert.html
Jeg har fundet et indlæg om samme problem fra 2006, hvor en nu slettet ”Jakob” nævner, at temperaturen er kritisk for søcichlider ved 30-32 grader – der burde de vel være døde ifølge citatet ovenfor.

En ting der undrer mig. Det er børnelærdom, at når man har købt nye fisk, skal posen lægges i overfladen, så vandet i posen gradvis kan ændres til akvarievandets temperatur. Men bl.a. har på As kan man ofte læse, at i forbindelse med vandskifte plasker mange koldt vand i akvariet, så temperaturen har en hurtig temperatursænkning på adskillige grader. Man kan endda se mange fisk fornøjet stå i den kolde vandstråle. Bl.a. hos pansermaller kan et hurtigt temperaturfald fremkalde yngeladfærd. Med andre ord er fisk er ikke så temperaturfølsomme, som mange tror.

#30 og #31 Interessante og lærerige links I har fundet.

Jakob — 29. juli 2008, 22:40

Mit indlæg i #21 var svar på #16 kommentar på om naturen så bare regulerer sig selv. Og er derfor fuld berettiget. Der er som sådan også den samme procedure der finder sted, nemlig varmen stiger, ilten forsvinder og ulykker sker. Så er det lige meget om det er saltvand eller ferskvand vi taler om.
At Dicus og dine fisk sagtens kan klare sig ved temperaturer over de 30 grader uden ekstra tilførsel af ilt, er ikke ensbetydende med at alle fisk kan det. Jeg har bl.a. nogle tanganyikaer som i følge egne erfaringer og faglitteraturen (bl.a. Ad Konings - Guruen inden for Malawie og Tanganyika cichlider) skal have et ilt indhold i vandet så tæt på mætningspunktet som muligt for at trives. Og når temperaturen så kommer op i nærheden af de 30 grader, ja så kræver det at der bliver tilført ekstra ilt. Hvilke vel også hænger meget godt sammen med hvad du citere mig for at have skrevet i 2006 og hvad jeg citere Ad Konings for at have skrevet i sine bøger. Hvor er problemet?
Ang. det kolde vandskifte, har jeg både set og hørt om det modsatte. Om fisk der har lagt sig på siden på bunden og først efter et par timer langsomt kommet til sig. En stress faktor som jeg bestem ikke vil udsætte mine fisk for.
Så konklusionen må vel være at fisk reagere forskelligt og man ikke bare kan skrive til en bruger at han/hun skal ignorere en temperaturstigning uden at have sat sig ind i hvilke fisk det drejer sig om og under hvilke forhold de bliver holdt.
Vh
Jakob

tetracrusta — 29. juli 2008, 22:46

det er nemlig ikke lige meget om vi taler ferskvand eller saltvand da saltvand er tungere end ferskvand,
og derfor har sværre ved at optage ilten, jeg gør ingen ting anderledes og vil råde folk til det samme,
da jeg ingen problem har med temperaturen er lidt højere, selv maller søger ikke til overfladen efter luft.

Kierkegaard — 29. juli 2008, 22:52

#33
Jakob?

Dvs du ved at boble mere luft med 21 % ilt i, vil forsøge at opløse mere ilt i vandet?

hvis vandet ikke pga den høje temperatur rent fysisk-kemisk ikke kan indeholde mere ilt, mætningspunktet er pga den højere temp lavere. Vandet KAN ikke indeholde mere ilt.

Hvilken effekt ville du så få? Du ville måske endda udvaske ilt?

Du kan heller ikke tilføre mere ilt til dine muskler når alle hæmoglobin molekyler er fyldt op ved at øge ilttensionen når bindingen i forvejen er MEGET effektiv. Du kan øge flowet til musklerne ja ved at pumpe mere rundt.

MEN evnen til at bære ilt er låst. Og pga den høje temp. når den vel ikke højere ved at boble ilt i?

mschluter — 29. juli 2008, 22:56

jeg har fyldt nogle poser med vand og smidt i fryseren. jeg smed så to poser på 7liter i akvariet . temperaturen var 29 grader og to timer senere var den sunket til 26 grader og det var i et 250L akvarieB)

Kierkegaard — 29. juli 2008, 23:01

#36
Analogi:

Min bil er ikke gået i stykker de sidste 5 år og starter hver gang. Men jeg vil være helt sikker så jeg har købt en ekstra bil at have stående som jeg starter hver morgen, som koster mig og miljøet ressourcer - bare for at være sikker.

