Dagbogs notater – Mit liv er gået i fisk

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

katnet — 2. november 2008, 00:12

Har lavet lidt notater over mit liv de sidste par dag og deler ud til dem der gider at læse det!

Forord:
Har været den lykkelige ejer at et 54L akvarium i godt 3 måneder. Overtog den af naboen med gubbyer, maller og en enkel alge begroet plante. Betingelsen fra min mand var at jeg stod for ALT. Han skulle under ingen omstændigheder skifte vand! Og så skulde jeg helst ikke bruge penge på det. Så fire nye planter og en trærod måtte smules hjem og for første gang i vores 10 års ægteskab undlod jeg at fortælle hele sandheden om, at prisen for disse beskedne ting oversteg 200 kr.


DAG: 1 tirsdag
Har planlagt en alene tur til dyrehandlen. Har planer om gødning, planterne trænger voldsomt! - og se hvad de har af små akvarier. Drømmer om et lille et til yngel. Gubbyer overbefolker jævnligt akvariet. Håber at mine nye platy’er også snart kommer med små. Har 2 rcs-rejer der går med æg. Hummm, bare et lille akvarium på 20-30L.
Pis, så står manden der og vil med!!! Er ikke meget for det, men lidt dumt at tage to biler når byggemarked lægger lige ved siden af. Siger afværgende at jeg både vil se det nye Farmland og skal i Petworld, men til ingen nytte!!! Af sted med os.
Det der skete fra vi trådte ind i Farmland ved 10 tiden til vi lå i vores seng om aften. Gik meget meget hurtigt.

På mit natbord lægger en seddel:
4-6 Scalare
6-10 Fosforbarbe
4 Cobeltblå dværggurami
10-20 Rød neon

Kan ikke sove!

I værelset ved siden af lægger vores 2½ åring søn, som kom alt forsendt i seng. Fik McDonnels mad for første gang i sit liv og kunne ikke lide det!

I køkkenet står et 250L akvarium. Tomt.

I stuen lægger en seddel hvor på der står:
gigant reje 1
Alge rejer 2
Balihej 1
Neon 4
Kribensis 5
Rødnæser 4
Sværddrager 5
Zebra 2
Molly 1
Blødende hjerte 2
Smoke fisk 2
Barbe 1
Sort neon 2
Hvid sky 1
Smerling 4
Albino maller 2
Maller 2
Gubby 1

Kan ikke sove! –hvor skal det nye akvarium stå?

På mit arbejdsbord står et (i al hast lånt akvarium) med planter og alle de nye fisk i!!!

Kan stadig ikke sove! –Hvad er det dog vi har gjort???

DAG: 2 onsdag

3 rødnæser døde! Det gør ondt. Tænker: -at det kunne ha været undgået hvis det hele havde været bedre planlægt!

Finder hvor akvariet skal stå.
Fylde vand i, til slutter pumpe og fanger de fisk vi ved vi ikke vil beholde!

Rødnæser
Sværddrager
Molly
Blødende hjerte
Smoke fisk
Barbe
Gubby

For 100kr. på en tilgodeseddel i Petworld. Køber sådan nogle piller til at få startet akvarium op med. For øje på en Scalare. Blanding mellem Common og marmor. Vi reservere den! Det er en hun.
I Farmland har de mange planter men de er dyre. Prøve at prutte om prisen. Han siger på onsdag om en uge kan du købe de samme planter 5 stk. for 100.
Kan ikke vente til onsdag. Har et akvarium uden fisk. Står bare der og venter på planter! MÅ GØRER NOGET! Forslår at jeg køber 10 planter for 300 kr. og for et tilgodebevis på 100kr. efter nogen tøven indvilliger han!!! Jeg er lykkelig. For også et katalog gratis fra Tropica med hjem. Den er guf!!!

Beslutter at sætte albino mallerne til salg.

Læser plante katalog og artsbeskrivelser hele aften. Min mand læser om spandpumper og bliver enig med sig selv at den vi fik med i købet er for lille!

Vores liv er gået i fisk!!!


DAG: 2 Torsdag

Planter planterne. Laver huler af halve lerpotter og javamos.

