Bioballs eller Keramikrør
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
bhv — 28. januar 2009, 20:21
jery — 29. januar 2009, 00:37
jensp — 29. januar 2009, 00:39
[/citat]
Uden trivl, men kan du forklare hvorfor???
😎
jery — 29. januar 2009, 00:45
AndersGS — 29. januar 2009, 00:57
Mr.Frog — 29. januar 2009, 01:27
Men ellers som #5 skriver,keramikrør er de bedste, da de har en større overflade.
Der findes flere former/udgaver på biobolde.
#7
Nej, det var bare mig der formulerede mig forkert 😀
bhv — 29. januar 2009, 02:22
jensp — 29. januar 2009, 22:34
Nej, men du påstår at keamikrør er bedst, så må du jo have en begrundelse og en baggrund for at gøre det????
Eller er det en påstand som blaffer i vinden?
😉
jopa — 29. januar 2009, 22:38
Intiligent svar 😉
Har du dokumentation for din påstand ?
jopa — 29. januar 2009, 22:48
Jeg ved ikke hvad der er bedst hvis det skal stå alene, men ville mene at biobolde er bedre til at rense.
Jeg har dog valgt en kombination i mit filter hvor det først render igennem bioballs og derefter keramik
jensp — 29. januar 2009, 22:48
At der skulle være en større overflade på Keamikrør fatter jeg ikke!!!!*blink*
Biobolde er jo netop "kendt for" at det er det biologiske filtermatriale m allerstørest overflade! Alle "mellemrumene" = "rillerene" Har jo overflader hele vejen i gemmen bolden!
MVH. Jens
jopa — 29. januar 2009, 22:55
Vi stiller jo spørgsmålene for at få svar og ikke bare påstande 😉
Jeg ville modsat påstå at bioballs renser bedre end keramik, men som sagt har jeg intet udover egne erfaringer og det kan jo ikke bruges som dokumentation;)
bhv — 29. januar 2009, 23:09
Unimati — 29. januar 2009, 23:19
Som udgangspunkt er der "plads" til en overkapacitet af bakterier på alle filtermaterialer, der er tilgængelige i handlen..... det hele kommer bare an på mængden. Hvis du f.eks. har et lille indvendigt filter, der kan rumme 0,5 L filtermateriale, vil det være smartest at finde det materiale, der volumenmæssigt fylder det mindste kontra overflade arealet. Her vil små porøse kugler være at foretrække.
Har du derimod et baggrundsfilter eller sump er det hip som hap, hvad du vælger. Her er alle materialer mere end gode nok til at rense vandet biologisk.... det er nok mere pengepungen, der vælger for dig 😉
En spandpumpe er mere tricky..... Har skal du gøre op med dig selv, hvor stor din belastning i akvariet mon vil være i fremtiden (skal du have 3 guppyer eller et par oscar cichlider, der æder selvdøde grise til morgenmad). Der er det ofte nok med almindelige billige biobolde, men i specielle tilfælde (og nogen spandpumper kræver det næsten for at køre) skal du bruge det dyre filtermateriale med den største overflade.
Alt i alt plejer jeg at sige, at 1 L indkørt filtermateriale er nok til at holde nitritten ude af et 720´er. Alt andet over 1 L, definerer bare hvor ofte vi gider at rense det 😀
I det jeg har skrevet, har jeg ikke taget højde for den mekaniske filtrering, da det er et helt andet kapitel, som man kan bruge rigtig lang tid på at diskutere.... og det er et mega spændende emne 😉
jensp — 29. januar 2009, 23:24
Ellers 100 % enig i #14!!
morsboel — 29. januar 2009, 23:48
Det samme kunne man dog også hævde omkring det indledende spørgsmål da "bedst" er et vidt begreb....