Det er jo unødvendigt... Fiskene kommer jo i naturen heller ikke fra områder hvor de blir nedkølet på varme dage.

I mine forældres havebassin trives deres slørhaler ved at gå op i solen til det min mor omtaler som "Sunny Beach" - i modsat fald at de ikke trivedes ville de jo nok søge mod bunden hvor vandet var koldest. Det er vekselvarme dyr som tilpasser deres adfærd efter omgivelsernes temperatur...

Jakob — 29. juli 2008, 23:17

# 35 Ilttilførsel er med til at neutralisere de skadelige gasser så som kuldioxid og ammoniak. Eller slå dem ud om du vil. Ophobning af disse gasser er bl.a. med til at forringe iltoptagelsen i vandet. Det er også dem vi fjerner ved et vandskifte. Så ja, jeg skulle mene ved at tilsætte ilt i vandet, så får jeg også en større iltkoncentration i vandet, end hvis jeg ikke gjorde det. Vel er det kunstigt, det er der jo så meget der er i vores akvarier. Men den blotte tilstedeværelse af ilten i bobleform kan vel også optimere fiskenes tilgang til ilt. Alt andet vil undre mig meget.
Vh
Jakob

tetracrusta — 29. juli 2008, 23:24

hmm ammoniak er jo det før nitrit bliver dannet, jeg er da 100 % sikker på nitrit ikke forsvinder yderligere,
ved at tilfører ekstra ilt til vandet men gør ammoniak det fordi det jeg ikke sikker på.

Kierkegaard — 29. juli 2008, 23:30

Jakob.

Når vandet ikke kan optage mere ilt - hvordan vil du så presse mere ilt i det?

Det er jo ikke en direkte ligevægt som med dannelsen af eet stof ud fra to andre som man så kunne forskyde i den ene eller anden retning - det er et fysisk opløst stof i vandet.

Hvis ilten ved normal march temperatur på 26 grader er ok - så er den det også ved 30 grader under forudsætning af at det ilt der skal/kan bindes "tilbydes" til vandet vha omrøring.

-Du får jo ikke mindre ilt i luften "ilttension" ved at temperaturen falder. Vi har jo stadig 21% ilt i luften og denne vil lige så hurtigt som før opløses i vandet. Du kan jo ikke presse mere ilt ned i vandet?! Fordi vandet kan rent fysiskt ikke binde den tilbudte ilt 😉

Kierkegaard — 29. juli 2008, 23:40

Jakob.

For lige at gøre det helt klart så omtaler du i #33
Jeg har bl.a. nogle tanganyikaer som i følge egne erfaringer og faglitteraturen (bl.a. Ad Konings - Guruen inden for Malawie og Tanganyika cichlider) skal have et ilt indhold i vandet så tæt på mætningspunktet som muligt for at trives. Og når temperaturen så kommer op i nærheden af de 30 grader, ja så kræver det at der bliver tilført ekstra ilt.

Der helliger du argumentation om ilt mht fiskenes tarv og krav om højt iltniveau i vandet.

I # 38 er argumentet nu at det handler om ammoniak og nitrit, og at det er derfor du vil prøve at oxygenere vand - der ikke kan optage det. Jeg vil da gerne finde de reaktioner for denitrifikationen osv osv mht bakterier. Men snakken går vel på et normalt velfungerende akvarie med rimeligt normale svømmende fisk med gæller og to øjne. *uhh*

Man kan heller ikke elske een der ikke vil elskes. Jo det kan man godt - men man får ingen ting ud af det. *rødmer*

Vandet vil åbenbart ikke elskes. 🙂

stonny — 29. juli 2008, 23:48

[citat]
Mit indlæg i #21 var svar på #16 kommentar på om naturen så bare regulerer sig selv. Og er derfor fuld berettiget. Der er som sådan også den samme procedure der finder sted, nemlig varmen stiger, ilten forsvinder og ulykker sker. Så er det lige meget om det er saltvand eller ferskvand vi taler om. [/citat]

Du ignorerer fuldstændigt, de årsager der fører til de omtalte fænomener. Du må da tage højde for, hvad det er for nogle processer, der foregår. Lad os som eksempel tage iltsvind. Som omtalt sker der iltsvind allerede ved 21, 5 grader. Hvis vi skal følge din argumentation, har vi konstant iltsvind i vores akvarier, hvor temperaturen i de fleste er over 21,5 grader! Bundvendinger og springlag opstår også ved meget lavere temperaturer, end vi har i akvarierne - ingen indre danske farvande og fjorde, har jo blot tilnærmelsevis samme temperatur, som vi har i akvarierne. Ergo må vi, ifølge din argumentation, konstant være udsat for bundvendinger og springlag. De omtalt processer kan ikke foregå i et akvarium. Der er ingen bundvendinger i den forstand i et akvarium, der er ikke iltsvind, der er ikke springlag!