DAG: 3 Fredag

Det viser sig at de sticks jeg har, er for gamle og viser at både mit kørende akvarium, vandhanevand og det nye har nitrit værdier over det dødelige for fisk. Så melder sort og rød neon sig frivilligt til afprøvning af vandkvaliteten, derfor kommer de over i den nye balje.
Studere Kribensis for at finde ud af hvilken hun vi skal beholde sammen med hannen.

DAG: 4 Lørdag

Alle neon lever!!! Studere Kribensis!!!! Ved ikke med den Scalare vi har reserveret, vil den danne par med en han og hvordan så med yngel pleje????

DAG: 5 Søndag

Alle neon lever!!! Køber en brugt pumpe Tetratec 1200 spandpumpe og bytter den ud med 700. For et par flydeplanter med i handlen. Jubiiii og tænker med længsel efter ’mine’ kobeltblå dværgguramier.
Putter filterbolde og keramik-ringe fra den gamle over i den nye pumpe. Tænker om det nu er klogt at skifte pumpe nu?. Syntes at balihejen virker stresset. Beslutter at flytte den over samme aften. Og så ryger Kribensis parret med! Tænker:-Godt at jeg ikke behøver at fortælle alt til dem inde på akvariesiden!

Kris og Bente! Ups, jeg er begyndt at give mine fisk navne!!! Åhh, nu er livet for alvor gået i fisk! Men det ændre ikke på at Kris og Bente indtager de nye omgivelser med største selvfølgelighed. Alle huler tjekkes et par gange og de skiftes til at stå og sitre overfor hinanden.

Sælger de tog albino maller, tror de for et godt hjem!

DAG: 7 Mandag

Alle neon lever!!! Kris og Bente er kommet frem til at valget står mellem to af hulerne.

DAG: 8 Tirsdag

Alle neon lever!!! Vil gerne vise mit Akvarium inde på akvariesiden, men der er lige en rod der skal rykkes og skal den ene plante flyttes? Om ikke andet så skal glasset pudses inden foto.


DAG: 9 Onsdag

Af sted til dyrehandlen igen. Af med de sidste fisk vi ikke vil ha. Godt jeg er gået på barsel!!!
Det er meningen kun at putte få fisk over i den ny balje af gangen, men inden vi tager af sted er alle fisk enten på vej til Petworld eller over i det nye akvarium! Tænker:-Godt at jeg ikke behøver at fortælle det til nogen inde på akvariesiden.
Farmland: kommer til at købe 10 zebrafisk. Tilbud til 40 kr. (det er ikke til at tælle til 10 zebra, så vi for 12 med hjem)
Petworld: de har fået to Scalare hanner hjem og i bytte for vores fisk, for vi to scalare en han og ’vores’ hun og aftale at hente i næste uge.

Vores akvarium indeholder nu:
Gigant/langarms reje 1
Alge rejer 2
Balihej 1
Neon 4
Kribensis 2
Zebra 14
Smerling 4

Sikke en bande smerlinger jeg har sluppet løs!! Vandet er helt grumset af deres vivlen og roden rundt. Bare planterne for lov at stå! Kan jo ikke tage et foto nu.

DAG: 10 Torsdag

Alle fisk lever, men to af zebra’erne mangle noget af halen. Den ene faktisk hele halen samt noget af haleroden. Kikker rundt i akvariet efter mistænkte: Balihaj uden for mistanke. De to store Zebra og Neon går også fri. Smerlingerne kunne det måske godt være, men dog? Gigant rejen (som jeg tror er en langarms reje) Den virker nu for langsom, skønt jeg har læst at den godt kan tage småfisk. Så er der kun Kris og Bente tilbage og Bente er set sætte efter den mindste af Zebra’ene. Hvor ville jeg ønske at jeg har et lille 20-30L akvarium lige nu.

DAG: 11 Fredag

Skifter 20% vand. To nye zebra mangler noget af halen!!! Så nu er der fire haleløse! Gud hvor jeg ville ønske at jeg har et lille 20-30L akvarium lige nu!! NU-NU!!!!
Overvejer om jeg skal af med Balihejen allerede nu. Den er flot, men virker lidt ensom. Langarms rejen skulle jeg måske også se at komme af med før Kris og Bente for familie forøgelse?

