Rejer og trådalger?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Team Darwin — 17. januar 2009, 22:34

Hej alle på AS

Jeg ville lige hører hvilken rejer der tager trådalger da jeg har et lille problem med disse i mine akvarier.

jery — 18. januar 2009, 00:51

Det er vist Amano - men du skal måske samtidig se på årsagerne til trådalgerne.

NielsL — 18. januar 2009, 01:01

Er der ikke nogen hvor ynglen kan blive i akvariet som også er efektive mod alger?

Ullits — 18. januar 2009, 01:44

ja, rejer er symptom behandling ... årsagen er som regel manglende gødskning, altså hvor planterne ikke fungerer optimalt og kan aftage de gødningsstoffer der er i vandet og bundlag.... det er formentlig et eller flere gødningsstoffer som planterne mangler for at fungere optimalt... men når de mangler er der simpelthen frit slag for alger...
en anden ting er at trådalger elsker akvarier hvor der er tætte plantemasser eller pyntegenstande der kan danne rolige steder hvor de rigtig kan trives så at sikre en rimelig cirkulation er med til at holde dem borte..
i mellemtiden holder man dem i ave og hjælper dem på vej ved hjælp af en gammel tandbørste til at fjerne dem manuelt...

mipe — 18. januar 2009, 08:31

Der er ingen rejer der tar grønne tråd alger.
Amano rejen er den mest effektive til at tage alger men lige nøjagtig trådalger tar den ikke.

Anti-Pjerrot — 18. januar 2009, 08:57

Amanorejer tager fint trådalger. Jeg har altid brugt amanorejer i opstartsfaserne på kickstartede akvarier for at undgå at trådalger får fodfæste. De er super til at tage dem hvis man da sørger for at stoppe med alm. foder samtidigt.

Skal vi lige se et før og efter billede:
Akvariet (54L) var nogle dage forinden fyldt med en masse lavasten med nyindkøbt mos, som var fyldt med trådalger.

Time 1, 50 amanorejer tilsættes:

Det er nemt at se hvormeget trådalge der er imellem mosset.


Time 40. Jeg kommer hjem til dette syn:

Nemt at se hvor meget alge der er fjernet ift. det første billede:

Team Darwin — 18. januar 2009, 10:35

Okay så det Ullits siger er at jeg kan slipe af med dem ved at begynde at gøde? Ville det være nok at gøre det med tropicas plantenæring plus eller vil du helt klart anbefalde at jeg bruger noget af dit Ullits? Det er ikk meningen at der skal være en flot plante vækst de akvarier jeg har problemer i. Formålet med dem er guppy opdræt nemlig.

Team Darwin — 18. januar 2009, 10:35

(ups *rødmer* den skrev en fejl så jeg blev bare ved)

Jan Persson — 18. januar 2009, 11:17

[citat]Er der ikke nogen hvor ynglen kan blive i akvariet som også er efektive mod alger?[/citat]

Jo, disse

Taiwan Pale Blue rejen er en rigtig god begynder reje på lige fod med Red Cherry rejen, som er en fremavlet variant af Taiwan Pale Blue rejen

Taiwan Pale Blue rejen er en af de mest effektive algebekæmpere i akvariet, og er en af de få algerejer, der også spiser trådalger.


Læs mere hos Rejefarmen: http://www.rejefarmen.dk/?id=119582

Anti-Pjerrot — 18. januar 2009, 13:07

IME så tager RCS også trådalger i fin stil - dem og andre Neocaridina er dog ikke nær så effektive som amanoerne pga. deres mindre størrelse.

Unomas — 18. januar 2009, 13:10

lige et spørgsmål.

RCS er da godt nok natte aktiv ikke ?? ser aldrig rejer om dagen men når lyset har været slukket i længer tid og man tænder det er hele min baggrund fuld af RCS'er ??

eller er det bare fordi de er bange for min sommerfugle cichlider, så det bliver nød til at arbejde om natten ??

Steffen kbh — 18. januar 2009, 13:18

Jeg har læst at Neocaridina Heteropoda (Taiwan Pale Blue) er lige se effektiv til trådalger som Amano rejer, og så er de tæske flotte. Desværre er det ikke en reje jeg har set, så den kommer nok til at stå på ønskesedelen et stykke tid endnu.

