Fisk eller pattedyr ???

Hej.
Har nu haft en del debat omkring guppy, sværdragere, plattyer m.fl.
Er de fisk eller pattedyr ? De føder jo levende unger.
Er det måske noget med at de faktisk får æg men bare ruger dem ud i maven ?
Vil gerne høre jeres mening *uhh*

Præcis, det er levendefødende tandkarper. Dvs. at de udruger æggene i maven, og idet æggene klækkes svømmer ynglet ud, det er fisk og ikke pattedyr. falskfødende tror jeg også man kalder dem
tror også det kan læses under artsbeskrivelser

Mvh Michael

Der er ingen tvivl om at de er fisk. Sammenlignet er der jo også nogle øgler og slanger der føder levende unger f.eks.😉
Om de har æg i maven er et godt spørgsmål, personligt tror jeg nok mere på at de har en form for fosterhinde hver især inde i maven på værten. Men der er sikkert kloge hoveder der kan svare mere præcist på det:)


Der var Michael lidt hurtigere:P

Fisk!!

Jeg mener, at æggene klækker i det øjeblik fisken fødes 🙂

Dette besvarer vist dit spørgsmål:

Pattedyr (Mammalia) er oprindeligt landlevende hvirveldyr med fire lemmer, der primært kendetegnes af at være varmblodet, have en pels og at kunne producere modermælk. Navnet pattedyr kommer faktisk af, at deres dyreunger får mælk via mælkekirtler, som kaldes for patter.

Dier delfiner ?? 🙁

[citat]Dier delfiner ?? 🙁[/citat]

Ja.

http://www.nat.sdu.dk/users/sdu/anpra03/

#6 det mener jeg at de gør

Ja det gør de, ved i hvertfald at hos Almindelig delfin (som kan ses i DK) dies der helt op til et år.

Forresten findes der også pattedyr der lægger æg, nemlig myrepindsvinet og næbdyret.

Peter 🙂

Alle pattedyr (inklusiv dem der lever i havet) dier 😉

Tak for alle svarene 😛
fortsæt endelig hvis der er flere oplysninger 😀

# 10

Dem kalder man så for kloakdyr....

Hvad snakker teenage næbdyr hanner så om når de har været i byen lørdag aften? *blink*

Villads, de snakker om konens æg med mere... *LOL*

Men i øvrigt er det rigtig - alle levendefødende fisk ER fisk - og alle levendefødende krybdyr og slanger (sådan nogle er der også) er krybdyr og slanger - reptiler. Hos nogle fisk klækker ægget (og der er tale om æg) i fødselsøjeblikket - det gælder blandt andet guppyer, sværddragere, platyer, mollyer og em hel masse andre (alle de nævnte er i øvrigt beslægtede - tilhører samme "familie" af fisk). Hos andre (kun en hel gruppe - familien Goodeider, men flere enkelte arter - eksempelvis ålekvabber) er udviklingen (evolutionen) gået endnu videre: Her klækker ægget i hunnen, og ungen modtager næring og vokser, inden den fødes. Viviparitet kaldes det. Hos Goodeiderne er der en form for moderkage (som indeholder næring fra hunnen), hvorfra der overføres næring via en form for navlestreng (der dog går til gattet). Når ungerne fødes, hænger navlestrengen ved - hos nogle arter kun i et par timer, hos andre i op til et par dage.
Goodeiderne er truet i naturen, men en gruppe avancerede akvarister i Europa (blandt andet fra Poecilia Scandinavia) og USA arbejder sammen med biologer fra en række universiteter i hele verden (og også i Goodeidernes hjemland, Mexico) for at bevare disse meget specielle fisk.
Strategien med at føde levende unger er jo i virkeligheden en form for yngelpleje - det giver færre unger, men ungerne er større, og flere vil overleve (procentvis). Det gælder både hos fisk og eksempelvis krybdyr - og det er rigtigt, det er en videreudvikling i forhold til æglæggende arter - ligesom det er en videreudvikling, at nogle æglæggende arter har yngelpleje (mens de fleste ikke har).

Ud over universiteter og hobbyfolk (akvarister) deltager en række zoologiske haver (bl.a. i Tyskland, Østrig og England) også i bevaringsarbejdet - bare for fuldstændighedens skyld...!

En repræsentant fra Chester Zoo, Colin Grist, leder af deres akvarieadeling, holder i foredrag om netop dette, når Poecilia Scandinavia holder sin tredje internationale ungeføderweekend: http://www.poecilia.org/start/default.asp?page=224

[citat]# 10

Dem kalder man så for kloakdyr....[/citat]

Ja, kloakdyr, som er en gruppe inden for pattedyrene.

Peter 🙂

#1
Der er faktisk rigtig mange dyr, som føder levende unger og ikke kun fisk og krybdyr (mange kakerlakker føder også levende unger), men det gør dem ikke til pattedyr. Det primær kendetegn for pattedyr er mælkeproduktionen, for der findes pattedyr, der lægger æg, hårløsepattedyr, pattedyr uden ben, manglende patter osv., men de producerer allesammen mælk (altså hunnerne), som ungerne ernærer sig ved i en ængere eller kortere periode, og det er det, der gør dem til pattedyr.

Med venlig hilsen,
Othman Amin

#15 Sikke en masse oplysninger 🙂
Det med at de levendefødende får færre unger er måske rigtigt nok nar man tænker på at nogle lægger flere hundrede æg, men...Jeg har lige haft en sværdrager hun på ca.8 cm der fik mellem 60 og 70 unger ( talte 64 flere gange) og de fleste lever endnu, 3 uger efter 😮
Det synes jeg nu er noget vildt.

#20
De er jo heller ikke i naturen, men i et beskyttet miljø.

#20 Der er eksempler på sværddragere - store gamle hunner - der får 200 unger i et kuld. Men der er også æglæggende fisk, der satser på tusindvis af æg - så der er et stykke op 😀

Desto mere avanceret, desto færre og større unger. Sådan generelt (der kan altid findes undtagelser). Goodeider (og andre, hvor ægget klækker i hunnen, og ungen derefter vokser inden i hunnen og får næring) får relativt set større unger end eksempelvis sværddragere, platyer og guppyer (hvor ægget klækker i fødselsøjeblikket). Til gengæld også færre unger - måske 40 hos en stor gammel hun sammenlignet med den store gamle sværddragerhuns 200. Det er jo også et pladsproblem - til gengæld vil flere af de større unger overleve i naturen.
Et eksempel. En æglæggende hun lægger 2000 æg, en han gyder sin sæd over dem og befrugter de fleste af dem. Allerede æggene er et spisekammer for andre vandlevende dyr, det samme er de små unger, både æg og senere små unger er følsomme overfor svamp, parasitter med mere, og det tager også mange. Slutresultatet er to, der selv når at blive kønsmodne.
Sværddragerhunnen får 200 unger også her ender det med to, som når den kønsmodne alder (hvor de selv kan yngle).
Goodeidehunnen får kun 40 - men to når også her den kønsmodne alder.
Eksemplet er selvfølgelig tænkt og hypotetisk, men ikke urealistisk (i naturen).
Hvis målet er de to, for at det enkelte eksemplar kan videreføre sine gener, og arten på sigt overleve, har alle tre arter opfyldt målet, men med tre forskellige metoder. At føde levende unger tjener altså til at forhøje overlevelsesraten - til gengæld er der så færre (og større) unger som udgangspunkt.

Ja er det det?😀

Øhh, tjek lige datoen på tråden *doh*