[citat]
At Dicus og dine fisk sagtens kan klare sig ved temperaturer over de 30 grader uden ekstra tilførsel af ilt, er ikke ensbetydende med at alle fisk kan det. Jeg har bl.a. nogle tanganyikaer som i følge egne erfaringer og faglitteraturen (bl.a. Ad Konings - Guruen inden for Malawie og Tanganyika cichlider) skal have et ilt indhold i vandet så tæt på mætningspunktet som muligt for at trives. Og når temperaturen så kommer op i nærheden af de 30 grader, ja så kræver det at der bliver tilført ekstra ilt. Hvilke vel også hænger meget godt sammen med hvad du citere mig for at have skrevet i 2006 og hvad jeg citere Ad Konings for at have skrevet i sine bøger. Hvor er problemet?
[/citat]

Problemet er, at dit teoretiske grundlag inden for fysisk og kemi, kunne forbedres. Læs #33 angående mætningspunktet. Du har ret i, at nogle fisk kræver et højere iltindhold end andre, men hvis vandet i forvejen er mættet med ilt ved en given temperatur, hjælper det ikke at boble ilt i vandet.

[citat]
Ang. det kolde vandskifte, har jeg både set og hørt om det modsatte. Om fisk der har lagt sig på siden på bunden og først efter et par timer langsomt kommet til sig. En stress faktor som jeg bestem ikke vil udsætte mine fisk for.
[/citat]

Ja, det er korrekt, men hvis du læser trådene, vil du se, at det er ved meget store temperatursænkninger, som folk ofte ved et uheld har forårsaget ved at tilføre alt for koldt vand. Et drop på 3-4 grader klarer de i stiv arm - mange nyder det endda.

[citat]
Så konklusionen må vel være at fisk reagere forskelligt og man ikke bare kan ignorere en temperaturstigning uden at have sat sig ind i hvilke fisk det drejer sig om og under hvilke forhold de bliver holdt.
Vh
Jakob
[/citat]

Deri har du fuldstændigt ret.

Jakob — 30. juli 2008, 10:33

Godt så. Jeg må være tung og danse med. Så nu må jeg begynde at stille spørgsmål, så jeg forhåbentlig kan blive lidt klogere. Håber i vil hjælp mig.

#41og #42 Kan I ikke forklare mig hvad det er der sker, når visse fiske stå og hiver efter vejret i overfladen eller gæller voldsomt ved en temperatur omkring de 30 grader. Men holder op når vandet iltes, enten gennem en iltsten via en luftpumpe eller en diffuser på udløbet gennem et powerhead?
Og hvad meningen er ved at sælger den slags genstande, hvis det af teoretiske grunde ikke burde hjælp alligevel?

# 42 Jeg har forstået det sådan, ved en given temperatur kan vandet max indeholde så meget ilt. Altså hvis temperaturen er konstant er mætningspunktet for ilt det også. Bliver temperaturen højre, bliver mætningspunktet laver. Er det ikke rigtig?
Hvis ja, så er min påstand (i følge dig) at vi skulle have et konstant iltsvind fra vores akvarier ved en temperatur over 21.5 grader forkert. Men hvor er jeg kommet med den påstand (jeg bryder mig nemlig ikke om at der bliver lagt ord i min mund)?
Er det et sammentræf af tilfældigheder, når der f.eks. opstår iltproblemer i Limfjorden når det er varmt? Og i så fald hvilke tilfældigheder?
Ang. de kolde vandskift, har jeg som skrevet før, både hørt og set voldsomme reaktioner hos fisk (malawiecichlider og div. tetra arter), og det ved et temperatur fald på ca. 5 grader. Fisk er jo koldtblodet dyr og har dermed en kropstemperatur som svare til omgivelserne. Her drejer det sig altså om en ændring af deres kropstemperatur på ca. 20 %. Jeg ved ikke om det kan sammenlignes, men vi mennesker får det skidt hvis vores kropstemperatur svinger med en grad eller to (i sær mænd). Så skulle man ikke også her være varsom med at generalisere, og blindt anbefale disse vandskift som du gør i #32, uden først at have sat sig ind i hvilke fisk det drejer sig om? Eller tager jeg endnu en gang fejl?

