Hvide pletter, kan UV hjælpe?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Brain — 17. oktober 2008, 17:33

Jeg har efter et større vandskift (i går) fået hvide pletter i mit nye 720 liters. Se profil for oplysninger om fisk.
Jeg har to spandpumper på, den ene med UV lys. Jeg tændte UV lyset med det samme jeg opdagede pletterne. Er det nok, eller skal der medicin til? Jeg har ESHA EXIT på lager, men er lidt nervøs for mine maller.
Det ser ud til at det kun er øksefisk og balihajer der har lidt pletter, og der er 1-5 pletter på de par fisk der har dem.
Mine regnbuecichlider ser lidt mørke ud, og den ene har en lille ulden plet i panden.

Hvad vil I råde mig til at gøre?

flank34 — 17. oktober 2008, 17:39

Kan du ikke bare flytte dine maller over i et andet hvis du har et og så behandle. Jeg tror du har fået fiskedræber og til det skal der bruges medikamenter hurtigst muligt.😉

flank34 — 17. oktober 2008, 17:41

Det kan også være fiske svamp hvilket skal behandles med fungicid. Fiskesvamp kommer ofte i sår. Slås dine fisk meget?

Brain — 17. oktober 2008, 18:00

[citat]Kan du ikke bare flytte dine maller over i et andet hvis du har et og så behandle. Jeg tror du har fået fiskedræber og til det skal der bruges medikamenter hurtigst muligt.😉[/citat]
Flytter jeg så ikke bare fiskedræbeen med over i det andet akvarie?

[citat]Det kan også være fiske svamp hvilket skal behandles med fungicid. Fiskesvamp kommer ofte i sår. Slås dine fisk meget?[/citat]
Nej mine fisk slås ikke. De er ikke ret store endnu. Det er unger allesammen undtaget mine corydoras og min P. vittata.

snoopyzrainbow — 17. oktober 2008, 18:09

Det nytter ikke at flytte enkelte individer,alle ska behandles,også selve akvariet,da parasitten vil kunne overleve op mod 14dage uden vært..Du ku starte med at fyre lidt op for temperaturen(omkring 30gr)forudsat dine fisk kan tåle det(har dog aldrig virket for mig)..Hvilke maller drejer det sig om? Jeg har behandlet pleco,gibbiceps,knurremaller(plettet og stribet)samt meget små ancistrus,og de lever altså stadig.Netop Esha exit er meget mild overfor maller,samtidig med den er kanon effektiv..

flank34 — 17. oktober 2008, 18:13

Ja efter nærmere eftertanke giver jeg snoopyzrainbow ret

Brain — 17. oktober 2008, 18:46

#5 Ja, det var også det jeg tænkte.
Jeg er ikke sikker på at mine Balihajer bryder sig om 30 grader.
De maller jeg er mest bekymret over er mine Corydoras napoensis og min Peckoltia vittata. Vittata'en er meget flot, og jeg har ikke set nogle magen til, så jeg vil være meget ked af at miste den.

The Heartbeat — 17. oktober 2008, 19:26

Vi har lige været udsat for det samme herhjemme. Vi var hos Neonfisken og købe Furamor-P til at behandle med og fik af vide at vi skulle lave en saltvandsopløsning som vi skulle hælde i akvariet, opløsningen skulle laves med 2 gr salt pr. liter der er i akvariet. Dette har hjulpet på vores ballonmolly med hvide pletter. Vi er tords alt nye i dette her da vi kun har haft akvarium i 2 uger men det var hvad vi fik af vide ude i neonfisken da vi var derude med vores fisk.

flank34 — 17. oktober 2008, 20:21

Og UV lys virker vist mest på alger

chico4000 — 17. oktober 2008, 20:31

Du kan læse en super artikel på dansk om fiskedræber: http://www.akvarieviden.dk/artikler/vis_artikler.php?tid=54

#9 UV virker også mod disse parasitter

Brain — 17. oktober 2008, 21:04

Tak for svarene!

#10 Tak for linket. Har lige læst artiklen. Den er rigtig god!🙂

Jeg tror jeg prøver med medicinen. Håber virkelig at mine maller klarer den.😐
Skal jeg mon skrue lidt op for varmen også (til 28 grader), og sætte luft på?
Jeg lader UV'en være tændt de næste 14 dage.

Lyder det helt tosset?🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.