Mystiske tropheus dødsfald

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Patrick — 17. marts 2009, 15:57

Hej folkens..
Jeg har lidt problemer i min 720 L tropheus akvarie.

info om akvariet:
720 L med moduler hvoraf 2 af dem fungerer som filter trukket af hver 1 x 1200 L powerhead.
Opbygget med en masse sten.

For-historie:
Akvariet er startet for længe siden, har kørt med andre fisk før.
I starten af Januar kom de første 20 stk i akvariet. Den 28 januar blev der tilført 2.5 mere som var lidt større.
Efter lidt magtkampe overtog de 2 største hanner magten og begyndte at producerer masser af skuffer.
Akvariet har kørt rigtig godt og der har ikke være nogle problemer.

Nu:
Fredag d. 6 marts fandt jeg en død, der var intet synligt at se på den eller nogen af de andre.
Fortsatte som normalt med foder, vandskift osv. Ingen tynd afføring, dog kunne de indimellem godt tage mad spytte ud igen, men de endte altid med at spise.
For en sikkerheds skyld satte jeg fodringen ned, og fredag d 13/3 + lørdag d 14/3 fik de slet ikke noget foder.
I søndags (15/3) fandt jeg endnu en død troffe. Jeg bundvendte den og kunne se at det var en han, hvilket jeg også tror den første døde var.
Igen, intet at se på den døde eller de andre, som dog er blevet lidt tynde ved den sparsomme fodring ( tror jeg da det skyldes)

Vandværdier idag kl 15.00
NO2 = 0
No3 =0-10
GH = >6 d
KH = 6-10
Ph =6,8-7.2

Hvad er der galt? er det magtkampe der har fået de to til at bykke under, eller er det noget andet?

Thim — 17. marts 2009, 16:27

De fisk som er bukket under, er de blevet meget tynde i det og får lidt klø af de 2 store dominerende hanner ?

Det er ikke altid det er gnidningsfrit at sætte 2 forskellige stammer sammen.
Jeg har selv lige prøvet med Sp. Black Bulu Point, hvilket resulterede i stress og bugvattersot.
Den normale flok burde ikke blive tynde, hvis de stadig får lidt foder hver dag. jeg har prøvet at stoppe med foder i over en uge pga. sygdom, så det går nok.

Patrick — 17. marts 2009, 16:32

De to fisk som er bukket under har ikke være mere tynde i det end før.

De to flokke er stadig ungfisk, 5-8 cm, og magtovertagelsen skete rimelig smertefrit.

Uden at være sikker, så har jeg en ide om at de to døde var de to tidligere dominerende hanner, men er ikke helt sikker.

Der der bekymrer mig mest lige pt er om der skulle være noget sygdom. Synes ikke det ligner et angrab af bugvattersot, det kommer i hvertfald ikke til udtrk hos de andre lige nu..

Thim — 17. marts 2009, 16:37

Det gælder bare om at holde godt øje med dem det næste stykke tid, se hvordan de opfører sig og husk så at have medicin hjemme, hvis det skulle komme til det.

Patrick — 17. marts 2009, 16:39

Ja, spørgsmålet er så hvilket medicin jeg evt skal have hjemme, skulle der komme endnu et dødsfald, så medicinerer jeg med det samme.

Hvis det er Bugvattersot, så er det vel Aquamor 1, har jeg brugt før ved mbunaer.

Men hvad behandler med flaglater med?

Thim — 17. marts 2009, 17:11

Jeg ved at Aquamor 1, Flagyl og Bactopur kan bruges til bugvattersot og vil også tro de virker til flagelater, men husk kun en af tingene, det går ikke at komme flere forskellige medikamenter i.

Nu er det jo sjældent Tropheus får andet end noget med mavsen, så derfor ville jeg sikre mig en af ovenstående medicin.

Patrick — 22. marts 2009, 21:49

Så fandt jeg endnu en død.

Igen har jeg ikke lagt mærke til noget inden, og de andre fisk virker stadig upåvirkede.

Har tænkt mig at behandle akvariet med aquamor1. Fand noget som godt nok er for gammelt 6 måned 2007. Hva siger i til at bruge det?

MalawiMartin — 22. marts 2009, 21:58

vent til imorgen og køb noget nyt ..
selvom du ikke ved hvad den/de fejler ville jeg give medicin alligevel , bare for at være sikker ...

kallah — 22. marts 2009, 22:00

Jeg ville ikke turde at bruge det, så hellere vente til i morgen og købe noget nyt. Trist at høre med dødsfaldende:(

Patrick — 22. marts 2009, 22:00

[citat]vent til imorgen og køb noget nyt ..
selvom du ikke ved hvad den/de fejler ville jeg give medicin alligevel , bare for at være sikker ...
[/citat]

Har købt noget, skal bare have det hentet på posthuset, postbudet kan åbenbart ikke få et brev i vores postkasse.

Jeg besluttede mig at behandle hvis der kom et dødsfald mere, og det gjorde der.

Tager aquamor1 en bred vifte af evt sygdomme? Eller kun bugvattersot?

kallah — 22. marts 2009, 22:04

http://www.aquarium-munster.com/Eng/GB_8.2_Arz_Teich.asp prøv at kigge dette link..

Patrick — 22. marts 2009, 22:05

Tak.

Lige sådan for at få det helt på plads, hvordan er det behandlingen bør foregå.