Analogi
Jeg har haft bil i 5 år og har aldrig været udsat for et trafikuheld. Alligevel vælger jeg at bruge sikkerhedssele.
Vh
Jakob

KSS — 30. juli 2008, 11:02

#1
Du kan jo smide et par istærninger i din balje?

Kierkegaard — 30. juli 2008, 11:07

#43

Jakob.
Til din analogi vil jeg svare at det at bruge sikkerhedssele er bevist at have en gavnlig virkning - og at bruge sikkerhedssele ikke kræver ressourcer af hverken miljø og i øvrigt er lovpligtigt udstyr i et køretøj. 😎
Der hvor jeg vil hen - er at dine tiltag er unødvendige.

Til dit postulat om at powerhead og luftsten hjælper så vil jeg lægge den påstand på bordet at dit vand ikke bliver iltet i høj nok grad. Du får ikke mere ilt i vandet ved at hvirvle det rundt. Du får øget udvekslingen - hvis denne ikke er god nok. Altså at vandet ikke når sin mætning pga manglende omrøring.
Jeg er medicinsk uddannet og har kun haft meget lidt "gummistøvlebiologi" og interesserer mig ikke ræddig for springlag osv. Så det vil jeg lade Stonny om at kommentere.

Det faktum mht vandtemperatur kontra koldblodede dyr. Jeg tror ikke det er korrekt at begynde at sætte procenter på. Fysiologien er ikke altid lineær. Men jeg ser ikke nogen grund til at man pøser fisk ned i 20 grader varmt vand når de kommer fra noget på 30 grader. *doh*

Må jeg lige sige tak for en dejlig tone i denne debat. Vi kan vel alle lære hinanden noget bare vi er åbne og formår at kommunikere synspunkter ud på en ordentlig måde. 🙂

stonny — 30. juli 2008, 13:33

[citat]# 35 Ilttilførsel er med til at neutralisere de skadelige gasser så som kuldioxid og ammoniak. Eller slå dem ud om du vil. [/citat]
Du har ret i at ammoniak er skadelig. Forholdet mellem ammonium og ammoniak er bl.a. afhængig at temperatur, pH og iltindhold. Højere temperatur og højere pH medfører et højere indhold af ammoniak, ligesom et lavere iltindhold medfører en øget giftighed. Umiddelbart lyder det slemt, men det er nu ikke så slemt endda, for ammoniak er ikke til stede i nævneværdige mængder i et normalt akvarium, da dit filter fjerner ammoniak som en del af nitrifikationsprocessen.
CO2 er på ingen måde skadeligt, med mindre du aktivt tilsætter det f.eks. ved hjælp af et CO2-anlæg. Ligesom ilt er CO2 i ligevægt i dit akvarium. Med andre ord, når planter optager CO2 som en del af deres fotosyntese, optager vandet CO2 fra atmosfæren. Denne ligevægtstilstand er på så lavt et niveau (typisk under 10 mg/l), at den på ingen måde er skadeligt for fiskene (>50 mg/l). Tværtimod er CO2 gavnlig for plantevæksten, der gerne vil have 20-30 mg/l. Hvis vi skulle følge din tankegang, ville det gå grueligt galt, når planteakvarister tilsætter CO2. Hvis du lufter dit vand igennem med en iltsten, fjerner du CO2 til skade for plantevæksten, som i forvejen ”CO2-sultes”, med mindre du har CO2-tilsætning. I et plantefrit akvarium er der heller ingen grund til at fjerne CO2, da CO2 indholdet er ganske uskadeligt.
[citat]Ophobning af disse gasser er bl.a. med til at forringe iltoptagelsen i vandet. [/citat]
Der sker ingen ophobning. Ammoniak er fjernet i dit filter. Udånder fisk og planter for meget CO2, sker der en udveksling med atmosfæren, når indholdet overskrider mætningspunktet, som jf. ovenfor i forvejen er på et uskadeligt niveau.
[citat]Det er også dem vi fjerner ved et vandskifte. [/citat]
Nej. Ammoniak – du kan ikke fjerne noget, der ikke er der. CO2 - du tilfører faktisk CO2 ved vandskifte, da hanevand ofte har et højt indhold af CO2, der ”bruser af” i løbet af nogle timer. Du fjerner nitrat, samt opløste salte og mineraler ved et vandskifte.
[citat]Så ja, jeg skulle mene ved at tilsætte ilt i vandet, så får jeg også en større iltkoncentration i vandet, end hvis jeg ikke gjorde det. Vel er det kunstigt, det er der jo så meget der er i vores akvarier. [/citat]
Ikke, hvis dit vand i forvejen er mættet med ilt, hvilket det vil være ved 30 grader, hvis du har en smule cirkulation.
[citat]Men den blotte tilstedeværelse af ilten i bobleform kan vel også optimere fiskenes tilgang til ilt. Alt andet vil undre mig meget.[/citat]
Nej, de fleste fisk kan ikke ånde ved hjælp af boblerne. Først når ilten er opløst i vandet, er det tilgængeligt for fiskene. Labyrintfisk og lignende kan udnytte atmosfærisk luft, men jeg tror, at de for det meste snupper det i overfladen i stedet for at indhalere en luftboble.