Hvis det drejer sig om filterkapacitet - her tænkes på bilogisk filterkapacitet - vil jeg gi' admin ret i at keramikrør er "bedst". Dette skyldes at den biologiske filterkapacitet bestemmes af hvor mange bakterier, der kan side på filtermediet, og her er mediets overfladeareal afgørende. jensp i #11 påpejer dog at pointen med biobolde netop er et stort overfladeareal. Jeg vil dog påstå at dette langt overgås af det porrøse keramik. I denne sammenhæng ser jeg biobolde som værende et billigere og lettere (vægtmæssigt) alternativ - men ikke lige så "godt". Endvidere bevirker det porrøse keramik at der kan leve bakterier langt inde i selve keramikmaterialet. Her inde er vandflowet lavt hvilke kan give anledning til et lokalt anarobt miljø. I dette miljø kan bakterier leve, som ikke trives i iltrige miljøer. Disse bakterier kan fjerne nitrat fra vandet hvilket ellers er svært at opnå i almindelige akvariefiltre.
Hvis "bedst" i #1 derimod drejer sig om mekanisk filterevner vil jeg mene at de kun er anvendelige i kombination med finere filtermaterialer - fx skum og vat - og her vil jeg mene at de i praksis er lige gode. Da bioboldene dog typisk er billigere og er lettere, er disse vel at foretrække.
Hvilken af de to filteregenskaber, der er vigtigst for valgt mellem biobolde og keramik vil jeg tro er op til den enkelte situation. For mit eget vedkommende ville jeg prioritere begge højt. Så hvis økonomien ikke spillede nogen rolle ville jeg derfor vælge keramik.
morsboel — 29. januar 2009, 23:54
jensp — 29. januar 2009, 23:55
Ja, det var jo super!!!
En begrundelse, bygget på viden og erfaring i akvariehold!
Det kan vi lide!!!!😀:D:D:D
Unimati — 30. januar 2009, 00:04
morsboel — 30. januar 2009, 00:17
I et baggrundsfilter er gennemstrømningen typisk så relativt lav i forhold til mængen af filtermateriale at jeg rent faktisk tror at der kan findes de her iltfattige zoner hvor vandflowet er meget ringe. Og dette vil jo netop give anledning til nitratreduktion.
Bag min 2-meterbaggrund har jeg en smule biobolde, skum og en ordentlig dynge filtervat samt en gennemstrømning på knapt 2000 liter per time. Til sammenligning findes der jo spandpumper med samme gennemstrøming som måske kun indeholder 1/5 filtermateriale.
Unimati — 30. januar 2009, 00:47
Du har også ret i, at det har noget med vandgennemstrømningen kontra volumen af bioboldene at gøre. De biobolde, jeg bruger, bremser vandet helt abnormt. Jeg har indsugningsriste i bunden, og powerheadet på bunden i modsatte side. Alligvel kan jeg se, at de øverste biobolde i filtreret cirka 7-10 cm fra indsugningsristen er beskidte. Dvs. bioboldene kan sprede cirka 1000 L vand i timen (i 325´erne) til at dække filteret fra top til bund på små 7-10 cm. Det må, som du selv er inde på, kunne skabe nogle iltfattige områder i de resterende 70-80 cm biobolde. Det er bare irriterende, at alle filtrene vender ind mod væggen, så man ikke kan se det med egne øjne 😀
fiero — 30. januar 2009, 12:11
har noget liggende jeg aldrig har brugt, der fulgte med et akvarie i tidernes morgen, det er noget billigt lort for at sige det lige ud. Derimod har jeg Sera Siporax liggende jeg bruger.
denne tråd fik mig så lige til at prøve at forklare forskellen. de billige er meget "hårdt" og kompakt med en glat overflade, hvilket gør at overfladen/filterkapasitet kun er den man kan se udvendig og det er det eneste der er brugbart på de billige.
siporax derimod er mega porøs, og overfladen er meget ru. dette gir en større overflade i sig selv, udover der vi være en svag cirkulation gennem materialet.
den store forskel er dog vægten = hvor kompakt/porøs det er. tog lige en lille beholder og vejede samme volumen af det billige og siporax:
billig bras keramik: 96gram
sera siporac: 38gram
alene vægten siger at, der er ca 2,5x så meget materiale i det bilige ved samme volumen. dermed er det ikke særligt porøs og overhovedet ikke brugbart til andet end mekanisk filter, hvad det så end skulle der, hvis i spørg mig
jeg vil påstå sera siporax er det bedste valg hvad angår filterkeramik, med stor afstand til konkurrenterne.
