Sydamerikanske, men hvilke?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Knerd — 14. november 2008, 14:31

Jeg er på udkig efter lidt inspiration til sammensætning af et 250 L sydamerikansk, primært amazon. Det er i forvejen godt beplantet så det skal ikke være scalare, flagcichlider eller andre fisk der ødelægger planterne. Piratfisk og andre voldsomme rovfisk eller alt for store maller er udelukket, og jeg gider heller ikke have øksefisk.
Jeg har i forvejen en lille stime neon og 2 arter apistogramma, samt nogle ancistrus. Men hvad kan jeg ellers putte i der har lidt farve og en størrelse mellem 7 og 15 cm?

kredez — 14. november 2008, 16:46

Discus for helvede..... Discus!!!!


Morten.

Martin CJ — 14. november 2008, 16:57

Mine scalarer er ikke onde mod planter, overhovedet? De er selvfølgelig stadig teenagere, så jeg kan tage fejl. Synes ellers du skal overveje scalarer, det er sgu en smuk og rigtig sjov fisk.

Knerd — 14. november 2008, 17:16

#2 Discus har jeg skam overvejet, men det virker bare uoverskueligt at skifte vand hver anden dag med meget blødt/surt vand...

#3 Der er jo sådan set ikke vildt meget farve i scalare og så vidt jeg ved æder de neon når de bliver store nok...

Martin CJ — 14. november 2008, 17:19

De er ikke vildt farvestrålende, men deres adfærd og sjove kropsform ophæver langt dette 🙂 Problemet med neonfisk, har folk blandede erfaringer med. Plus det tager et godt stykke tid før de når den størrelse. Men det er bare et foreslag - synes bare du går glip af noget hvis du går udenom dem. For mig findes der ikke et sydamerikansk akvarie uden scalarer 🙂

Knerd — 15. november 2008, 18:39

Men er der ikke noget med at de ikke er så glad for strøm i akvariet?

Smeden — 15. november 2008, 19:14

#1
Nu må du ikke glemme C-maller eller L-maller de hører jo hjemme sådan et sted 😀
Og mange af L-maller vil hjælpe dig med at holde dine planter nede:P

KimJ — 15. november 2008, 19:37

Med 2 arter Apistogramma i akvariet, er der jo i hvert fald ikke rigtig plads til flere bundlevende cichlider, så hvis scalarer ikke er sagen, ville jeg kigge på nogle af de lidt større karpelaks, som stadig opfører sig fornuftigt. Umiddelbare kandidater kunne være Kejsertetra, Sort fantom tetra, Diamant tetra eller Blødende hjerte tetra. de har alle omtrent samme adfærd; De udvælger sig en favoritplads, hvorfra de gør lejlighedsvise udfald mod alt hvad der kan opfattes som foder, eller konkurrenter, afløst af kortvarig stime adfærd. Min egen favorit er Kejsertetra.

Billedet viser en han. Hunnen er stort set magen til, men har generelt kortere finner, og mangler helt den midterste spids i halen.

Jeg vil nu alligevel lige reklamere lidt for scalare 🙂. De er ikke alle lige farveløse:

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.