stonny — 30. juli 2008, 14:47

[citat]Godt så. Jeg må være tung og danse med. Så nu må jeg begynde at stille spørgsmål, så jeg forhåbentlig kan blive lidt klogere. Håber i vil hjælp mig. [/citat]

Det første overlader jeg trygt til dig selv at bedømme 😉 Naturligvis vil vi gerne hjælpe, og som Kirkegaard vil jeg da gerne takke for en god debat.

[citat]#41og #42 Kan I ikke forklare mig hvad det er der sker, når visse fiske stå og hiver efter vejret i overfladen eller gæller voldsomt ved en temperatur omkring de 30 grader. Men holder op når vandet iltes, enten gennem en iltsten via en luftpumpe eller en diffuser på udløbet gennem et powerhead? [/citat]

Jeg ved blot, at i de 8 akvarier, jeg har, hvor temperaturen for nuværende er 30-32 grader, oplever jeg det ikke. Fiskene udviser helt normal adfærd.

[citat]Og hvad meningen er ved at sælger den slags genstande, hvis det af teoretiske grunde ikke burde hjælp alligevel? [/citat]

De kan være nødvendige i højtbelastede akvarier, hvor der sker et hurtigt og stort iltforbrug. I den akvarieklub, jeg er medlem af, kender jeg kun én, som har en luftsten i akvariet – og det er for hyggens skyld, da han godt kan lide at se boblerne. Ved normal akvariedrift er de ikke nødvendige.

[citat]# 42 Jeg har forstået det sådan, ved en given temperatur kan vandet max indeholde så meget ilt. Altså hvis temperaturen er konstant er mætningspunktet for ilt det også. Bliver temperaturen højre, bliver mætningspunktet laver. Er det ikke rigtig? [/citat]

Jo.

[citat]Hvis ja, så er min påstand (i følge dig) at vi skulle have et konstant iltsvind fra vores akvarier ved en temperatur over 21.5 grader forkert. Men hvor er jeg kommet med den påstand (jeg bryder mig nemlig ikke om at der bliver lagt ord i min mund)? [/citat]

Hvis jeg husker korrekt, var det dig, der begyndte at blande havbiologi ind i debatten 😉

[citat]Er det et sammentræf af tilfældigheder, når der f.eks. opstår iltproblemer i Limfjorden når det er varmt? Og i så fald hvilke tilfældigheder? [/citat]

Det er korrekt, at der en sammenhæng mellem temperaturen og iltsvind i fjorden. Den øgede temperatur forårsager en algeopblomstring, som når de dør, falder til bunds og rådner, og dermed giver næring til en eksplosion af forrådnelsesbakterier, der forbruger ilten. Hvis der er en for ringe udveksling i vandet, så der ikke konstant kommer iltrigt overfladevand ned til bunden, opstår der iltmangel ved bunden. Det paradoksale er oven i købet, at bundvandet, som har en lavere temperatur, derfor kan indeholde mere ilt end overfladevandet. Men det er fordi, bundvandet ikke har adgang til ilt, at iltsvindet opstår, og ikke fordi varmt vand kan indeholde mindre ilt. Den er der nemlig masser af i det varmere overfladevand.
Udvekslingen kan endvidere begrænses af springlag, hvis der er store forskelle i temperatur og saltindhold i overflade- contra bundvandet. Det er derfor som sådan ikke temperaturen, der er synderen, men forrådnelsesbakterierne. Temperaturen er kun en medvirkende årsag til at fænomenet opstår. Iltsvindet forsvinder som regel hurtigt, hvis der kommer en god gang blæsevejr, der blander det iltrige overfladevand og iltfattige bundvand, med andre ord en god cirkulation. I et akvarium vil du ikke opleve iltsvind ved bunden, da det er en yderst begrænset mængde vand, så der vil hele tiden foregå en udveksling af overfladevand og bundvand, ligesom der heller ikke kan opstå springlag.