HC
Unimati — 30. januar 2009, 12:21
fiero — 30. januar 2009, 12:28
HC
Unimati — 30. januar 2009, 12:35
fiero — 30. januar 2009, 12:39
jeg er også kun begyndt at bruge siporax for nogen måneder siden. men har så også valgt at lave lidt "forsøg" for at se om det virkeligt er så godt som mange påstår. har bl.a sat en spandpumpe på mit 1460 udelukkende med 6 liter siporax, bare for at se om nitraten forsvinder med tiden.
Unimati — 30. januar 2009, 12:43
bhv — 30. januar 2009, 20:02
jf — 31. januar 2009, 08:30
Jeg har foretaget lidt beregninger på 2 forskellige typer biobolde og de har begge en overflade på det der svarer til et kvadrat på 55 cm x 55 cm pr. liter biobolde. Keramikrør har muligvis en anelse større overflade pga. ujævn struktur. Det svarer til at ca. 3 liter biobolde/keramikrør giver en overflade på 1 m2 og det er langt fra de forestillinger folk har om disse materialers fantastiske formåen, ofte bliver størrelser som fodboldbaner brugt til sammenligninger af arealet. En regnvandstønde med biobolde/keramikrør tilsluttet et akvarium ville sikkert være en god ide, men fordi man putter 1-3 liter biobolde/keramikrør i sit filter, vil der næppe være en målbar forskel. Personligt vil jeg hellere udnytte vores sparsomme filtervolumen til skumsvampe, der både filtrerer vandet mekanisk og biologisk.
Mr.Frog — 31. januar 2009, 09:22
Bliver biobolde og keramikrør ikke normalt brugt som grovfilter i et filter med flere forskellige typer filtermatrialer og ikke som eneste filtermatriale ?
morsboel — 31. januar 2009, 17:14
Hvad bygger du denne påstand på? Jeg er enig i at man relativt let kan måle bioboldene op og udfra det beregne overfladearealet, men det er bestemt ikke så let med keramik!
Ifølge Eheim levere de keramiske filtersubstrater med overfladearealer på 450 m2 per liter og ifølge Sera levere de keramiske substrater med overfladerarealer på 270 m2 per liter. Selv hvis man dividere med reklamefaktoren er disse arealer stadig meget store, og jeg ser ikke nogen grund til ellers at betvivle disse.
[citat]den store forskel er dog vægten = hvor kompakt/porøs det er[/citat] Du har helt sikkert ret i at der er stor forskel på keramik. Men netop fordi der er stor forskel på keramik og på hvordan det er forarbejdet kan man ikke bruge vægten til at måle eller indikere overfladearealet - og slet ikke til at indikere om overfladearealet er tilgængeligt. Overfladen på indersiden af en lukket boble er jo ikke til megen nytte i denne sammenhæng.
Ovefladearealer er bestemt ikke simple at måle på så små emner som disse. Det kan bl.a. gøres vha. adsorptionsforsøg hvor prøveemnet lukkes inde i et kammer med nitrogen, CO2 eller anden gas, der ikke reagere kemisk med prøven. Afhængigt af prøvens overfladeareal vil mere eller mindre gas "hænge fast" (adsorberes - ikke absorberes) på prøven. Dette princip benyttes fx. til at bestemme overfladeareal på aktivt kul.
jf — 31. januar 2009, 21:21
Ifølge Eheim levere de keramiske filtersubstrater med overfladearealer på 450 m2 per liter og ifølge Sera levere de keramiske substrater med overfladerarealer på 270 m2 per liter. Selv hvis man dividere med reklamefaktoren er disse arealer stadig meget store, og jeg ser ikke nogen grund til ellers at betvivle disse. [/citat]
Jeg bruger min sunde fornuft... Fordi et rør er lavet af keramik, forøges overfladen ikke med 1.500 x. Min logik siger mig også at selvom du knuser 1 liter hule keramikrør med en hammer, kan du ikke få det til at dække en overflade på 450 m2, hvis du er heldig kan det måske dække 10-20 m2.