Steffen kbh — 18. januar 2009, 13:19

Hmmm, et tryk = tre indlæg LOL

Ullits — 19. januar 2009, 05:33

#8 Maja, det kommer sådan set ud på eet, om du har få planter eller mange, så kræver planterne de samme gødningsstoffer... det der kan være forskel på er mængden af den tilførte gødning... det er klart hvis man har mange planter, så er behovet større end ved et par stykker... eller kan være det, da mange planter faktisk kan forbruge utroligt store gødningsmængder ...
jeg har ofte trådalger i et af mine akvarier, hvor jeg opbevarer "reserve-planter"... de gror ofte så tæt at der bliver stillestående vand og dejligt varmt også, fordi cirkulationen er for lille... så fjerner jeg det med tandbørsten, altså hvad jeg kan og tynder en smule ud i planterne, så der igen er cirkulation, at der er "uro" i vandet, bryder trådalgerne sig ikke om og de forsvinder ret hurtigt efter sådan en behandling... så de er ikke noget problem overhovedet og er ret hurtige at komme til livs.... som du kan læse ud af det her, så er de der altid, det er bare et spørgsmål om at have nogle betingelser der gør det vanskeligt for dem at etablere sig..... og med hensyn til gødning, ja, så foretrækker jeg mit eget, så har jeg helt styr på hvad der bliver tilsat akvariet og også mængderne ... det er langt sværere ved de færdig lavede produkter... forholdet i dem er nærmest omvendt af hvad det burde være...😉

Team Darwin — 19. januar 2009, 08:29

Men Ullits nu har jeg jo noget af dit gødning, hvor meget vil du tro jeg skal tilsætte til de små 25 liters hvor jeg har problemet? der er nok kun 22 liter i og der er i hver en god klat javamos, en anubias nana og lidt javabregne.

Ullits — 19. januar 2009, 23:18

1/3 del af det du doserer til dit 75 liter, vel at mærke hvis det er det samme vand du bruger...

bandholst — 19. januar 2009, 23:22

godt vi har dig jørn.må sige at dine triks har givet pote hjemme ved mig..😀

Ullits — 19. januar 2009, 23:44

jamen det er da godt at høre at det gør nogen nytte.... som oftest hører man jo kun om de trælse tilfælde hvor det ikke lykkes for folk...

det er som ikke altid at der skal meget til bare man er lidt konsekvent og tror på det man gør... så kommer man langt... og som regel også med et godt resultat!😉

Team Darwin — 20. januar 2009, 06:04

Mange tak Jørn 🙂 Det er netop det samme vand jeg bruger, så jeg vil prøve at doserer 1/3 til mine små akvarier og se om det hjælper på trådalgerne. Jeg kan desværre ikk tilbude dem mere lys, men der hvor det er værst er der mest lys, så de mangler nok nogle næringsstoffer.

Men jeg takker og bukker endnu en gang 🙂

Villads — 20. januar 2009, 06:15

Maja,hvis dine trådalger,gud forbyde det*rødmer*,kommer fra mig, skal du ikke regne med at den gode strøm du har i dine akv. vil hjælpe noget.
Hos mig har trådalgerne stået i strømmen fra mit 1200 l/t PH hvor de stortrivedes.
Måske der er flere slags af det djævelskab.

Det bliver spændende at se om gødning kan hjælpe.

Team Darwin — 20. januar 2009, 08:12

Jeg prøver med noget godt gødning Villads og så får jeg nogle rejer af Bo om 14 dage, som jeg håber også kan hjælpe lidt på det, ellers må jeg bare blive ved med at fjerne dem med hånden 🙂

Villads — 20. januar 2009, 08:46

Mine kirsebærrejer kan ikke klare jobbet.

Team Darwin — 20. januar 2009, 09:08

okay, Bo siger at dem jeg får fra ham tager trådalger.

jery — 20. januar 2009, 09:13

Mine RCS rører heller ikke trådalger.

Team Darwin — 20. januar 2009, 09:50

Okay nu får jeg jo af sse om de gør eller ej 🙂
Det er vel et forsøg hver 😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.