Apistogramma Cacatuoides

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Freddy007 — 23. marts 2009, 21:30

Hej

Jeg købte to Apistogramma Cacatuoides hos Dyfo i Vericenteret (Århus). Jeg fik at vide jeg købte en han og en hun. Jeg kunne godt se fornuften, da den ene var omkring dobbelt så stor som den anden. De begyndte imidlertid at jagte hinanden, og den ene(den største, der angiveligt skulle være hannen) døde. Jeg har vedhæftet et billede af den overlevende cichlide, der ifølge dyrehandleren skulle være en hun. Jeg tvivler imidlertid på, at dette er sandt, da der i artsbeskrivelsen står, at hannerne har tydeligere striber langs kroppen. Jeg vil mene at striben er ret tydelig på dette eksemplar?

Er der nogle eksperter der kan hjælpe mig? Hvis jeg skal have fat i en partner til min A. Cacatuoides vil jeg jo nødig købe en af samme køn, så de ender med at slå hinanden ihjel...

Venlig hilsen Frederik



Gl.dansk — 23. marts 2009, 21:47

Den øverste er i hvert fald en han. Den nederste er lidt sløret, men kunne også være en han. Ret mig endelig hvis jeg tager fejl

Kåre — 23. marts 2009, 21:49

Det der er helt sikkert en han.

En hun ser sådan her ud:

http://www.flickr.com/photos/55011269@N00/1409387392/

Freddy007 — 23. marts 2009, 21:56

De to billeder er af den samme fisk, bare med og uden blitz 🙂

Men der lyder til det er ret sikkert det er en han. De er altså bare nogle snu lømler, de akvarieforhandlere... 🙁 Men der er vel ikke noget jeg kan gøre ved det? Jeg tror jeg prøver at konfrontere dem, og se hvordan de reagerer...

Tak for hjælpen 🙂

Gl.dansk — 23. marts 2009, 22:03

He he. Jeg sagde jo at det var sløret 😉
Ja du skal helt klart konfrontere ham med det.... Det er meget dårlig forretningsskik fra deres side. Held og lykke med det. Det er fantastisk spændende fisk med en sjov yngelpleje. Har selv haft meget glæde af dem

Freddy007 — 26. marts 2009, 17:56

Jeg var inde i forretningen i dag. Jeg fortalte, at jeg var blevet misinformeret da jeg købte fiskene, og at den ene døde som resultat af dette. Ekspedienten var meget forstående, men forklarede at de ikke havde nogen A. cacatuoides, og hun vidste desværre heller ikke om og hvornår de ville få dem igen. Jeg fik så 60 kroner i stedet, så må jeg prøve at finde en hun et andet sted. Nogen der ved hvor man kan købe A. cacatuoides i nærheden af Århus N?

barelidtbedre — 26. marts 2009, 18:45

Hej der.

Af de fiske pushere jeg kender ville der være et håb hos Aros dyrehandel, ved Elgiganten city. Når jeg bliver klar til et 180 liter, med Dværg cichlider, har de lovet at hjælpe med at finde dem til mig, hos deres leverandører, hvis det er muligt.

Freddy007 — 11. april 2009, 14:15

Jeg var inde i den dyrehandel du omtaler for et par dage siden. Ekspedienten forklarede at A. Cacatuoides er svær for dem at holde i deres akvarier, da den danner revir. Hun regnede altså ikke med, at det var en fisk de fik hjem igen 🙁

Hvorfor i alverden er det så svært at opdrive denne fisk?

jacob — 11. april 2009, 14:42

Det burde heller ikke være så vanskeligt, synes ihvertfald tit jeg ser dem rundt omkring. Har du prøvet Petworld i Viby ? de har ihvertfald et fint udvalg.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.