Hvis du læser på Sera' hjemmeside skriver de om sera siporax® 15 mm: http://www.sera.de/index.php?id=473
"Äußere Besiedlungsfläche von sera siporax®: 0,3 m2 pro Liter" = "Ydre overflade til kolonisering af sera siporax®: 0,3 m2 pr Liter"
Faktisk samme tal som jeg skrev i mit indlæg. Hvordan de så længere ned pludselig skriver at den effektive overflade bliver 270 m2 pr. liter er mig gåde, måske har du en forklaring på det?
Reklamens magt er stor, og det er op til den enkelte forbruger at stille spørgsmålstegn ved alle de nye fantastiske produkter, der strømmer på markedet. Desuden har jeg aldrig set dokumentation på at hverken biobolde, keramikrør, osv. skulle have en målbar virkning på vandkvaliteten i akvariet.
Unimati — 31. januar 2009, 22:22
Jeg har ikke kunnet finde nogle producentoplysninger på keramikrør, men jeg har også kun Eheims til at stå, og de skriver ikke noget om arealet på dem. Det giver også mening, da Eheim ikke anser keramikrør for noget til brug i biologisk filtrering.
#32 Jeg kan naturligvis ikke svare på vegne af Sera, men Siporax bruges til både aerob og anaerob filtrering. Dvs. den samlede effektive overflade også dækker det indre af siporax, hvorimod ydre overflade måske kun dækker det visuelle for os?
[citat][
Reklamens magt er stor, og det er op til den enkelte forbruger at stille spørgsmålstegn ved alle de nye fantastiske produkter, der strømmer på markedet. Desuden har jeg aldrig set dokumentation på at hverken biobolde, keramikrør, osv. skulle have en målbar virkning på vandkvaliteten i akvariet.
[/citat]
Jeg er ikke sikker på, at jeg helt forstår det, du skriver, men jeg prøver alligevel at svare på det.
Du har helt ret i, at vi reelt set ikke behøver at have et filter på vores akvarier. Hvis du kan sikre dig, at dit vand passerer fordi dine dekorationsgenstande eller bundlag, så er det nok til at holde nitritten væk. Det giver så lidt problemer med at fjerne svævet i vandet. Derudover giver det nogle begrænsninger, når du vil omdekorere dit akvarie, da du altid skal tage vandets flow omkring sten/bundlag i betragtning.
Jeg driver selv mit saltvandsakvarie uden brug af filter/skummer. "Filteret" består af en cirkulationspumpe dækket med levende sten, og så et par moduler med overløb og anaerobt filtermateriale, for at hjælpe med nedbrydningen af nitraten. Det fungerer fint, og de levende sten fjerner også fint svævet fra vandet. Jeg bryder mig bare ikke om faksekalk i mine akvarier, og har derfor ikke prøvet samme opsætning i mine cichlideakvarier..... der er det lidt nemmere med et almindeligt filter 🙂
morsboel — 1. februar 2009, 00:26
Jeg bruger min sunde fornuft... Fordi et rør er lavet af keramik, forøges overfladen ikke med 1.500 x. Min logik siger mig også at selvom du knuser 1 liter hule keramikrør med en hammer, kan du ikke få det til at dække en overflade på 450 m2, hvis du er heldig kan det måske dække 10-20 m2.
[/citat]
Jeg ved ikke om vi misforstår hinanden, eller om jeg misforstår dig...? Men i hvert fald er jeg noget undrende over din sunde fornuft i ovenstående argumentation?
Lad os prøve et lille tankeeksperiment: To ens terninger - de har samme ydre mål og er af samme materialer. Dvs. at de har samme overfladeareal. Hvis man nu bore huller i den ene af terningerne er det vel klart at overfladearealet af den terning hvori hullerne nu er boret er vokset, hvis overfladearealet af udboringerne taget med i betragtning? Men dette betyder naturligvis ikke at terningens ydremål nu pludselig er blevet større end de ydre mål på den oprindelige terning uden huller. Det vil også sige at overfladearealet ikke nødvendigvis i praksis kan foldes ud til en plan flade.
