Er koralfangster en trussel mod et udsat økosystem?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Thioploca — 12. marts 2009, 18:08

Hej alle Saltvands Entusiaster!

Jeg har i de seneste dage gået og overvejet at genoptage en hobby som i sikkert finder interesse for - akvariehold. Nu er det sådan at jeg også læser marinbiologi og som sådan føler mig en smule solidarisk med havenes og jordens tilstand. Efterhånden som jeg har gået og tænkt på vores alle små våde venner, er jeg selvfølgelig blevet facineret af ideen om saltvands fisk - men så kom jeg i tanke om noget andet, for i sådan et pragt eksemplar af mininatur, skal jo helst findes levnde koraller osv. Nu kommer jeg til min pointe: Hvor fås polypkolonierne fra? Avles de i kulturer (hvilket jeg har svært ved at forestille mig med den ringe årlige tilvækst), avles de i havet, eller hugges de ganske enkelt fra verdens koralresservoir? Og i sidste tilfælde, kompromitterer det så ikke verdens dyrerigdom især men den stigende trussel fra stigende havniveauer (hurtigere end koralvæksten kan følge med) og koral'sygdomme' som f.eks. afblegning?

Håber at i kan give mig et betryggende svar, så at hvis jeg selv skulle bevæge mig ind i den forunderlige saline verden, ikke får dårlig samvittighed over at bidrage med stres til en allerede udsat niche i vores verdenshave.

PS er akvariefolk også naturfolk?

jery — 12. marts 2009, 18:10

Indlægget er flyttet fra 'Akvariesiden.dk - Nybegynder' til 'Saltvandssiden.dk - Generelt' af jery

AndersGS — 12. marts 2009, 18:22

Akvariefolk er naturfolk.

MEN, langt de fleste(læs: alle) koraller høstes fra verdens koralreve, dette er nogen steder en trussel, andre steder ikke. Det man gør når man høster koraller er at man brækker stykker af en kæmpe stor moderkoral og herved fragmenterer den til en masse små, disse små stykker podes på et stykke sten, hvor de så får lov at vokse sig fast hvorefter de sendes til europa.
Nu skriver du ringe vækst, mange koraller vokser faktisk utrolig meget i naturen, så meget at en høst fra dem ingen betydning har overhovedet.

Grunden til jeg starter med at skrive at akvariefolk er naturfolk er at vi akvarister udenmærket godt er klar over at der høstes af revene, derfor afholdes der ofte fragmentbyttemøder rundt omkring hvor man deler og bytter mellem de koraller man har erhvervet sig. Således spredes korallerne uden det påvirker naturen.

I Danmark er der ikke nogen koralfarme, det skyldes vores gennemsnitstemp. samt elpriser. Men steder som USA er der mange koralfarme, enten i land eller ude i selve havet.

Problemet ved saltvandsakvaristik er faktisk mere indfangning af fisk, dette foregår mange steder vha. cyanid eller andre bedøvelsesmidler, hvilket er meget mere skadende for revet. Dette afhjælper langt de fleste forhandlere i danmark ved ikke at handle ved de grossister/fangststeder hvor disse ting foregår.

AndersGS — 12. marts 2009, 18:35

Se evt. disse links:

Singapore: http://www.coralfarm.com.sg/index.htm
Fijiøerne: http://www.waterlifefiji.com/CoralFarm.htm
USA, Ohio: http://www.reefsystems.com/index.php?page=pictures
Portugal(privat mand): http://reefcentral.com/forums/showthread.php?s=&threadid=1215102

Mega fragment bytte i Illinois, USA:
http://www.midwestfragfest.com/directions.html

KimJ — 12. marts 2009, 19:33

M.h.t. vandstandsstigningen (som formentlig ikke i sig selv er et problem, men blot et udslag af det reelle problem, nemlig øgede temperaturer), gør koral høstning næppe nogen forskel.
Hvis ellers indsamlingen foregår på en hensigtsmæssig måde, virker det ikke sandsynligt, at indsamlingen af de trods alt relativt små mængder, der p.t. er efterspørgsel efter, kan gøre den store forskel, med undtagelse af fisk/dyr, som har et begrænset udbredelsesområde, og som har stor efterspørgsel.
Til sammenligning kan det nævnes, at koraller faktisk bliver knust og anvendt til at bygge veje og huse af. Der skal vist ikke lægges meget vej, for at have overskredet den samlede mængde koraller, som bliver forbrugt af akvariehandelen...

Det skal selvfølgelig ikke opfattes sådan, at der ikke kan opstå problemer p.g.a. trykket fra akvaristerne. Der skal tvært imod arbejdes aktivt for at flere og flere af de dyr Vi bruger, kan opdrættes.

AndersGS — 14. marts 2009, 16:19

Også lige et link fra en koralfarm ved Bali. Her dyrker man dem direkte i havet.

http://www.cornu.net/bali2008/

elisabethen — 14. marts 2009, 17:26

Er der ikke noget med, at Skov og Naturstyrelsen ikke rigtigt "tror" på det med koralfarme? ... Hvilket er grunden til, at visse koraller er helt bandlyst i DK, men kan købes i Sverige?

Som det ser ud pt. er løbet måske kørt for koralrevene pga. klimaforandringer og forsuring af verdenshavene, og så skal den enorme diversitet bevares i akvarierne. Men derfor er det stadig godt at være lidt kritisk, og primært købe opdrættede/farmede fisk og koraller.

AndersGS — 14. marts 2009, 17:34

Tror det er en and, kan godt være det har været sådan. Men ser da jævnligt fx. Catalaphyllia jardenei og Trachyphyllia geoffroyi i handlen, importerede som opdræt. Og den er da god nok.. 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.