[citat]Ang. de kolde vandskift, har jeg som skrevet før, både hørt og set voldsomme reaktioner hos fisk (malawiecichlider og div. tetra arter), og det ved et temperatur fald på ca. 5 grader. Fisk er jo koldtblodet dyr og har dermed en kropstemperatur som svare til omgivelserne. Her drejer det sig altså om en ændring af deres kropstemperatur på ca. 20 %. Jeg ved ikke om det kan sammenlignes, men vi mennesker får det skidt hvis vores kropstemperatur svinger med en grad eller to (i sær mænd). Så skulle man ikke også her være varsom med at generalisere, og blindt anbefale disse vandskift som du gør i #32, uden først at have sat sig ind i hvilke fisk det drejer sig om? Eller tager jeg endnu en gang fejl? [/citat]

Jeg har måske været lidt hurtig på aftrækkeren. Jeg vil gerne rette det til at mange fisk, kan klare et temperaturfald på nogle grader. Jeg er 110 % enig med dig i, at man altid, skal sætte sig ind i fiskenes forhold -gid alle akvarister gjorde det.

Du har ret i, at mænd får det skidt, hvis kropstemperaturen svinger et par grader. Især i opadgående retning, så kræver det en kold øl eller to at få den ned på et behageligt niveau. 😀

Jakob — 30. juli 2008, 22:00

Jeg er ked af det, men jeg kan ikke få Jeres forklaringer til at stemme overens med egne observationer og hvad jeg læser mig til faglitteraturen.
Hvis jeg har forstået Jer ret så skulle tilføring af ilt ved hjælp af en diffuser eller iltsten, ikke tilføre et akvarie med rimelig vandbevægelse nogen ilt.

I akvarielitteraturen Ad Konings Back to Natur Malawi Cichlider kan jeg læse følgende på side 21: ”Det er nødvendig med beluftning af vandet. Fiskenes iltbehov stiger voldsomt ved høje temperaturer, ved 29-30 grader skal vandet være så godt som mættet med ilt ellers dør fiskene ganske enkelt af iltmangel.”
Nogenlunde samme tekst er at finde i Back to Natur om Tanganyika cichlider på side 28.

I Aschehougs store akvarieleksikon på side 136 står: ”Vandet i disse to store søer er ekstremt klart, rent og deres bølger skaber et meget iltrigt overfladevand”
Det tolker jeg som det er turbulensen og ikke vandstrømmen der skaber den ekstra ilt.

I flere af mine akvariebøger under en specifik arts behov støder jeg på sætninger som: ”Kræver god vandbevægelse og iltrigt vand”
Det må i Jeres øre lyde som dobbeltkonfekt.

Ikke desto mindre hænger ovenstående meget godt sammen med mine egne erfaringer. For nogle år siden i mit velfungerende 720 l Tanganyikaakvarie havde jeg bl.a. Hestenæser ”E. cyanostictus”, som i søen opholder sig nær kysterne i brændingszonen. Altså et sted med temmelig turbulent vand. Akvariet blev filtreret ca. 5-6 gange i timen. Så der var med andre ord god bevægelse i vandet. Men da sommervarmen kom og temperaturen kom op over de 30 grader stod alle min hestenæser oppe i vandet og gællet og havde det skidt. Det blev i første omgang kureret ved et 50 % vandskifte. Men dagen efter da temperaturen igen havde rundet de 30 var den gal igen. Løsningen var at købe en diffuser og sætte på en af mine powerhead og problemet var løst.

Så med andre ord, så tror jeg stadig I tager fejl når I mener at mætningspunktet for ilt kan opnås uden iltning/beluftning af vandet.
Inden I slår hovet ned i tastaturet i frustration over min stædighed, vil jeg da også lige bifalde den gode tone;).
Vh
Jakob

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.