DAG: 12 Lørdag

To Zebra mangler!!! Øv skulle ha haft sådan et lille akvarium på 20-30L
Men til gengæld virker det som om at Bente har besluttet sig i forhold til fremtidig bolig og er begyndt at flytte sandbund ud af hulen. Syntes at Bente virker lidt tyk, meeen to små zebra fylder nok også godt i maven! Smerlingerne for også besked på at holde ærbødig afstand.
Bente er den første ved overfalden, når låget løftets. Kan hånd fodre hende og en enkel gang en smerling og bali.

snoopyzrainbow — 2. november 2008, 00:51

Sikke en omgang!
Ja balihajen skal du af med,ingen tvivl der,den bliver alt for stor til 250l..og neonfisk er en stimefisk,hvilket betyder mindst 10stk..😉
Smerlingerne blir også for store,så vidt jeg er informeret..
Det er højst sandsynligt dine kribensis der har taget halerne på zebraerne,det sku de vist være gode til..Vil du ha zebrafiskene i et 20-30l? Det er da for småt til sån en stak?

Må da sige du er god til at forhandle..måske jeg skal ha dig med næste gang jeg skal handle i en dyrhandler..😀

Tror det blir rigtig flot når planterne rigtig vokser til,ser umiddelbart lidt tomt ud,men det skal nok komme.Glæder mig meget til at følge med.
Hvorfor har du ikke lavet det som en blog istedet for et indlæg?

SogneprQsten — 2. november 2008, 01:29

først sikke en historie, hehe det går hurtigt.

næst, sikke flot akvarie i har fået lavet jer, rigtig lækkert bliver flot når det gror til.

og sidst.

jeg ved ikke hvem der har taget halerne, kribensisen kunne godt, men rejen er bestemt ikke langsom om aftenen / natten.

hehe og så til fiskne.

Jeg ville foreslå denne blanding af alle dem du nævner.

1.1 scarlare.
1.1 kribensis.

0.0.15 neon.

og så dine maller, ikke flere. 🙂

held og lykke med det hele.
(og sikke en god dreng i har der ikke kan lide mac.d 😀)

SogneprQsten — 2. november 2008, 01:30

obs glemte da lige en ting.


Sort pap ned bag akvariet som baggrund 😉

og så tag dit billede når der er helt mørkt i stuen, kun lyset er tændt.

og så lidt skråt på, så er den der, ingen reflektion og intet spejl billede 😉

glemte da lige en ting mere.

Sæt udstrømningen fra spandpumpen på venstre side rude i stedet, så den følger hele akvariet.

på den måde for i cirkuleret det hele rundt og inden død punkter.

Luna — 2. november 2008, 09:05

Ja... Velkommen til vores noget omsiggribende hobby.

Du ønskede du havde et ekstra akvarie stående. Bare rolig, det kommer nok og måske flere til.... Meen, lur mig om du ikke har fyldt dit "ekstra akvarie" op med andre fisk du MÅ eje til dén tid. *uhh*..... Ak ja. Sådan går hurtigt i denne hobby. 😀

Hilsen fra hende der "bare" skulle have 1 et akvarie at hygge sig med.... Som nu har 7 stk. *rødmer* 😀

Rahbek-Fisk — 2. november 2008, 14:01

Det ser rigtig godt ud.

Jeg havde det på nogenlunde samme måde, da jeg gik igang for et par måneder siden. Efter et par uger bestemte jeg mig for at føre dagbog/blog over hvad jeg laver og oplever ved mit akvarium, og det er nu sjovt at følge, for man laver en del dumheder her i starten.

Jeg kan kun anbefale dig at føre dagbog over det hele, og gøre den tilgængelig over for andre nybegyndere, så de kan lære af vores fejl. Jeg synes dine første dage er meget spændende og vil gerne kunne følge det fremover.

katnet — 5. november 2008, 19:35

DAG: 13 Søndag

Tæller zebraerne 7 stk. af de små! Så 3 er forsvundet i løbet af natten. Beslutter at indfange og flytte de sidste over i mit 54L. Der er kun 3 med hele haler. De to store zebra de er vel 3-4cm for lov at blive. Så meget for den gode intention om at holde stimefisk i en stime.
Tro måske ikke helt på at der lægger 3 små fisk på omkring 1½ til 2 cm i maven på Bente. De må da fylde godt ud i sådan en fiske mave!? Måske er den langarmsreje alligevel med i komplottet???