Overnstående princip gælder også i en mikroskopisk målestok. Keramik kan optræde på en porrøs form. Dette kan opfattes som et materiale fuld af huller. Man kan ikke med sin sunde fornuft udelukke at disse huller kan være så små at de ikke kan ses med det blotte øje. Men selvom hullerne er små bidrager de stadig til at forøge overfladearealet på samme vis som i tankeeksperimentet oven for. Hvis hullerne er små er der samtidig plads til mange af dem. På den måde bliver overfladearealet endnu større - og det er vel at bemærke uden at ændre de ydre mål på materialet hvori hullerne findes.
Mht til sera's forvirrende angivelser af overfladearealet tror jeg at unimati har ret i sit bud i #33
Biobolde, keramikrør, osv. har helt sikkert en målbar virkning. De benyttes, og har været benyttet i mange år, i forbindelse med spildevandsresning verdenen over og bliver også benyttet i nyopførte anlæg. Så det er hverken en nymodens eller forældet idé. Jeg kan ikke fremvise data, der be- eller afkræfter virkningen i akvarier. Men da akvariefilter i vid udstrækning er bygget op efter samme, men forsimplede principper, ville det overraske mig hvis der ikke kan påvises en positiv virkning - naturligvis afhængig af at den passende mængde biobolde benyttes i forhold til vandmængde, andet filtermateriale osv.
jensp — 1. februar 2009, 00:38
jf — 3. februar 2009, 12:21
Jeg har ikke kunnet finde nogle producentoplysninger på keramikrør, men jeg har også kun Eheims til at stå, og de skriver ikke noget om arealet på dem. Det giver også mening, da Eheim ikke anser keramikrør for noget til brug i biologisk filtrering.[/citat]
Tak for dit svar i debatten! Jeg har også forgæves ledt efter info fra Eheim, mener at jeg tidligere set de store tal morsboel nævner. Det er da tankevækkende at Eheim ikke anser deres keramikrør som egnet til biologisk filtrering, hvis de skulle have en total overflade på 450 m2 pr. liter.
[citat]Du har helt ret i, at vi reelt set ikke behøver at have et filter på vores akvarier. Hvis du kan sikre dig, at dit vand passerer fordi dine dekorationsgenstande eller bundlag, så er det nok til at holde nitritten væk. Det giver så lidt problemer med at fjerne svævet i vandet. Derudover giver det nogle begrænsninger, når du vil omdekorere dit akvarie, da du altid skal tage vandets flow omkring sten/bundlag i betragtning. [/citat]
Jeg mener ikke at vi ikke skal have filter på, jeg bruger som tidligere nævnt en skumsvamp til det den mekaniske og biologiske filtrering og masser vandskift klarer resten.
jf — 3. februar 2009, 12:28
For at undgå misforståelser kan vi så blive enige om flg.:
1. Der er en ydre overflade (den udvendige synlige overflade)
2. Der er en indre overflade i porøse materialer (ej synlig)
Og at den ydre overflade på 1 liter biobolde/keramikrør udgør ca. 0,3 m2 pr liter, svarende til et areal 55 cm x 55 cm.
Unimati — 3. februar 2009, 14:49
Unimati — 3. februar 2009, 14:57
Jeg mener ikke at vi ikke skal have filter på, jeg bruger som tidligere nævnt en skumsvamp til det den mekaniske og biologiske filtrering og masser vandskift klarer resten.
[/citat]
Det er jo lidt det, jeg vil frem til. Hvis vi kun stiler efter at få omdannet nitrit til nitrat, og efterfølgende fjerne nitraten ved et vandskifte, så er denne debat gået fra at være ekstrem interessant til at være jævn kedelig, og "spild af tid". Det kan alle materialer gøre... dit grus i indkørslen vil være mere end nok. Du fjerner så svævet i vandet med en svamp, hvor man alternativt kan bruge vat.....
