Håber på lidt nybegynder råd :)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

brevis — 16. november 2008, 16:43

Hej Folkens,
Jeg har lige fået købt mig min første cichlidebalje efter 20år med sydamerikanske akvarier/fisk.

Har fået fingre på et 530liters med fuld baggrund og overløb. Pumpen der fulgte med til er en Tunze 1620L/timen, på den sidder der en lille blok skum der måler 12x12x25cm. Baggrunden har et hul+slange hvor Tunze skal/kan sidde på og blæse ud i akvariet.

Spørgsmål 1: Jeg har mulighed for at fylde hele baggrunden op med filtermateriale, er det noget jeg bør gøre samtidig med at filterklodsen bliver siddende på pumpen? Og hvad for materiale skal jeg evt vælge?

Spørgsmål 2: I området midtsjælland/hovedstad, hvilke butikker kan anbefales? Nu er det jo nået ud over den lokale fiskepusher 😀

Spørgsmål 3: Jeg har læst mig til at sandblæse-sand i bunden er både rimeligt i pris + ikke skal skylles af pommern til før brug, nogen der har gode/dårlige erfaringer 🙂

Håber at man kan få et par hints 🙂 planen er at det bliver Mbunaer i starten, til jeg har fanget grundideerne.

MVH
Stefan

piranha29 — 16. november 2008, 16:49

På spørgsmål 2 ville jeg kunne anbefale Cichlidecentret, samt Malawi-amager.

KimJ — 16. november 2008, 17:17

#1
1) Du kan sådan set godt klare dig med det nævnte filter, men det skal renses meget ofte (hver 2-3 uge) p.g.a. den lille kapacitet. Om Det kan betale sig at fylde hele baggrunden op, afhænger meget af, om du kan sikre, at der er flow gennem hele baggrunden Vandet vil altid forsøge at komme den hurtigste vej, så hvis man ikke har styr på dette, vil en stor del af sådan et filter være inaktivt. Bioballs er gode, fordi de ikke så let stopper til. Filterklodsen kan blive siddende, men man skal påregne at den så alligevel skal renses jævnligt.

2) Som #2 skriver, er CC et oplagt valg.

3) De fleste har gode erfaringer med sandblæser-sand. Personligt hælder jeg mere til det sand jeg køber hos CC, som kan hældes direkte fra posen over i akvariet, uden rensning, selv efter at der er kommet fisk i.

Mbuna kan godt li` meget vandbevægelse, så et ekstra powerhead vil sikkert være en god ide.

brevis — 16. november 2008, 17:54

Jo man kunne jo lave en slags "væg" af filtermateriale hen mod pumpen, men det vil stadig give en ujævn strømning kunne jeg forestille mig. Ellers skulle man "omslutte" pumpen fuldstændig i en måtte af filtermateriale.

Og så lige et helt andet spørgsmål. Jeg havde planlagt at lave mit eget bord af leca-blokke og krydsfinerbordplader 🙂
Men umiddelbart ser det ud til at lecablokkene kun er 49cm dybe, akvariet er jo 55cm dybt og vil blive sat på en plade der er 60cm dyb. Det giver jo et overlap på 3cm for og bag på akvariet der ikke direkte er understøttet på lecablokken, men stadig støttet af bordpladen. Vil det give problemer?

Jeg havde regnet med at smide 3 rækker under akvariet, med blokke i målene 19x19x49cm, er det nok til at bære et 530liters, eller bør jeg doble op 🙂

KimJ — 16. november 2008, 18:15

#4
Der burde ikke opstå problemer med bordet, forudsat at gulvet det står på, er i vater.

Oso — 16. november 2008, 21:19

#4

til bordet kan jeg sige, at vi har samme setup til det ene 530'er bare med gasbeton (som er 59 cm) istedet og det står stadigt med sine 4 sten i højden uden problemer 😉

de 3 cm overlap giver ikke nogle problemer...

henrikbp — 16. november 2008, 22:50

Har selv et 530 L med filter bag baggrunden. Her består størstedelen af filteret af blå filtermåtte skåret i mindre firkanter samt bioballs.
Det fungerer upåklageligt og det er endnu ikke skiftet eller renset siden baggrunde + materiale kom i for snart 3 år siden.