Fremtid planer for indholdet i akvariet:
2 Scalare
3 Cobeltblå dværggurami
12-14 Zebrafisk hvis jeg kan få den store nok inden de puttes i.
2 Kribensis
4 Smerling, de er simpelthen for sjove til at jeg vil af med dem. Men bliver de 15 cm som nogle skriver, skal de måske byttes ud med en flok pansermaller.

Rejer? Er vild med mine rcs-rejer i det lille akvarium, kan næsten ikke forstille mig, at jeg ikke skal ha rejer i det store også!!!

Balihej, skal væk før eller siden er nu omkring 10 cm

Gigant/langarms reje væk, før Kris og Bente står med små folk!

10-20 Rød neon, måske/måske ikke, men så skal det først være om 5-6 måneder. Men to hold stimefisk i vores akvarium??? Det fede ved zebra er at de går i overfalden og er ret livlige. Dværgguramierne vil også bevæge sig i overfalden, men jeg formoder lidt over hele akvariet også. Neon vil indtage midten, sammen med scalare, som begge vil hører til de mere rolige i akvariet. I bunden vil smerlingerne og kribensis så holde til, men begge hold bruger også resten af akvariet når de har lyst.

Hvis man så laver regnestykket cm fisk/L vand

2 Scalar 30 cm
14 zebra 70cm
Kris og bente 16 cm
3 Dværggurami 17 cm
4 Smerling 60 cm
15 Neon 60 cm

39 fisk fordelt på 253 cm, der til kommer de der rejer jeg går og drømmer om. Huuum lige lidt i overkanten, men med lidt oftere vandskift tror jeg faktisk godt at det kan gå. Men er der ikke noget med at neon spidser de andres æg? Og hvad med Zebra gør de det samme?

På vej ud og hente vore søn hos mormor, smutter vi ind forbi Plantorama. Køber et lille 20L akvarium, ups!!! Vi snakker om at købe baggrund, men kan stadig ikke blive enige om sort, blå eller en med sten som min mand gerne vil ha. Vi køber ikke nogen, så vi må kikke på tapetet igennem akvariet lidt i nu. Min mand finder at de har 10 Zebra for 80 kr. og vil straks ha nogle med hjem. De er større end de første vi købte!!! Men her sætter jeg dog min fod i gulvet og siger nej.

Mine Cabomba caroliniana planter har skudt over 6 cm. og det har lykkes smerlingerne at rode et par planter op af Hemianthus callitrichoides ’Cuba’

Bente har fået lavet en find lille bunke med sand ude foran hulen. Hun er helt henne og nippe lidt i min arm, mens jeg genplanter. Min mand mener at det er Kris og Bente som skal finde anden bolig og Zebraerne der bliver! Men det kan der slet ikke blive tale om. Hvis der er nogle som i hvert fald trives i den balje, så er det da Kris og Bente.



DAG: 14 Mandag

20% vandskift putter aqau safe og flydende gødning i. Min søn hjælper til og før jeg har det hele parat til vandskift, har han stillet sig på en stol og puttet fignerne ned i baljen. Bali, Kris og Bente er de første oppe og se hvad nu. Bente lægger sig på et tidspunkt i hans hånd og bliver en stund inden hun svømmer væk igen.
Langarmsreje indfanges og så af sted til Petworld efter vores scalare. Min mand køber også 5 zebra med, skønt jeg ikke syntes det er en god ide.
Vi for startet 20L op med vand fra Guppy akvariet. Putter de 5 nye der i og fanger de sørgelige rester af vores 12 zebra og putter over. Der er 4 tilbage! En fundet dø om morgen, men hvor er de to sidste der mangler????

De to scalare står skramt i et hjørne, men både smerlinger og Kris og Bente er henne og prikke til dem. Scalarene er ikke udpræget begejstret for denne velkomst komite.

DAG: 15 Tirsdag

En zebra dø her til morgen. Den ligner også den der har fået knækket halen. Skulle nok ha aflivet den i går da jeg opdagede bruddet.

Scalarene er begyndt at bevæge sig forsigtigt over hele akvariet.

Der er begyndt at komme lidt alger på glasset i akvariet og det ler jeg har buttet i bunden efter Ullits opskrift, lægger sig som et fint lag på sten rødder og planter. Er noget træt af at kikke på det lag især på planterne, men kan se at de trives godt med den bund, men det må hæmme den lys mængde der når bladene væsentligt.