Det jeg helt vildt gerne vil frem med er, at som jeg ser det, så er alle vores filtre totalt elendige....... Vi skal jo stadigvæk skifte vand, ellers går det galt 😉
Kunne man få den "mentalitet" frem i folk, så ville vi være flere, der eksperimenterede med en biologisk fjernelse af nitraten med mere stabile vandværdier til følge, og i det lange løb, færre dødsfald og flottere fisk 🙂
Det er i den sammenhæng interessant at høre folks erfaring med forskellige biobolde, anaerobe filtermaterialer, egne anaerobe "opfindelser" og ligende. På den måde kan vi måske i fremtiden få nedsat vores vandskifte væsentligt, og det vil jo ikke være så ringe endda 🙂
bhv — 3. februar 2009, 19:43
jf — 4. februar 2009, 08:09
Det er i den sammenhæng interessant at høre folks erfaring med forskellige biobolde, anaerobe filtermaterialer, egne anaerobe "opfindelser" og ligende. På den måde kan vi måske i fremtiden få nedsat vores vandskifte væsentligt, og det vil jo ikke være så ringe endda 🙂[/citat]
Jeg kan kun erklære mig enig. Akvaristernes problem er først og fremmest at akvarierne er presset til det yderste med fisk og det gør det meget svært for et biologisk filter at følge med. Jeg går og pønser på at lave et højt akvarium, fyldt med 50% grus og 50% vand, planter, en god lampe, to Heterandria formosa og sparsom fodring. Min inspiration til filteret (som er det tykke bundlag og planterne) er naturen og Flemming Pil' filter.
jf — 4. februar 2009, 08:13
1. Der er en ydre overflade (den udvendige synlige overflade)
2. Der er en indre overflade i porøse materialer (ej synlig)
Og at den ydre overflade på 1 liter biobolde/keramikrør udgør ca. 0,3 m2 pr liter, svarende til et areal 55 cm x 55 cm.
[/citat]
Næste punkt er så den indre overflade.
Der er stor forskel på keramikrør. Keramik er som bekendt brændt ler. Keramik brændt ved lav temperatur bliver porøst. Keramik brændt ved høj temperatur bliver tæt, da der under brændingen opstår sintring, hvorved porerne lukker sig. Vi kender alle en almindelig lerpotte, der suger vand, den må betragtes som porøs. De keramikrør jeg har kigget på i mikroskop viser at mine keramikrør er brændt ved en relativt høj temperatur, da jeg kan se en sintring. Dermed er de desværre ikke særlig porøse, jo mere porøse jo større indre overflade.
Det er ikke let at måle den indre overflade og her har reklamens magt frit spil, alligevel vover jeg at tage udfordringen op. Hvordan måles den indre overflade?
Jeg har lavet et forsøg med keramikrør af ukendt fabrikat.
1. Et liter keramikrør som jeg først har ovntørret, så al væske/fugt er drevet ud.
2. Efter afkøling bliver de vejet, tør vægt er: 927 gr.
3. Herefter koges de for at trænge al luft ud og mætte dem ved vand
4. Efter afkøling bliver de vejet, våd vægt er: 937 gr.
Resultatet viser at de kun kan indeholde ca. 10 cm3 vand og det er dermed det maksimale rumindhold, hvor der kan koloniseres af bakterier. Egentlig var jeg ikke overrasket over resultatet, da mine mikroskopiske undersøgelser viste disse rør som et sintret materiale.
Hvis man tager de 10 cm3 og fordeler dem anderledes, f.eks. i et tyndt lag:
1 mm tykt lag giver et areal på: 10 cm x 10 cm
1/10 mm tykt lag giver et areal på: 32 cm x 32 cm
1/100 mm tykt lag giver et areal på: 1 m x 1 m
Næste forsøg er foretaget med zeolit og samme procedure som med keramikrør (tørring og kogning og vejning)
1 liter zeolit vejer 707 gr, våd vægt 847, indre rumfang 140 cm3
Altså langt mere indre rumfang end keramikrørene.