Kan kun give #2 ret mht. forretninger. Husk der er også muligheden for at gøre nogle gode køb privat.

Mht. sand har jeg altid købt i CC og det er perfekt. Som Kim skriver behøver man ikke skylle det, prisen er rimelig og det er ikke mange penge man sparer ved at købe det i byggemarkedet.

brevis — 17. november 2008, 09:18

#7 Hvordan har du opbygget dit filter bag baggrunden? 🙂
Er det et rum med bioballs lige ved overløb/indsugning og så et rum med blå filtermåtter og tilsidst et rum uden måtte men med pumpen liggende i?

henrikbp — 17. november 2008, 20:00

Har lavet 3 rum opdelt med filtersvamp:
1 rum - filtersvamp i firkanter
2 rum - bioballs blandet med filtersvamp i firkanter. Havde slet ikke nok bioballs - tror størrelsen på filtret kom bag på mig - så det er primært filtersvamp.
3 rum - 2 powerheads hvis den ene skulle brænde sammen "dør" filtret ikke med døde fisk til følge

Der er sikkert mange gode råd mht. hvad der skal i de enkelte rum og i hvilken rækkefølge, men nuværende fungerer helt fint. Dog kunne en gang filtervat til de mindre partikler måske være en ide.

dave — 17. november 2008, 22:16

Det eneste jeg kan tilføje er mine gode erfaringer med planteimporten og især neonfisken i kbh,

brevis — 18. november 2008, 06:37

Se der kom jo et nyt spørgsmål frem til #9 🙂
Hvad med om natten, skal pumperne få lov at køre hele tiden eller skal fiskene have "nattero"?

Steffen — 18. november 2008, 09:46

Hey er også selv nybegynder med malawi. og har inden jeg købte mine første fisk. været i et par forskelige butikker. og ende med at købe fisk hos MP tropefisk i haslev. super god service og gode priser! næsten halv pris i forhold til planteimport. så jeg vil varmt anbefale MP Tropefisk i haslev

opeka — 18. november 2008, 14:36

Du skal ikke slukke filteret unødigt, så "dør" filteret og fiskene, evt. er det nødvendigt ved vandskifte etc.
Husk reglmæssigt vandskifte, jeg skifter selv 1/2 af vandet i akv. hver uge. Andre mindre
Peter

brevis — 18. november 2008, 14:53

Godt at vide 🙂 Syntes ellers at have forstået at filteret kunne slukkes om natten når det var et "bag-baggrund" type 🙂

Patrick — 18. november 2008, 15:02

Her er en meget god guide til filter bag baggrunden.

http://www.unimati.dk/Montering.htm#Montering%20filter

henrikbp — 18. november 2008, 20:56

[citat]Se der kom jo et nyt spørgsmål frem til #9 🙂
Hvad med om natten, skal pumperne få lov at køre hele tiden eller skal fiskene have "nattero"?[/citat]
Mmmmm der gav du mig lige en ide. Måske skulle jeg sætte en timer på det ene powerhead. Det er ikke meget det sparer om året(omkring 200 kr), men hvis det samtidig giver ro om aftenen er det jo 2 fluer med et smæk.................

brevis — 26. november 2008, 10:48

Så kom det op at køre 🙂 bordet ser godt ud og står fint på trægulvet fra 70'erne (lidt nervøs for det før der kom vand i)
CC leverede sandet + bioballs/filtersvamp. God kvalitet på sandet, næsten ingen uklarhed i vandet fra start.

Dog skal det siges at min Tunze pumpe larmer/brummer lidt, kan det være fordi at den har været slukket i 2ugers tid og "tørret" ud? Den ligger i bunden på en filtermåtte og rører ikke direkte ved glas/baggrund. Fra udblæsningen går der en slange op til baggrunden.
Eller skal sådan en fætter brumme lidt 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.