250 liter, hvor mange kg. bundmateriale?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

bendsen — 17. oktober 2008, 21:43

Hej.

Vi skal til at indrette (endnu) et 250 liters (100x50x50), og denne gang bliver det ikke granitskærver fra Jem&Fix eller det halve af Stevns Klint, men det bundmateriale, man køber i akvarieforretningerne, vel 2 - 5 mm i kornstørrelse.

Vi regner med at blande sort og broget for at få en mørk, men ikke helt sort, bund.

Hvor mange kg. skal vi cirka bruge til et fornuftigt bundlag? Det pakker jo noget mere massivt end skærverne, som vi har i det andet 250'er, hvor vi brugte ca. 20 kg.

Det sælges i sække á 12 kg, og vi håber at kunne nøjes med 2 sække.

Bruger #766331 — 17. oktober 2008, 22:09

Har selv et 250 L med Rädasand som bundlag. Jeg brugte 2 poser á 10 kg og det passer fint. Jeg fik selv anbefalet at bruge ca. 20 kg bundlag i et 250 L hos min nærmeste akvarie pusher .. Så du er på rette spor 🙂

sveri — 17. oktober 2008, 22:16

Mængden af grus kommer meget an på, hvordan du indretter dit akvarie.Prøv at få gruset til at ligge i etager, således at forkanten kommer under akvarierammen og så der er omkring 10 cm tykt bundlag bagerst i akvariet (dette af hensyn til at planterne kan få noget at gro i).

Mvh
Sven Erik

bendsen — 17. oktober 2008, 23:05

Det er tanken at lave bunden i flere plan, adskilt af trærødder, evt. med en hule eller to inde i det bageste, høje plan v.h.a. nogle flade rødder. En jævnt skrånende bund er lidt for kedelig, synes vi.

bendsen — 18. oktober 2008, 20:04

Så blev tanken fyldt - det endte med 3 sække, ialt 36 kg. bund og 5 kilo rødder.

Halvdelen af vandet er tyvstjålet fra det andet 250'er, som så fik et udvidet vandskift i dag. Så kan vi få fisk i inden så længe.

Akvariet er med vilje holdt mørkt, da det skal være hjem for bl.a. vores 3 elefantfisk, foruden 3 - 4 store, hvide scalarer og et par gibbiceps eller plecostemus og så ikke ret meget andet.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.