De nye typer keramikrør er også kommet i udgaver, der er mere porøse end det jeg først testede. Desuden er der også kommet massive filtermaterialer i sintret glas og det lover endnu større indre overflade helt op til 600 m2 pr liter. Jeg har undersøgt et af de nyeste massive typer af sintret glas, samme fremgangsmåde (tørring og kogning og vejning) og resultatet giver et indre rumfang på i alt 160 cm3 pr liter.
Med andre ord 160 cm3 rumfang skal fordeles på et areal på 600 m2
Hvis man tager de 160 cm3 og fordeler dem anderledes, f.eks. i et tyndt lag:
1 mm tykt lag giver et areal på: 40 cm x 40 cm (0,16 m2)
1/10 mm tykt lag giver et areal på: 126 cm x 126 cm (1,6 m2)
1/100 mm tykt lag giver et areal på: 4 m x 4 m (16 m2)
Der er stadig langt op til de 600 m2.
Der er flere spørgsmål der rejser sig:
- Hvor tykt et lag fylder bakterierne?
- Bliver porerne lukket af skidt?
- Er der overhovedet indvendig cirkulation af vand i produktet?
- Løber vandet udenom, vand plejer at løbe den nemmeste vej?
- Sker der overhovedet nogen gavnlig biologisk aktivitet under så trange forhold?
- Kommer der nogensinde en dokumentation på at produkterne har en gavnlig effekt?
Når fabrikanterne opgiver overflade tal er det så en teoretisk overflade eller en praktisk overflade der kan koloniseres af bakterier?
Hvad bliver det næste i dette overflade kapløb? Jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi ser nye rekordtal på 800, 1.000 og 1.200 i de kommende år.
bhv — 4. februar 2009, 20:48
Akvarie West — 4. februar 2009, 22:06
Det er da et spørgsmål om hvad de skal bruges til.
Keramikrør er et materiale med en lille overflade, som kan bruges til forfilter. Der er det bedst.
Biobolde er et materiale der bruges til biologisk rensning, men det har ikke nær så stor overflade som flere andre typer materialer. Det er vel et materiale, som er blevet populært fordi man kan anskaffe det rimelig billig, og så overbevise sig selv om at det er godt nok, og man har gjort et rigtig godt køb. Køber man et kvalitetsfilter, og fylder det med biobolde, er det efter min mening som at købe en Mercedes eller Audi og fylde olieblandet benzin på den.
Til forfilter/slamopsamler, vil jeg bruge keramikrør.
Til biologisk filter vil jeg personligt aldrig bruge biobolde. Jeg ville benytte et af de mange produkter der har en væsentlig større overflade f.eks. sintret glas. Selv lave og lecanødder vil jeg betragte som bedre end biobolde, men det er så bare min personlige holdning.[citat][citat]Hvad bliver det næste i dette overflade kapløb? Jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi ser nye rekordtal på 800, 1.000 og 1.200 i de kommende år.[/citat]Jeg har da indtil for 4 år siden handlet med et materiale der havde en overflade på 1250 per liter. Der var bare mere salg i biobolde *doh*
Unimati — 5. februar 2009, 00:15
#42
- Hvor tykt et lag fylder bakterierne? Det aner jeg desværre ikke.
- Bliver porerne lukket af skidt? Ja, så bruger du filtermaterialer, der skal fungere anaerobt, er det vigtigt at det ikke slammer till. Placér det eventuelt efter filtervattet.
- Er der overhovedet indvendig cirkulation af vand i produktet? På et eller andet plan er der jo. Jeg har aldrig selv anvendt disse filtermaterialer i "lodrette" filtre. Dvs. spandpumper, så jeg kender ikke virkningen af filtermaterialet der. Jeg har brugt det i "vandrette" filtre f.eks. baggrundsfilter, hvor det ligger ovenpå powerheadet (efter alt det "almindelige" filtermateriale). Det er så min tanke, at flowet bliver meget lille igennem materialert, samtidigt med at nitraten vil "bundfælde" sig ovenpå det anaerobe filtermateriale, da nitrat er tungere end vand.... Ideen tror jeg er god nok, men virkningen er udeblevet 🙁
- Løber vandet udenom, vand plejer at løbe den nemmeste vej? Slammer materialet til, vil vandet 100% sikkert løbe udenom.
