Cichilder går i overfladen

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Dillandk — 24. januar 2009, 03:09

Jeg har haft mine fisk i en uge nu, intet problem indtil iaften... Jeg kiggede på akvariet og alle gik i overfladen? hm.. Tænkte at de nok sku søge ned igen med det gjorde de ikke, de er konstant i overfladen... Det skal lige siges at pumpen virker og det hele, så jeg har slet ingen ide om hvad der kan være i vejen 🙁

Mr.Frog — 24. januar 2009, 03:41

#1
Her er lige lidt god info:
Der er enten for lidt ilt i vandet eller for mange affaldsstoffer.
Skift 40% af vandet med en slamsuger.
Du skal have bevægelse i overfladen for at skabe ilt i vandet.
Dit filter fungerer ikke rigtigt før der er opbygget en bakteriekultur i filtermatrialet. Det begynder at fungere rigtigt efter 4-5 uger efter der er kommet fisk i.
Det er meget vigtigt at fodre meget lidt af gangen, specielt her i starten. Overfodring giver affaldsstoffer i vandet.
Fisk dør ikke af sult men af overfodring.

Hvad er det for et akvarie ?
Hvor mange fisk har du i ? og hvilke ?
Hvad er det for en pumpe/filter du har ?
Hvad siger temperaturen ?

Dillandk — 24. januar 2009, 04:02

Jeg tror måske jeg har givet dem for meget mad, for tænkte at de hellere må få for meget end for lidt ( nybegynder )
Det er et lille akvarium, tror det er ca 60-70 liter. Jeg har zebra cichilder gående, der er 7 styks. Temperaturen siger 25 grader, jeg ved ikke hvad det er for en pumpe, altså det er sådan en der pumper luft i akvariumet og så sidder der også et filter i...

Mr.Frog — 24. januar 2009, 07:25

#3
Der skal ihvertfald ikke flere fisk i end der er nu. Noget andet er at akvariet lige er lille nok til den slags fisk, men det emne lader jeg lige ligge nu.

Når du sætter fisk i et nyopstartet akvarie så skal man normalt sætte få styks i af gangen, så filterkulturen (filteret, bundlaget og andet) kan opbygges løbende. Det er derfor der kommer et bakterieboom i akvariet og fiskene ligger i overfladen for at få ilt, men det udjævner sig med tiden.
Derfor er det vigtigt at du skifter vand ofte her i starten. Og du kun render filteret ved tilstopning.

Her kan du læse lidt om fisken:
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Archocentrus_nigrofasciatus

Fam.Krebs — 24. januar 2009, 08:55

jeg vil anbefale dig straks at skifte 30% vand og igen om et par dage ..

stonny — 24. januar 2009, 09:20

#3 Problemet er ikke for meget foder, men som flere skriver en ophobning af affaldsstoffer. Du er formentlig ved at få en nitritophobning, som netop kendetegnes ved at fiskene står i overfladen. Vandskifte som beskrevet ovenfor. Nitrit er rimeligt giftigt for fisk.

Du bør skifte dine zebracichlider ud med nogel andre fisk. De bliver for store til et 70 l. Desuden bliver den som voksen en forholdvis aggressiv fisk . Du vil ikke få andet end problemer i at holde disse fisk under de nuværende forhold. Find nogle andre og mindre fisk - der er rigtigt mange spændende fisk, der vil kunne trives i et 70 l.

Dillandk — 24. januar 2009, 18:29

okay tusind tak for svarene, vil starte med at skifte vandet, og så senere hen skifte fiskene .

Dillandk — 24. januar 2009, 19:59

og forresten, hvis i har nogle ideer til hvilke andre fisk jeg kan have i mit akvarirum istedet for må i meget gerne komme med dem 🙂

Dillandk — 24. januar 2009, 23:03

Har skiftet vandet nu og det hjalp, de går ikke længere i overfladen, men hvilke fisk anbefaler i at jeg har i mit lille 70 liters akvarium istedet for mine zebra cichilder? 🙂

Chrølle — 24. januar 2009, 23:18

Sebracichlider skal have MEGET mere plads, når du har dem i det antal. Jeg ville foreslå et par maller, et par sydamerikanske
dværgcichlider (feks. apistogramma, nannacara anomala, og nogle små laetacara arter) sammen med nogle tetraer i overfladen f.eks. øksefisk

natracht — 24. januar 2009, 23:57

i siger godt nok at det ikke har noget med for meget foder at gøre... men hvis man fodrer hårdt i et nyopstartet akvarie så skider fiskene vel også mere og udskiller derfor flere affaldsstoffer... normalt når jeg starter nyt akvarie/filter op plejer jeg at holde fodringen på et minimum de første par uger..

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.