Akvariet er på 720 L med en del sten. Filteret er i 2 stk BTN-moduler.

MalawiMartin — 22. marts 2009, 22:07

skod postkasse 🙂

puha det vil jeg ikke spille klog på , for det ved jeg ikke noget om ..
men jeg har oplevet det samme som dig for et par år tilbage og jeg gav Aquamor og efter det skete der ikke mere

men jeg ANER jo ikke om det hjælper med dit problem ..
jeg ved bare personligt ville jeg prøve , det kan jo ikke skade ..

Ellers kan du jo kun sidde og vente på en til falder om ..

men jeg har jo ikke forstand på tanga .. så ved jo ikke hvordan de ville regere på det ..

Patrick — 22. marts 2009, 22:09

Har får nogle år siden haft bugvattersot i et mbuna-akvarie, aflive en fisk der lignede en ballon, behandlede og så aldrig noget til det igen.

Den valgte jeg at lade mit filter køre, filter bag baggrunden, men har siden hen læst at det vist ikke er den bedste måde..

Input modtages..

MalawiMartin — 22. marts 2009, 22:09

jeg ville slukke det enefilter og lade det andet køre ellers sluger filteret jo bare al din medic..

kallah — 22. marts 2009, 22:11

http://www.malawicarsten.dk/start/default.asp?sPage=MalawiSygdom

http://www.malawicarsten.dk/malawilex/viewartikel.asp?id=157&lang=dk

tror det er samme fremgangs måde uanset malawi eller tanga, men er ikke 100%..

kallah — 22. marts 2009, 22:12

Ps det virker:)

Patrick — 22. marts 2009, 22:20

Mange tak..

Skal godt nok være forsigtig med fodring og nitrit bagefter..

kallah — 22. marts 2009, 22:25

Ja bare en smule flagefoder og et meget godt øje til nitrit'en..

Patrick — 22. marts 2009, 22:29

Ja, det må man skulle, filteret vil jo være helt nystartet. Kunne selvfølgelig smide noget snask i fra en af mine andre akvarier når det er.

Det ville jo nok hjælpe lidt.

I korte oprids:
1. skift ca 50 % af vandet
2. tag alt filtermateriale op og rens det.
3. lad powerheads uden filtermateriale køre imens.
4. Mediciner i 2 eller 5 dage.
5. Skift 50 % af vandet
6. Fyld filtermateriale i akvariet igen.
7. foder sparsomt og vær obs på nitrit.

Er det helt forkert ? Hvornår skifter man så yderligere vand? for 50 % af jo stadig med medicin.

kallah — 22. marts 2009, 23:17

Jeg har lige været igennem det, og det er præcis den måde som du skriver, jeg har ikke skiftet vand yderligere og har lige målt nitrit'en og den er på nul. Jeg kører videre som jeg plejer, med 30% vandskift om ugen så efter 2 uger skulle medicinen være ude vil jeg mene..

Jeg valgte at koge mit filter materiale også og så lad det tørre helt ud for at dræbe bakterierne..
Jeg har yderligere valgt at putte en lille bitte smule flagefoder i filter materialet som hjælp til opstart..(men du burde kunne "starte" filteret med snask fra et andet akvarie..)

Håber det er forståeligt.🙂

Patrick — 22. marts 2009, 23:31

Det er det helt bestemt.
Har dog lige snakket med Carsten om at bytte rundt på 1 og 2.

Men ellers bliver det sådan.

kallah — 22. marts 2009, 23:34

Ja det var da en god ide:), så ved jeg det hvis jeg skulle være så uheldig at få det igen:( håber jeg godt nok ikke... Krydser hvad der krydses kan for at det virker..

Patrick — 22. marts 2009, 23:36

Jo tak.
Det skal nok virke.

Hvis det er bugvattersot, så er det ikke så langt i stadierne endnu, da der hverken er sytrådsafføring eller oppustethed.

kallah — 22. marts 2009, 23:42

Nej det er rigtigt nok det var det desværre her fra den ene dag til den anden:o Holder ellers øje med dem alle når jeg fodre, der var dog ingen der døde af sig selv, jeg aflivede dem med sytråd, ville ikke risikere noget.. desværre røg der en L. fullborni hun og en ps. saulosi hun og 3 L. hongier..🙁

Patrick — 23. marts 2009, 00:08

Trist..

Her er der jo også røget 3 stk, dog uden de mest almindelige symptomer, det er det som er lidt mystisk.

kallah — 23. marts 2009, 00:26

Ja lidt men det var heldigvis ikke farvoritterne, men alligevel, det er ikke sjovt at aflive, men lide skal de heller ikke..

Ja, det kan jo være mange ting..*uhh**skeptisk*

Patrick — 23. marts 2009, 22:15

Jeg skal nu igang med at medicinere, er 1 brev nok til mit 720 L som har en del sten i, moduler og sand? Eller der det 1½ eller 2 breve der skal til ?

kallah — 24. marts 2009, 00:58

Jeg kan se at du desværre ikke er online lige nu, men jeg brugte 1 helt og en 3. del til mit 540 L, et brev svarer til 500l... så jeg ville bruge 1½ brev hvis jeg var dig..

Patrick — 24. marts 2009, 09:13

Hej.
Jeg brugte 2 breve, snakkede med Carsten om at det ikke gjorde så meget.
Der var en som hang med næbet igår, men den fik lige lov at få en chance til med medicinen i akvariet.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.