- Sker der overhovedet nogen gavnlig biologisk aktivitet under så trange forhold? Nogle påstår, at de har rigtig gode resultater med anaerobe filtermaterialer..... jeg har bare ikke endnu (men det skal nok komme), så jeg må være dig svar skyldig. Personligt mener jeg, at vi skal bruge rigtig mange liter for at få en gavnlig effekt i akvariet, men den påstand er helt for egen regning.
- Kommer der nogensinde en dokumentation på at produkterne har en gavnlig effekt? Tvivler, hvis du tænker på deres anvendelse i biologisk nedbrydning af nitrat.
lgb — 5. februar 2009, 08:30
Men et billigt nitrat filter, har line en løsning på: http://coryforum.dk/viewtopic.php?t=695 det er dog med brug planter.
jf — 5. februar 2009, 09:36
Vil gerne læse mere om det - har du et navn/link til produktet?
Bruger #271284 — 5. februar 2009, 09:41
Jeg er i gang med at lave mig en sump til en malawi balje, kan man bruge grus som filtermateriale..??
jf — 5. februar 2009, 09:44
Lyder spændende! Fortæl endelig om det, hvis du en dag får gang i det.
Folk er meget fokuserede på at fjerne nitrat fra akvariet, men der er helt sikkert flere andre affaldsstoffer fra fiskene, alene det at vandet bliver gult med tiden viser at der andet. Indtil videre kommer man ikke uden om et regelmæssigt vandskifte på "normalt" belastede akvarier.
lgb — 5. februar 2009, 09:49
all4fish — 16. november 2009, 18:06
Ved godt det er en lidt ældre tråd, men hvad så med de heavy biohjul som de f.eks sælger på Akvarieudstyr.dk
De må da have en større overflade end de alm. hvide biobolde? er der nogle som har prøvet dem?
mvh
Majbritt
jf — 17. november 2009, 07:42
De må da have en større overflade end de alm. hvide biobolde? er der nogle som har prøvet dem?[/citat]
Der findes utrolige mange varianter af biobolde. For at sammenligne to forskellige er det vigtigt man ved præcist hvilke der er tale om - alm. hvide biobolde er et vidt begreb.
all4fish — 17. november 2009, 12:06
Er der nogle som har prøvet disse "biohjul" fra akvariesiden.dk? har prøvet at søge efter dem i debatten, men kan ikke finde dem omtalt nogle steder..*skeptisk*
Mvh
Majbritt
discusallan — 17. november 2009, 13:03
jeg har 100liter ubrugte bioballs til at stå og de er billige.
Allan
Dan — 17. november 2009, 14:28
Jeg har haft en række spandpumper (både JBL, Eheim og Fluval) med forskellige volumen fyldt med keramik, zeolit og 3-4 forskellige slags biobolde. Når det handler om nitrit og spandpumper/filter i baggrunde, må jeg indrømme, at jeg aldrig har oplevet nogen forskel på de forskellige typer filtermateriale. Også selvom flere af disse opsætninger har været belastede med mange fisk/meget foder. Min egen holdning - som jeg vistnok deler med en række andre brugere af dette forum - er, at man i langt de fleste opsætninger opnår en voldsom overkacitet af filteret, når det handler om nedbrydning af nitrit. De eventuelle forskelle, som der skulle være mellem filtermaterialer med forskellig ydre/indre volumen drunkner i den generelle overkapacitet. Når det handler om nitrit, er det derfor ligegyldigt, hvorvidt man anvender f.eks. biobolde, keramik. leca eller skum (eller små legoklodser?). Så længe filteret er indkørt, er nitrit i nul. Længere er den ikke. Muligheden for at opnå anaerob nitrat-omsætning er en helt anden historie, som jeg ikke skal gøre mig klog på her.
God fornøjelse!
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.