Bente har travlt med at få mere sand ud af hulen, men hun har lige så travlt med at holde smerlinger væk fra hulen. Kris hjælper lejlighedsvis med til at holde andre på afstand.

Bruge en times tid til lidt nusseri med akvariet. Ved ikke om jeg syntes det har hjulpet noget. Tro at den trærod til venstre skal lægger tætter på midten. Kan se hvor godt alle de nyplantede planter rigtig er begyndt at tage fat, skønt!

DAG: 16 Onsdag

Ingen døde zebra i opfodrings akvariet i dag. Så nu har vi 8 + de 2 i det store akvarium.

Scalare er rigtig faldet til, nu bruger de hele akvariet nu.
Bente har gravet hele formiddagen og hun er kommet til helt ned til lerlaget i bunden. Opdager ved 14 tiden at Kris er meget obs. og hidsig over for smerlingerne.
Bente kommer ud af hulen. Så går Kris ind og hun vogter nidkært hulen. De skiftes således om at gå ind og ud af hulen den næste lille times tid. Bente kommer ud svømmende på ryggen og vender i åbningen. En enkel gang kommer både Bente og Kris ud med et æg i munden. Tror de spiste dem. Jeg må vist noter datoen 5 november 08
Det er bare så hyggeligt og spændende! Men hvad skal de små ha, må ind og søge på nettet. Ordet Artemia dukker op flere steder, bliver helt svimmel over det jeg skal sætte mig ind i. Er det nu også nødvendigt med disse artemia? Er Kribensis unger mindre end guppyer? De kan da leve af flagefodre? Skal jeg også til alt det ståhej for at vores Scalare og Zebrafisk skal ha lov at spidse de små? Begynder at se det spændende i et arts akvarium. Ved ikke om jeg vil stimefisk i mit akvarium! Kan godt se det ville være hyggelig og børnevenlig at ha neon og de der zebra, men de vil hurtig tage alt yngel. Nu er det jo også min mands akvarium så man må jo også gi ham lov at være med i beslutningerne!!!
Det er slet ikke nemt det med indretning af akvariet! eller ikke at tage billeder

SogneprQsten — 5. november 2008, 22:47

stadig flot akvarie og flot kribensis.

men ikke flere fisk stadig efter min mening.

zebrafiskene kan stresse dine guramier.
ikke neon og zebrafisk, syntes allerede det er ret overbefolket 🙂

Martin CJ — 5. november 2008, 22:57

#8 Temperatur mæssigt passer de heller ikke sammen. Scalarer og neon kan lide det varmt - 27´ish, zebra køligere - 24´ish. Men ellers en spændende tråd 🙂

katnet — 6. november 2008, 14:05

JA, jeg vil give jer ret. Jeg har heller ikke længere det store behov for at pytte flere fisk i, ja bort set fra dværggurami som jeg er helt syg efter at skulle hente. Tro det bliver den 17 det er min fødseldag, så må jeg godt, ik!

Men der er jo det at vi kun har det akvarie fordi min mand fik smag for hobbyen og det er virkelig blevet hans projekt med di P... Zebra og han syntes bare det er fint hvis de spidser æg/yngel!!!!!
Når jeg tænker på det som vi fik at vide i den ene dyrehandel vi var i og som min mand ville ha troet og lyttet til, hvis ikke det var fordi jeg allerede havde brugt så mange timer her inde og blevet en hel del klogere. Ja, så lød rådet at vi kunne ha 100 fisk i 250L og så havde han også taget højde for at der var et par store imellem og så vandskift hver 3 måned.
Tænker bare som total nybegynder er det S.... da ikke nogle særlig gode råd at giv. Selvfølgelig kan man det han siger, men det har bare nogle virkninger somman må tage med så.

Her er min ønskeliste for 'vores' akvarium:
2 Scalare
3 Cobeltblå dværggurami
2 Kribensis
4 Smerling, som skal udskiftet men ikke lige nu.
10 Rejer

Det giver 21 fisk og rejer, for min mand sin ønsker kommer vi op på ca. 50 og så syntes jeg at vi vil ha et godt proppet akvarium, men sælgeren ville putte lige så mange i igen!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.